Århus-teologen er ved at blive verdensberømt - og ikke bare i Danmark

Store tænkere er hævet over tid. Deres tanker rækker længere end tidens debatter og sætter sig ud over de dogmer, der gennemsyrer medier, religiøse opfattelser og filosofiske bølger. De forsvinder måske i perioder fra den brede debat, men ligger og i kulissen lurer, indtil tiden igen bliver moden til at indsætte deres tanker i en moderne virkelighed.

Sådan forholder det sig med Århus-teologen K.E. Løgstrup, der nu - 26 år efter sin død - kan stå over for det helt store internationale gennembrud og gå over i historien som en af de største tænkere af det 20. århundrede.

Det er særligt tankerne omkring hans hovedværk Den etiske fordring, der vinder genklang ude i verden, hvor store filosoffer og samfundsdebattører i stigende grad henviser til den danske filosof på lige fod med en række af de største etiske tænkere som Kant, Badiou og Lévinas.

"Lige nu står han med muligheden for det store internationale gennembrud," siger dr.theol. ved det teologiske fakultet på Aarhus Universitet, Svend Andersen.

"Interessen lige nu er større end nogensinde, men et internationalt og bredere gennembrud kommer naturligvis ikke af sig selv. Hans forlag bør sætte meget større kræfter bag, og det samme burde Aarhus Universitet. Man kunne sagtens skabe en meget større interesse. Han har potentialet til det."

Løgstrups tanker rammer direkte ned i en række centrale diskussioner om moderniteten i dag. Han fjerner religionernes monopol på etikken uden at forfalde til den rene relativisme, og det gør ham ifølge en række Løgstrup-eksperter et aktuelt og skarpt værktøj i debatten om postmoderniteten. Det er det, der har givet K.E. Løgstrup et comeback.

"Han har fået en renæssance ude i verden efter Den etiske fordring for nyligt udkom i en ny oversættelse med et forord af filosoffen Alistair Macintyre. Det har givet en ny interesse for Løgstrup og især for hans etik," siger dr.phil. Hans Hauge fra Aarhus Universitet, der har skrevet doktordisputats om K.E. Løgstrup, og nævner et par andre af de store udenlandske navne, der også har opdaget Århus-teologen.

"Den polske sociolog Zygmunt Bauman har også nævnt og debatteret ham i sine bøger, og det samme gælder den samtidige filosof Lévinas. Det er jo ikke verdensberømmelse, fordi tre-fire udenlandske filosoffer skriver om ham, men det er store navne, der lægger mærker til ham, og de vil trække andre med. Det vil sikkert give ham eftermæle som en af det 20. århundredes store tænkere," siger Hans Hauge.

Løgstrup har altid været til stede i den danske filosofidebat, selvom han i perioder har været næsten glemt eller ignoreret. Men særligt tidens debat om religion har sendt ham glohed ind i debatten igen, forklarer Hauge.

"Han løsriver etikken fra kristendommen. Den skulle ikke forbeholdes den kristne tro, så han undersøgte, om der var noget i kristendommen, som kunne formuleres rent humant uden overhovedet at henvise til dogmatiske, kristne, religiøse eller teologiske begreber," siger Hans Hauge.

Modkultur

Det betyder ikke, at Løgstrup mente at kunne finde en universel etik - tværtimod - den er ikke givet. Løgstrups etik blev derimod berømt på ideen om, at vi altid har et andet liv i vores hånd, som vi er tvunget til at tage stilling til - den etiske fordring. Det er ikke noget, vi vælger. Vi er dømt til at være en del af en andens liv, selv om vi helst vil være fri. Samtidig er denne etiske fordring tavs. Der er ingen, der siger, hvad den går ud på. Fordringen er tavs og tom, forklarer Hans Hauge.

"For tiden er der mange forsøg på igen at begrunde etik og moral religiøst, så måske skal hans renæssance forstås som et modspil til den tendens. Og så er hans religionsfilosofi neutral i forhold til kristendom, jødedom eller islam. En muslim ville sikkert også kunne skrive under på hans religionsfilosofi," siger Hans Hauge og påpeger, at Løgstrup herhjemme også bliver holdt aktuel som en modkultur.

"Også inden for den danske folkekirke er det igen blevet udbredt at mene, at man kan begrunde moral og etik ud fra kristendom. Det sker som et slags opgør med Løgstrup, og på den måde bliver han jo også holdt i live," forklarer Hans Hauge og beskriver også Løgstrups fornyede styrke som et resultat af Søren Kierkegaards store opblomstring op gennem 90'erne.

"Løgstrup og Kierkegaard er to uforenelige størrelser. Store dele af Løgstrups etik formulerer sig direkte mod Kierkegaard og den kantianske universelle etik. Således har du Kant og Kierkegaard på den ene side og Lévinas, Løgstrup og Grundtvig på den anden."

Men Løgstrup anerkendte i høj grad Kierkegaard, fortæller dr.theol., tidligere højskoleforstander, professor og rektor for Præsternes Efteruddannelse Ole Jensen, der har skrevet biografien Historien om K. E. Løgstrup.

"Han sagde, at Kierkegaard, Sartre og Nietzche havde et genialt og skarpt blik for den faldne verden. Angsten, det onde, lidelsen, døden og så videre," siger Ole Jensen.

"Men for Løgstrup er det kun den halve sandhed. Livet er fyldt med gavmildheder. Vi kan glemme angsten. Der er en tillid mellem mennesker - ellers kunne intet fungere. Lyset og dagen er der - ellers kan intet leve. På den måde ligner han mere Grundtvig."

