Læsetid: 4 min.

Årets bedste eller dårligste roman

'Tree of smoke'. Alle var enige om, at Denis Johnson havde skrevet sæsonens bedste amerikanske roman - men så var der pludselig en, der ødelagde den gode stemning
Hvem er Denis Johnson? Ingen ved synderligt meget om forfatteren, og da han modtog årets National Book Award, sendte han således også sin kone, Cindy Johnson, til prisuddelingen. Bogen, han vandt den for, Tree of Smoke, var årets mest anmelderroste roman. Altså lige indtil The Atlantic Monthly's kritiker pludselig kundggjorde: 'Det er efterårets mest kritikerroste roman. Og den er forbløffende dårlig'.

Hvem er Denis Johnson? Ingen ved synderligt meget om forfatteren, og da han modtog årets National Book Award, sendte han således også sin kone, Cindy Johnson, til prisuddelingen. Bogen, han vandt den for, Tree of Smoke, var årets mest anmelderroste roman. Altså lige indtil The Atlantic Monthly's kritiker pludselig kundggjorde: 'Det er efterårets mest kritikerroste roman. Og den er forbløffende dårlig'.

Seth Wenig

8. december 2007

Inden for godt og vel en uges tid blev Denis Johnsons Tree of Smoke tildelt årets National Book Award hjemme i USA, købt til dansk oversættelse, fremhævet som en af årets fem bedste romantitler af New York Times - og rakket ned i det seriøse magasin The Atlantic Monthly, der ellers kun bruger så megen plads og energi på rigtig godt nyt fra navne og titler, der ikke er til at komme udenom.

Efter endt læsning af R.B. Myers anmeldelse sidder man ikke ligefrem tilbage med fornemmelsen af, at det er tilfældet med Denis Johnsons bog, der kort fortalt er en 614 siders lang rejse gennem en en flok amerikanske soldaters og agenters fysiske, moralske og spirituelle strabadser under Vietnam-krigen.

Tværtimod, allerede i underrubrikken toner Myers rent flag, når han skriver: "Det er efterårets mest kritikerroste roman. Og den er forbløffende dårlig."

Hvad pokker foregår der? Et par måneder forinden var romanen jo blevet udråbt til noget nær et mesterværk af Jim Levis i The New York Times' Book Review, og heller ikke samme avis' faste og berygtede kvindelige anmelder Michiko Kakutano rystede på hånden, da hun på udgivelsesdagen kaldte Tree of Smoke et sikkert bud på en litterær verdensklassiker.

Arven efter Vietnam

Lad os starte med Denis Johnson. Ham er der ikke mange, der ved meget om, tilsyneladende ikke engang pr-afdelingen for det amerikanske forlag, der i september sendte en anmelderkopi af Tree of Smoke til denne signatur.

I hvert fald står der heri intet om hverken forfatterens uddannelse, alder, bopæl eller andet af den slags, enhver bog fra de kanter ellers er rigt suppleret med. Der er ikke engang et billede af forfatteren.

Lidt klogere på sagen bliver man, hvis man læser om Denis Johnson på National Book Awards hjemmeside, nationalbook.org. Her oplyses det, at han er født i 1949 og er opvokset i blandt andet Tyskland, Tokyo, Manila og USA, og i det meget beskedne interview, forfatteren giver til hjemmesiden, fortæller han, at han har arbejdet på romanen i 25 år, at han ikke aner, hvorfor han gav sig i kast med den, og at han skriver for sin kone, sin agent og sin redaktør.

Ved prisuddelingen valgte Johnson, der også ernærer sig som journalist, i øvrigt at sende sin kone for at modtage den eftertragtede pris på 10.000 dollars; selv var han i Irak på skriveopgave.

Denis Johnson er med andre ord næsten lige så ligeglad med medierne som Salinger, Pynchon, McCarthy og andre gode amerikanske forfattere. At han også er ligeså god som disse, hersker der bred enighed om blandt hans kolleger, hvoraf mange af dem peger på Johnsons novellesamling Jesus' Son (1992), som det bedste amerikanske prosaværk de seneste 25 år.

Frygt og vrede

Giver man sig i kast med denne titel samt resten af Johnsons forfatterskab, der i alt tæller seks romaner, en novellesamling, tre digtsamlinger, en samling journalistik og et teaterstykke, tegner der sig et billede af en forfatter, der rundet af sin ungdoms modkultur, politiske opbrud og flyvske litterære konventioner i udfordrende vendinger forsøger at afdække arven efter de turbulente 60'ere og den amerikanske udenrigspolitik. Hans historier ignorer ofte gængs kronologi og er groft sagt befolket af gale mænd, fortabte syrehoveder, pilgrimme på flugt og andre ensomme sjæle, der tilsammen afspejler en nation, der aldrig er kommet sig over chokket fra blandt andet Vietnam-krigen.

En af disse er den tidligere narkomisbruger Fuckhead fra Jesus's Son, der opsummerer den angst, mange af Johnsons figurer er plaget af, når han akkompagneret af en rasende storm i Arizonas ørken siger: "We had a six month-old baby I was afraid of, a little son."

Også Tree of Smoke er båret af hårdt pressede mænds vrede og angst, hvilket ifølge Los Angeles Times litteraturredaktør, David L. Ulin, netop er Johnsons force. Forfatteren har "skabt sig en karriere på at skrive om folk fanget i ekstreme situationer, og det er i deres kompleksitet, at han udmærker sig," som Ulin udtrykker det i sin anmeldelse af romanen.

Alle amerikanske anmeldere er i øvrigt enige om, at Tree of Smoke trods sine Vietnam-kulisser handler om den aktuelle krig i Irak; og de fleste noterer sig, at plottet enkelte steder er rodet, blandt dem også R.B. Myers, der imidlertid ikke er enig med sine kolleger i ret meget andet.

Anmelderne er bedre

Myers har med bogen A Reader's Manifesto (2002) tidligere gjort sig bemærket som en kontroversiel læser af flere amerikanske forfattergiganter og kritiker af anmelderstandens kvaliteter. Det første, han hæfter sig ved i den omgang, er da også en undren over, at så mange gode anmeldere synes, at Johnson skriver så godt: "jeg finder det svært at tro på, at de beundrer Tree of Smoke. Blandt andet fordi de skriver meget bedre selv," som han udtrykker det, inden han uden at lægge fingrene imellem går i kødet på teksten.

Udover at redegøre for romanens manglende litterære stil, dårlige replikker og utroværdige figurer hæfter Myers sig ved, at han flere steder ikke anede, hvis synsvinkel historien var fortalt fra.

"Jeg blev nødt til at bladre tilbage for at sikre mig, at jeg ikke havde misset en hvid mand, der smugkigger gennem et vindue," som han skriver i forbindelse med en scene, hvor en gammel landsbyboer i Asien bruger det usædvanlige udtryk 'bric-a-brac' om en samling religiøse objekter.

"Der er tydeligt, at Johnson ikke har så megen respekt for ord, at han stoler på, at de kan betyde noget," skriver Myers, der afsluttede læsningen af romanen og alle dens anmeldelser "med en fornyet fornemmelse for den forringede litterære standard, der præger amerikansk litteratur."

Tree of Smoke udkommer på dansk til efteråret på forlaget Lindhart og Ringhof, hvor læserne således selv får mulighed for at vurdere Denis Johnsons anstrengelser. Til den tid vil vi naturligvis også anmelde romanen.

Denis Johnson:Tree of Smoke,Farrar, Straus and Giroux, 624 sider, 16,20 dollar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu