Læsetid: 4 min.

Vejskilte som anerkendelse

Mange steder i Europa har man flersprogede vejskilte. Nu er trenden nået til Slesvig-Holsten, men når den nogensinde til Danmark?
Overalt i Europa diskuterer man nu flersproget vejskiltning, der hvor der bor mindretal. F.eks. er det danske mindretal i fuld sving med at overveje, hvordan Flensburg og Flensborg kommer til at se ud på samme skilt. Men i Sønderjylland er man ikke meget for, at det tyske mindretal vil det samme.

Overalt i Europa diskuterer man nu flersproget vejskiltning, der hvor der bor mindretal. F.eks. er det danske mindretal i fuld sving med at overveje, hvordan Flensburg og Flensborg kommer til at se ud på samme skilt. Men i Sønderjylland er man ikke meget for, at det tyske mindretal vil det samme.

Thomas Schmitt

Kultur
16. november 2007

Slesvig-Holstens minister for videnskab, økonomi og trafik, Dietrich Austermann, bekendtgjorde for et lille halvt år siden at landets kommuner nu gerne må opstille vejskilte på mindretalssprogene dansk, plattysk og frisisk. Hvis de vil, og hvis de selv betaler. Dét er flere af de berørte kommuner nu i fuld gang med, andre slet ikke.

Slesvig-Holsten er et civiliseret land, så der er fundet på ret mange regler for, hvordan de nye skilte skal se ud og ikke må se ud.

F.eks. må kommunen ikke forsyne det allerede eksisterende tyske vejskilt med et dansk skilt nedenunder eller ved siden af, og da slet ikke ovenover. Begge sprogs navn på byen - f.eks. Flensburg og Flensborg - skal stå på samme skilt.

Sprogene må ikke være lige fremtrædende. Øverst skal byens tyske navn stå. Nedenunder, og med mindre skrift, må byens danske navn så gerne stå. Eller det plattyske eller det frisiske navn. Men kun ét sprog foruden højtysk.

Slesvig-Holsten

Der tales ellers en del indfødte sprog i Slesvig-Holsten, faktisk er Slesvig-Holsten dét af alle de tyske lande der bedst har bevaret tidligere tiders sproglige mangfoldighed. I denne sammenhæng ser vi bort fra de sprog den moderne indvandring har bragt med sig.

Blandt Slesvig-Holstens små tre millioner indbyggere er der både mindretal der taler dansk (sønderjysk), frisisk og plattysk. De er jo ikke spredt jævnt ud over det hele, men klumper sig sammen i ghettoer, så nogle kommuner har f.eks. mange frisiske indbyggere, andre næsten ingen.

Frisisk

Frisisk er et sprog der minder en del om dansk, men mest af alt ligner det en mellemting mellem engelsk og nederlandsk.

Det tales i lommer her og der langs Vestkysten hele vejen ned til Holland. Det er aldrig blevet standardiseret, og de frisiske dialekter er efterhånden blevet så forskellige at de knap er indbyrdes forståelige mere. Der er nu mindst tre forskellige frisiske sprog som næsten ingen taler.

Undtagen i Nordholland. Dér lever frisisk i bedste velgående og er officielt anerkendt. Det er det også i Slesvig-Holsten, men dér skal man være døden nær for at vide hvad frisisk kan bruges til. Det kan frisisksprogede vejskilte så måske være med til at ændre. Inshallah.

Plattysk

Og så er der plattysk. Det er det sprog der har øvet størst indflydelse på dansk af alle, engelsk medregnet. En voldsomt stor del af dansks ordforråd stammer fra plattysk. F.eks. de fleste ord der begynder med be-, er-, ge- og for-.

For seks-ottehundrede år siden var plattysk Nordeuropas dominerende sprog, det var det sprog Hansestæderne drev deres forretninger på. Det er derfor det har haft så stor en indflydelse på dansk, og tilsvarende på norsk og svensk. Faktisk er det i høj grad på grund af de talrige plattyske låneord at de tre skandinaviske sprog stadig er indbyrdes forståelige. Færøsk og islandsk blev ikke udsat for nogen plattysk indflydelse, og det er derfor vi ikke kan forstå dem.

Men i dag er plattysk næsten et dødt sprog. Ganske vist taler folk her og der plattysk med hinanden til hverdag, men officielt taler de højtysk.

De to sprog ligner hinanden tilstrækkelig meget til at plattysk kunne lægge sig til at dø uden at det egentlig ville forekomme ret mange at et sprog var forsvundet. Det var jo bare en dialekt. Sådan blev det opfattet, og sådan opfattes det stadig. For et par hundrede år siden regnede man også dansk for en dialekt af tysk.

Ordet 'plat' er vel nedsættende på moderne dansk, og plattysk har da også pænere navne, f.eks. 'lavsaksisk' og 'nedertysk'.

Egentlig er 'plat' det samme ord som 'flad', bare stavet og udtalt lidt anderledes. Plattysk var de germanske sprog der taltes i lavlandene hvor de store nordeuropæiske floder fladede ud i havet. Højtysk talte man længere nede sydpå, højere oppe i bjergene.

Symbolpolitik og anerkendelse

Slesvig-Holsten har ikke selv fundet på sine nye regler. De er faktisk forpligtede til det i medfør af det europæiske charter for regional- og mindretalssprog. Og andre steder i Tyskland har der længe været skiltet på mindretalssprog. Der er efterhånden mange egne i Europa hvor man finder flersprogede vejskilte der fortæller trafikanterne at her tales et mindretalssprog.

For når man vil føje diverse sprogs stednavne til på skiltene er det jo ikke for at lette trafikanternes færden. De finder antagelig frem alligevel. Formålet er at give mindretalssprogene en form for anerkendelse ved at give dem en mere fremtrædende plads i det offentlige rum. Og netop vejskilte er et yndet mål for sprogaktivister, der med en spraydåse nemt kan strege over og føje til.

Det dansksindede mindretal i Slesvig-Holsten har naturligvis hilst de flersprogede vejskilte velkommen.

Det tysksindede mindretal i Danmark synes også at flersprogede vejskilte er en god idé. Derfor har en talsmand for Bund Deutscher Nordschleswiger f.eks. foreslået at der ikke alene skal stå Åbenrå, men også Apenrade på skiltene uden for byen.

Men den slags ligelighed og minoritetsagtelse er der ikke megen opbakning til i Sønderjylland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og os, der kommer fra byen vil endda insistere på, at der kommer til at stå Aabenraa. Det er skam en alvorlig sag, sprog og den slags :-)

Plattysk lever godt, også som officielt sprog i Nederland og Nordbelgien. Nu betragtes det som eget sprog, forskelligt fra plattysk, men sagen er, at hvad angår lokaldialekter ,er grænsen mellem Tyskland og Nederland ikke rigtigt nogen sproggrænse. Jeg kendte, i begyndelsen af 70erne, en tysker fra Flensborg, danskgift og boende i København.

Selv om hans forældre (faderen var læge, hvis jeg husker det rigtigt), talte højtysk hjemme, sendte de ham pa danske skoler i Flensborg. Imens, legede han med de lokale børn på plattysk, og om sommeren plejede han og hans forældre at tage på ferie på øen Føhr, hvor den lokale tale var en dialekt af nordfrisisk, som han også tilegnede sig ved at lege med de lokale børn på det sprog. Jeg vil også tilføje, som englænder, at hans engelsk var meget flydende - virkeligt et flersproget menneske., med flydende højtysk, plattysk, norfrisisk, dansk og engelsk. Det er også muligt, at han kunne sønderjysk, men det er jeg ikke helt sikker på.

Jeg oplevede også (i København) en samtale mellem ham og en belgisk ven, fra Mechelen i Flanderen, som foregik på "plattysk", dvs. at belgieren talte flamskpræget nederlandsk, mens tyskeren talte slesvigsk plattysk, og de forstod hinanden uden særlige vanskeligheder.