Ole Jensen har selv arbejdet sammen med Løgstrup i 60'erne og 70'erne på det teologiske fakultet i Århus og har siden 80'erne afholdt en mængde Løgstrupforedrag og -kurser. Han genkender også billedet af en dansk tænker, der efterhånden vinder mere og mere genklang ude i verden

"Siden hans død er han langsomt blevet mere og mere kendt og anerkendt ude i verden - ikke mindst i Norge," fortæller Ole Jensen. "Det er både teologer, idéhistorikere og filosoffer, der bruger hans værker, men i særdeleshed også inden for sygeplejeforskningen, hvor han er meget populær - den omsorgsteoretiske forskning, der har stået meget stærkt i norden. Det er også særligt Løgstrup som etiker, man her gør brug af."

Sygepleje og metafysik

Også i Ole Jensens foredragsvirksomhed kan han mærke en stigende interesse for Løgstrup. En interesse, der godt nok har ligget der siden 80'erne, men som i de senere år har taget til i styrke med højskoler, sogneaftener og foredragsforeninger, der alle efterspørger Ole Jensens Løgstrupforedrag.

"Der går nogle bølger igennem de filosofiske og teologiske miljøer. Hvis man ser, hvad der interesserer de teologistuderende, så havde de en stor Kierkegaard-interesse i 90'erne, og nu er der en større interesse for Løgstrup igen. Men det gælder også meget bredt. Almindelige mennesker over hele landet er meget interesserede. De river i mig fra alle kanter," siger Ole Jensen.

Professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet Hans-Jørgen Schanz, mener modsat sine kollegaer ikke, at det er etikken, der gør Løgstrup til noget særligt.

"Jeg synes etikken er noget af det mest uinteressante ved ham, hvorimod hans metafysik og hans sprogfilosofi er hamrende interessant," siger Hans Jørgen Schanz, der til gengæld ikke tøver med at bruge store ord, når han skal beskrive Løgstrups betydning.

"Han er uden diskussion dén danske tænker fra det 20. århundrede. Han er den første i efterkrigsgenerationen, der fuldt og helt tør tænke metafysisk. På det tidspunkt var metafysikken et skældsord - han er dybt original. Og hvad originalitet angår, kan han måle sig internationalt. Havde han været englænder eller tysker, var han dyrket som en af de allerstørste på verdensplan. Det er jeg helt sikker på," siger Hans Jørgen Schanz.

"Hans sprogfilosofi og afdækningen af spontane livsytringer ligger i direkte forlængelse af Wittgenstein og punkterer fuldkommen meget af det filosofiske nonsens, der omringer os i dag med parolen: Alt er tolkning. Det er jo ren galimatias. Når man hævder, at alt er tolkning, overser man fuldkommen sansningen. Det tager Løgstrup fat i," siger Hans Jørgen Schanz, der dog ikke vil begrænse Løgstrups kvaliteter til polemiker imod andre positioner.

"Også når det gælder grundlæggende menneskelige vilkår har han noget meget, meget vigtigt at bidrage med. Han er en meget original tænker, der er gået fri af alle ismer. Han er i en god balance mellem modernitet og religion - og andre træk ved menneskelivet, der ikke har noget at gøre med modernitet. Han peger på nogle grundlæggende menneskelige træk - spontane livsytringer kalder han det. Samvittighed og andre grundlæggende ting. De store ismer er kollapset, og der er ved at indfinde sig en erfaring om, at ikke alt er historisk," siger Hans-Jørgen Schanz.

Sælges bedre

Dr. theol. Svend Andersen ved det teologiske fakultet på Aarhus Universitet deler Schanzs forklaring på Løgstrups position i den moderne historieopfattelse, men mener som Hauge og Ole Jensen særligt, at Løgstrups etik gør ham aktuel i dag

"Han er interessant i dag, fordi han ikke overgiver sig til den rene relativisme, og at etik og moral kun skulle være kulturelt bestemt - det er ellers et udbredt synspunkt," siger Svend Andersen: "Løgstrup har meget stor sans for det foranderlige, relative og kulturbestemte i etikken, men han har samtidig en tanke om, at der ved siden af det er en urokkelig fordring, der stiller sig til hvert enkelt menneske. Den dobbelthed er meget relevant og et interessant bud på en løsning på det problem, at vores normer er kulturbestemt, men at vi bliver nødt til at fastholde, at der er noget, der er gyldigt på tværs af kulturen. Det er et af de store dilemmaer i dag," fortæller Svend Andersen og peger som Hans Hauge tilbage til den 'tavse etik'.

"Han har vist sig særdeles brugbar for den postmoderne del af filosofien, hvor man hæfter sig ved Den etiske fordrings idé om den tavse etik. Du skal tage dig af det andet menneske, men den siger ikke noget om hvordan. Vi har ikke en faststående urokkelig norm, der siger præcis, hvad vi skal og bør, men vi lever i en flydende uoverskuelig verden, hvor vi selv skal orientere os," siger Svend Andersen.

Selv om det er mere end 50 år siden, K.E. Løgstrup udgav Den etiske fordring, sælger den stadig mere end 1.000 eksemplarer om året. Det salg har ligget stabilt, og ifølge Svend Andersen er det helt sensationelt, at en teologisk og filosofisk bog med mere end 50 år på bagen sælger i det omfang.

"Den lokale danske interesse er usvækket, men selv om interessen ude i verden er stærkt voksende, er Løgstrup endnu ikke en verdenskendt filosof, men han har potentialet til det," siger Svend Andersen.