Læsetid: 6 min.

De beskidte slagsmål foregår i kulissen

Valgkamp. Intet er så upopulært i USA som to præsidentkandidater, der sviner hinanden til for åben skærm. Derfor sker den rigtige valgkamp ude i kulissen, hvor kandidaterne støvsuger alt,der måtte være en belastning for modstanderen. Senest var emnet så Obamas ungdoms kokainindtag - dog uden at nævne et ord om, at Hillary Clinton har prøvet at ryge hash
Bekendelser. Hvorfor er Barack Obamas kokainindtag vigtigere, end at Hillary Clinton har røget hash? Især når han selv har erkendt sine ungdomsoplevelser i en 12 år gammel bog og underviser skoleelever i, hvor skidt stoffer er. Nu vil Clinton lige pludselig bruge hans bekendelser imod ham.

Bekendelser. Hvorfor er Barack Obamas kokainindtag vigtigere, end at Hillary Clinton har røget hash? Især når han selv har erkendt sine ungdomsoplevelser i en 12 år gammel bog og underviser skoleelever i, hvor skidt stoffer er. Nu vil Clinton lige pludselig bruge hans bekendelser imod ham.

Jae C. Hong

15. december 2007

Noget besynderligt skete i løbet af denne uges amerikanske valgkamp. Hele tre tv-debatter blev afholdt mellem de to partiers præsidentkandidater.

Alle gange tre var de en tam affære.

Ingen kandidat ønskede at give indtryk af at være aggressiv, ubehøvlet eller ufin. Det klæder ikke en potentiel præsident. Amerikanske vælgere antages for at være sarte sjæle og vender ifølge valgeksperter let deres vrede mod politikere, som anvender en negativ tone mod rivaler.

Derfor bliver den i grunden dybt fascinerende stillingskrig, som kandidaterne fører mod hinanden i begge partier op til partivalgene, stort set udkæmpet uden for radarens søgelys. De skal ikke have deres hænder snavset til af beskidte tricks. Den opgave overlades til stråmænd.

I amerikanske politikeres drejebog findes et væld af tricks. Et velkendt går ud på at anfægte rivalens personlige karakter ved at lække pinlige detaljer om hans eller hendes fortid (privat eller politisk) til en journalist eller en sympatiserende politiker. Helst så at kilden ikke kan spores tilbage til kandidaten.

En anden metode er udsendelse af en detaljeret kritik af modstandere og deres politiske generalieblad i e-mails til pressen. Det har demokraten Hillary Clinton og republikaneren Mitt Romney været ferme til. Eftersom journalister af natur er tilbøjelige til at være dovne, tjekker kun få indholdets sandhedsværdi. De fleste videregiver propagandamaterialet ukritisk, få lader sig inspirere til at lave opsøgende journalistik.

En tredje metode er at støvsuge de amerikanske medier hver dag for citater, som stiller modstanderne i et dårligt lys. Oplysningerne sendes til andre journalister, som nogle gange føler sig tvunget til at omskrive historien.

Hvad man altså har kunnet iagttage i denne valgkamp, er to former for debat. Den ene er formel, frigid og rituel. Sagt præcist: Dødkedelig. Deltagerne står foran en pult og ser udspørgere og tilskuere - ikke hinanden - i øjnene. Kandidaten følger sit manuskript. Højst et minut, nogle gange kun 30 sekunder, tilsidesættes til besvarelse af spørgsmål.

Sjældne dueller

En sjælden gang bryder helvede løs. Det skyldes som regel et provokerende spørgsmål fra en tv-vært eller en faldgrube, som kandidaten falder pladask ned i. Et eksempel på sidstnævnte er Hillary Clintons ambivalente, vaklende holdning til spørgsmålet om udstedelse af kørekort til ulovlige indvandrere i New York. Rivalerne faldt straks over hende som gribbe.

En tv-debat mellem republikanerne i november startede med en heftig ordveksling mellem Rudy Giuliani og Mitt Romney, om hvem vælgerne kan forvente vil føre den barskeste linie mod ulovlig indvandring. Romney beskyldte den tidligere borgmester for at have gjort New York til et fristed for ulovlige immigranter. Omvendt mindede Giuliani seerne om, at avisen Boston Globe kort forinden havde afsløret, at den tidligere guvernør i Massachusetts beskæftiger ulovlige indvandrere som anlægsgartnere i sin have i Belmont (en forstad til Boston).

Optrinnet var dramatisk, fordi de to mænd stod tæt på hinanden og med deres kropssprog afslørede en dyb foragt for hinanden. Duellen afslørede tydeligt, at ulovlig immigration er blevet én af denne valgkamps mest omstridte emner. For demokraterne er spørgsmålet farligt at berøre, fordi de risikerer at miste stemmer fra den voksende spansktalende vælgergruppe.

I den demokratiske lejr fandt en lignende episode sted, da Clinton hævdede, at Obamas sygesikringsreform udelader 15 mio. amerikanere. Den ville Obama ikke have siddende på sig. Han tog til genmæle, hvilket førte til en interessant verbal dyst.

Usynlig debat

Den anden type debat foregår i kulisserne, hvor vælgerne ikke er forundt adgang eller rettere har begrænset mulighed for at opnå fuld indsigt. Når pressen således efter en tv-debat i Iowa onsdag kunne rapportere, at Mike Huckabee (i kulisserne) personligt havde bedt Romney om forladelse for sin fejlagtige beskrivelse af den mormonske religion i The New York Times Magazine i denne weekend, må mange seere have spurgt: Hvorfor gjorde Huckabee ikke det for åben tv-skærm?

Huckabee blev spurgt, om han anser mormonerne for at tilhøre en kult eller en religion. Han svarede først, at han anser det for at være "en religion" og tilføjede, at han i øvrigt ikke ved særligt meget om mormoners tro. Men så stillede han af egen fri vilje et kontroversielt spørgsmål: "Tror mormoner ikke, at Jesus og Djævlen er brødre?"

Spørgsmålet afslørede præcist, at den tidligere baptistpræst er udmærket orienteret om, hvad kristne evangelister i USA går rundt og hvisker i krogene om mormoner. Nemlig, at de ikke rigtig er kristne. Altså, at mormonen Mitt Romney ikke tror på Jesus Kristus som sin frelser.

Huckabee måtte undskylde, fordi det trods alt ikke er kommet dertil i USA, at præsidentkandidater stilles en religiøs lakmusprøve.

Outsiderne

Et andet bemærkelsesværdigt aspekt ved republikanernes tv-debat i Iowa var inkluderingen af den kristne konservative republikaner Alan Keyes. Hvem vidste, at han stiller op? Tv-stationen forklarede, at Keyes rent faktisk nyder tilslutning fra to procent af Iowas vælgere i meningsmålinger, hvilket skulle kvalificere ham til deltagelse.

En interessant krølle på historien er, at afro-amerikaneren Keyes - der er tidligere diplomat - dystede med Barack Obama i 2004 om at blive senator fra staten Illinois. Han tabte med en kæmpe margin. Sammen med kongresmedlemmerne Dennis Kucinich, Ron Paul og tidligere senator Mike Gravel tilhører Keyes en gruppe præsidentkandidater, som ikke har en kinamands chance for at vinde deres respektive partiers nominering.

De stiller udelukkende op for at få en chance til at fremføre deres uortodokse synspunkter. Demokrater anser Keyes' og Pauls politiske filosofi for ekstremt højreorienteret.

Republikanere indtager samme holdning til Gravels og Kucinichs venstredrejede politik. Partikammeraterne opfatter deres valgkamp som et rent egotrip. Men uden deres deltagelse i tv-debatter ville disse fora miste deres eksistensberettigelse, fordi mainstream-kandidaterne i hvert parti generelt er enige om de mest betydningsfulde ting.

Hemmeligt møde

Også hos demokraterne handlede den mest interessante historie - den virkelige debat - om en undskyldning. Den blev overgivet personligt til Barack Obama af Hillary Clinton i en lufthavn i Washington, hvorfra de begge var på vej til en tv-debat i Iowa torsdag eftermiddag.

Hvad der blev sagt under det 10 minutter lange møde mellem de to førende demokratiske præsidentkandidater, vides ikke. Vælgerne fortjener uden tvivl at blive orienteret. I snart en uge har Clintons kampagne via e-mail udsendt antydninger om Obama, som alle sigter mod hans etiske adfærd som politiker. Ingen af dem har rigtig bidt. De tages generelt som tegn på desparation hos Clintons rådgivere. Obama er i kraftig fremdrift.

Men da medformanden for hendes kampagne, Bill Shaheen, i et interview i Washington Post torsdag insinuerede, at Obama vil få yderst svært ved at vinde præsidentposten, fordi den republikanske modkandidat må forventes at ville angribe ham for at have taget kokain og solgt det som pusher - ja, så brød helvede løs igen.

Obama har for lang tid gået til bekendelse om sit narkomisbrug i en kort periode af sit liv som universitetsstuderende i Californien. Det står at læse i hans erindringer fra 1995, som må antages at være skrevet, førend han nærede realistiske ambitioner om at blive USA's præsident. Faktisk taler han ofte til skoleelever og studerende om denne episode i hans liv, hvor pointen er, at han har prøvet stoffer, og at det er en rigtig dårlig ide, fordi det bl.a. går ud over studierne.

Shaheens udtalelse var idiotisk. En af Clintons tidligere boyfriends hævdede i en nylig politisk biografi, at hun røg hash som studerende, hvilket hun aldrig har været åben om. Hvorfor skal Obamas ærlighed og åbenhed tolkes som en svaghed, kunne man spørge.

De fleste amerikanske journalister tog ikke Clinton-kampagnens påstand - at Shaheens udtalelse var uautoriseret - for gode varer. Ej heller faldt Clintons undskyldning i god jord. Folk med kendskab til Clinton-parrets anvendelse af brutale metoder er overbevist om, at Shaheen ikke handlede på egen hånd. Tværtimod.

Det tog da heller ikke mere end et par timer efter Clintons og Obamas møde, førend Shaheen meddelte sin tiltagetræden. Obama kan have truet Clinton med et massivt angreb, medmindre hun serverede Shaheens hoved på et fad. Tabet af Shaheen bliver et problem for Clinton i New Hampshire, hvor han og hans hustru er indflydelsesrige skikkelser.

Men igen - hvorfor blev spørgsmålet om kandidaters brug af narkotika i fortiden ikke bragt op i tv-debatten? Bør vælgere tage Obamas eksperimentering med stoffer, og hvordan han har håndteret denne episode, med i deres overvejelser? Svaret synes umiddelbart at være ja, men i det demokratiske Amerika bliver den slags og mange andre ting ikke diskuteret i tv-debatter.

Læs Martin Burcharths blog 'Amerikanske Perspektiver' på http://luftskibet.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu