Læsetid: 6 min.

Bøger til tiden og til evigheden

Lynhurtigt. Er sjuskede og overfladiske udgivelser skadende for samfundsdebatten og bøgernes autoritet? Eller er de hurtigt skrevne debatbøger snarere med til at gøre bogmediet aktuelt og livligt?
Iver. Det går stærkt med at få aktuelle debatbøger i handlen, og så er der ikke altid tid til de dybdeborende analyser.

Iver. Det går stærkt med at få aktuelle debatbøger i handlen, og så er der ikke altid tid til de dybdeborende analyser.

Tariq Mikkel Khan

6. december 2007

Da Klaus og Mikael Rothstein midt under Muhammed-krisen sidste år udgav debatbogen Bomben i turbanen, erkendte de efterfølgende at have skrevet den på mindre end en måned. Sådanne lynproduktioner er langt fra usædvanlige på et dansk debatmarked, som de senere år har gennemgået en række grundlæggende forandringer. Flere nye debatbogsforfattere har meldt sig på banen, tempoet er speedet op, og forlagene er blevet langt mere udfarende og journalistiske i deres arbejdsmetoder, fortæller Maja Horst, der er medieforsker fra Copenhagen Business School.

"Forlagene har anlagt en klart mere offensiv strategi, hvor de opsøger folk i forbindelse med aktuelle politiske spørgsmål og beder dem om at skrive en bog om det," siger hun.

Ved at koncentrere indsatsen om højaktuelle politiske emner - såsom karikaturkrisen, integration og senest klimaspørgsmålet - har debatbøgerne i stigende grad evnet at sætte sig på dagsordenen i den offentlige debat.

"Der er meget fokus på debatbøger, og de får meget opmærksomhed. Det kan godt være, at debatbøgerne ikke sætter langvarige spor, men de trænger virkelig igennem mediemuren," siger Maja Horst, som mener, de mange hurtige debatudgivelser er stærkt medvirkende til, at bogen med stort B på få år har tilbageerobret sin rolle som et centralt debatskabende medium:

"Det er ikke længe siden, man talte om, at bogen ville drukne i de mange nye mediekanaler, men der er sket det stik modsatte," siger Maja Horst, som spår, at det meget aktive debatmarked vil fortsætte i de kommende år:

"Det tror jeg, for der er tale om en generel stigning i udbuddet af meninger, som producerer sin egen efterspørgsel," siger hun.

Ikke skabt for evigheden

Det er dog langt fra alle, der er lige begejstrede for debatbøgernes nye form og rolle. De korte tidsfrister og den øgede intensitet i udgivelserne kan aflæses direkte i kvaliteten af bøgerne, mener litteratursociolog og professor ved Nordisk Institut på Københavns Universitet Hans Hertel:

"Mange af bøgerne er meget lidt gennemarbejdede og løber ofte med en halv vind, fordi der ikke har været tid til at tjekke fakta på forlaget. Jeg mener, bøger bør være noget mere holdbart. Når først tingene står på en reol, skal man kunne stole på dem," siger han og uddyber:

"Bogen har jo generelt en høj autoritet, og dét er dens værdi i det store mediebillede. Man har en fornemmelse af, at en bog er mere gennemarbejdet end en avisartikel. Og hvis man ikke længere kan det, så bliver bogens generelle autoritet undermineret," siger Hans Hertel, som mener, der bliver længere og længere mellem de gennemarbejdede og velargumenterende debatbøger og kortere og kortere mellem de populistiske og letbenede af slagsen:

"De fleste debatbøger er døgnfluer, som hurtigt kreperer. Jeg kan tit undre mig over, at de overhovedet bliver solgt, for der kommer så mange, der er bygget på en lynhurtig medieopmærksomhed og som derfor også hurtigt dør igen," siger han.

Litterær direktør på Gyldendal Johannes Riis erkender, at mange debatbøger bliver skrevet og produceret hurtigt - af og til også for hurtigt. Men det er en pris, han er villig til at betale:

"Det ligger i selve debatbøgernes natur, at de ikke er skabt for evigheden. Og jeg mener ikke, bogen er så fornemt et medie, at den ikke kan bruges til en hurtig sag en gang i mellem," siger han og uddyber:

"Bogen har meget at byde på i aktuelle samfundsdebatter. Den giver mulighed for, at man kan udtrykke sig i længere sammenhænge og på større plads. Og så må man altså tage med, at det en gang imellem desværre kommer til at gå lidt for stærkt, fordi man skal skynde sig med at få bogen ud," siger Johannes Riis.

Netop afgåede forlagschef på People's Press Jacob Søndergaard er enig:

"Jeg mener, der ligger en fantastisk stor udfordring for forlagene i at lave aktuelle bøger. Hvis bogen ikke skal støve til og forstene som et forældet medie, må den have aktualitet - og så kan jeg godt leve med, at man ind imellem er lidt for hurtig på aftrækkeren med nogle få udgivelser," siger han.

Den tankegang er Hans Hertel dog skeptisk overfor. Det er muligt, at bogen bliver et mere levende og dynamisk medie, jo mere den blander sig i samfundsaktuelle debatter, men hvis det samtidig gør bogen til et mere utroværdigt medie, er der intet vundet, mener han:

"Man skal kunne stole på det, der står i bøgerne, hvis de på langt sigt skal være anerkendte. Ellers gider folk jo ikke købe dem. Hvis du køber et køleskab eller en brødrister, der er fuld af fejl, går du jo også omgående hen til din leverandør og kræver pengene tilbage. Og i øjeblikket laver selv et forlag som Gyldendal flere sjuskede bøger," siger Hans Hertel.

Forældet tankegang

Men måske er det på tide, at vi ændrer vores opfattelse af bogen som medie, mener Maja Horst:

"Vi skal nok væk fra den automatreaktion, at når nogen har skrevet en bog, så vil det være meget klogt og sandt og gennemarbejdet. I dag bliver bogen brugt som et hurtigere medie, og det gør, at langtidsholdbarheden og gennemarbejdetheden måske ikke er den, vi er vant til, når vi tænker på bøger. Så vi bliver nødt til at være lidt mere differentierede i vores kvalitetskriterier," siger Maja Horst.

Den udlægning er Jacob Søndergaard meget enig i:

"Det er en udbredt opfattelse, at bogen er sådan et sakrosant medie for de mest sublime åndelige produkter. Men jeg mener, det er en helt forældet måde at tænke bogen på - især når man skal konkurrere med bloggen. Men selvfølgelig skal man, som almindelig journalistisk hæderlighed foreskriver det, fremlægge bogens præmis for læseren," siger han.

Varemærkning alene gør det dog ikke, mener Hans Hertel:

"Jeg kan godt forstå People's Press' holdning, for det er jo en kommerciel holdning. De vil bare være med, men de har ingen sindssygt høje ambitioner om, at det skal være præcist og pålideligt. Og det er nok en ændret holdning til bogen som medie. Men det er synd og skam, for dermed er det danske bogmarked ude af trit med holdningen i de store lande som England og Frankrig," siger han.

Maja Horst medgiver, at de mange hurtige og tynde debatbøger i det lange løb slider på bogens image:

"I starten 'låner' de lette debatbøger af bogens generelle autoritet, men efterhånden som vi får flere og flere bøger mellem hænderne, som skuffer vores forventninger, så sætter vi automatisk forventningerne ned. Det er lidt det samme som er overgået eksperttitlen. Hvis du i gamle dage udtalte dig som ekspert i medierne, havde du en særlig status, men i dag kan snart sagt alle være eksperter, og over tid er eksperttitlen blevet udvandet. På samme måde forholder det sig med debatbøgerne," siger hun.

Udvidede avisartikler

Debatudgivelserne på det hjemlige bogmarked trækker endnu ikke samme høje salgstal som samtalebøger og kendisbiografier, men enkelte bestsellerforfattere som Ralf Pittelkow og Karen Jespersen har solgt knap 40.000 eksemplarer af deres seneste bog Islamister og naivister. De fleste politiske debatbøger sælger højst nogle få tusinde, men alligevel er forlagene meget interesserede i at udgive dem, fortæller den afgåede forlagschef for People's Press, Jacob Søndergaard.

"Debatbøger er med til at profilere forlag som vigtige aktører i offentligheden og mange forlag har rent faktisk også reelle publicistiske ambitioner om at være med til at sætte en dagsorden," siger Jacob Søndergaard.

Men at sætte dagsordenen bør ikke være målet for enhver pris, mener forlagsdirektør på Tiderne Skifter Claus Clausen:

"Og desværre må jeg sige, at for meget af det, der udkommer i dag, er journalisme. Det er ikke skrevet med henblik på bogformens mere dybdeborende analyse, men skrevet hurtigt som udvidede avisartikler," siger han.

Hans Hertel er enig:

"Det er rigtigt, at bøger ofte fører til forsidehistorier og sætter dagsordenen. Men så meget desto mere beklageligt er det jo, at man ikke længere ved, om man kan stole på dem."

Maja Horst føler sig dog overbevist om, at markedsmekanismerne på lang sigt vil sortere skidt fra kanel:

"Du kan anskue den offentlige debat som et meningsmarked, hvor vi konkurrerer om opmærksomhed og tilslutning til bestemte sæt af meninger. Og jo flere udbydere, der er på markedet, jo hårdere bliver konkurrencen. Så jeg tror automatisk, der vil ske det, at publikum begynder at differentiere mellem de debatbøger, der har stor troværdighed. Og dem, der har mindre."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu