Læsetid: 5 min.

Cirkusskole læger krigens sår

Kabul er meget andet end krig, krudt og kugler. I Kabuls omrejsende minicirkus gøgler flere hundrede børn hver dag og heler sårene efter en barndom i krigens skygge
24. december 2007

KABUL - En gigantisk tandbørste, en kæmpehånd, blåklædte piger på stylter og en fireårig dreng, der ubesværet jonglerer med tre kegler.

Det er nogle af ingredienserne, når Afghanistans børnecirkus går på scenen. Og det gør de i stor stil. På skoler, festivaler og i tv underholder og underviser de både børn og voksne. Den succesrige gøglerskole, der er startet af den dansk-iranske salsainstruktør David Mason og socialrådgiver Berit Mühlhausen, er på få år blevet et af de mest livsbekræftende symboler på det nye Afghanistan, der er vokset frem af ruinerne efter 30 års borgerkrig. Med humor, fantasi og et 24-timers engagement har de to danskere skabt en oase af latter og håb for børn, der født og opvokset med krigens gru.

Cirkuskraft

En kæmpemæssig gul papmachégiraf stikker hovedet op over et kor af glade børnestemmer, akkompagneret af traditionelle afghanske toner. Over 100 børn i alle aldre jonglerer med bolde og kegler, snirkler rundt på et-hjulede cykler eller tager en vippetur på den farverige legeplads.

Det er tidligt morgen i boligkvarteret Karte Se, kun et stenkast fra ruinerne af det kongelige Darulaman-palads og det raserede Kabul Museum. Afghanistans omrejsende børnecirkus er i gang med morgentræningen.

Her er langt til krudt, kugler og krigen mod Taleban, som foregår i den sydlige del af landet. Og det er også meningen.

"Cirkus er alt det, de afghanske børn - eller rettere hele Afghanistan - har brug for oven på krigen," siger Berit Mühlhausen, mens hun og David Mason begejstret viser rundt mellem de jonglerede børn.

Her er ingen, der skælder ud, hvis bolde, kegler, snurrende tallerkner eller cykler ryger på gulvet. Børnene griner og smiler til hinanden, når noget kikser.

"Cirkus er fantastisk til at få både børn og voksne til at fantasere, til at drømme, til at forestille sig, at livet er et godt sted at være," forklarer David Mason, der er ophavsmand til ideen om et børnecirkus midt i Kabuls ruiner. Hans mål er at gøre livet sjovere for så mange afghanske børn som muligt.

"Og hvad er mere egnet til at sprede grin, glæde og skæg undervisning til børn i et helt land end et mobilt cirkus?" spørger Berit Mühlhausen.

"Cirkus kan noget helt specielt. Cirkus er WAAAAU, det er store bevægelser, store rekvisitter og masser af farver. Og allervigtigst: Cirkus rummer så mange forskellige måder at udtrykke sig på, at alle kan få afløb for deres følelser," siger hun.

En kiste med blod

At udtrykke sine følelser er netop det, afghanske børn har brug for for at komme over krigens traumer, mener de to danskere.

"Vi havde f.eks. en dreng i en af vores workshop, som aldrig kunne sidde stille i skolen," fortæller David Mason.

"I workshoppen sad han til lærernes store forundring fuldstændig koncentreret og malede på et stort stykke stof i over en time. Da jeg gik hen til ham, kunne jeg høre, at hver eneste penselstrøg blev fulgt at et dybt, dybt suk. Da jeg spurgte, hvad maleriet forestillede, pegede han først på en sort firkant og sagde: 'Det her er en kiste'. Og så på en anden og sagde: 'Det her er også en kiste. Og den her', fortsatte han og pegede på en firkant, der var rød: 'Det er en kiste med blod i'."

"Den lille dreng var hazara, en af de etniske grupper, der har været udsat for mest vold, både under borgerkrigen og under Taleban," fortæller David Mason.

"Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op for at hjælpe ham. Men senere gik det op for mig, at han var i fuld gang med at hele sig selv."

En klassiker

Gøglerskolens mål er at give børnene sjov, glæde, livskvalitet og ikke mindst selvtillid, forklarer Berit Mühlhausen. Og det lykkes ind imellem over al forventning, f.eks. da de for nylig gennemførte en workshop på en pigeskole i Jalalabad.

"En gruppe piger, som lavede radio, startede med at interviewe nogle af deres kammerater om skolen. De fortalte, at de manglede både stole og bøger. Så interviewede de lærerinden og rektor og spurgte dem: 'Hvorfor gør I ikke noget?' Og til sidst lykkedes det pigerne at interviewe den skoleansvarlige for hele provinsen. Det endte med, at han både lovede at sende skolens rektor på efteruddannelse i Japan og skaffe pigerne de nødvendige stole og bøger!" siger Berit Mühlhausen og fortæller, hvordan workshoppen endte med at blive en sejr for pigerne i hele det konservative Jalalabad-område.

"Provinsens skoleansvarlige var fra starten meget imod, at vores cirkusworkshop skulle omfatte piger. Det er en klassiker, som vi møder igen og igen. Vores afghanske kunstnere brugte en hel eftermiddag på at forklare ham, hvad det gik ud på og forsikre om, at de kulturelle normer blev overholdt. Det endte med, at han selv kom over på skolen for at se vores forestilling. Han havde aldrig sat sine ben på en pigeskole før, så det var i sig selv en stor sejr at få ham til det. Han blev faktisk vildt begejstret for pigernes optræden. Men det bedste er, at han nu aldrig mere siger, at det ikke lade sig gøre at lave cirkus med piger. Det er den måde, vi flytter grænser på," siger hun. Pigernes mulighed for at deltage på lige fod med drengene er i det hele taget afgørende for de to danskere.

Pigehus

"Hos os optræder drenge og piger sammen på scenen, og vi har mange aktiviteter, som er fælles for alle børnene. Alligevel har vi valgt at lave et særligt pigehus, hvor pigerne har mulighed for at gøre alt det, de af kulturelle årsager aldrig ville kunne gøre sammen med drenge."

Det skete f.eks. i sommer, da drengene havde startet en stor vandkamp, hvor pigerne ikke var med.

"Først blev jeg rigtig, rigtig skuffet og gal over, hvor urimeligt det er, at drengene må alt, og pigerne så tit holdes udenfor, men da jeg kiggede over i haven foran pigehuset, opdagede jeg, at pigerne var i gang med en lige så stor vandkamp. Selv deres lærer Ostad Sahara var gennemblødt. Det var dér, jeg for alvor forstod, hvor vigtigt et pigehus er," siger Berit Mühlhausen.

Også på denne dag er stemningen i det spartanske pigehus dejlig fjantet. Pigerne er ved at pakke deres ting for at gå i skole, men de fleste kommer igen i eftermiddag for at fortsætte træningen. Inden de forlader cirkusoasen og begiver sig ud i Kabuls støvede gader, skal Informations udsendte dog lige have en sang fra deres Europa-turné i 2005.

"Jeg har fanget mig en myg, smeltet fedtet af den, tønden her er stor og tyk, fyldt med fedtet fra den ..." lyder det ud gennem de åbne vinduer.

"En ret svær tekst at forklare for afghanske børn," griner Berit Mühlhausen.

"Men heldigvis er den nemmere at synge."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Besøget af de tre vestlige lands statsoverhoveder ( Frankrig , Australien , Italien), inden en uge til Afghanistan tyder meget på at situationen i landet bliver endnu værre og værre .
Fra en side er NATO landene splittet, b.l. manglende samarbejde , plan og betragtes landet som en kirkegård for de vestlige soldater ,da får NATO-landene at betragte deres tilstedeværelse i Afghanistan unødige og forgæves.

Fra det andet side er USA også meget skuffet over alt det, der foregår i Afghanistan , Taliban går stridt for skridt frem, opium-dyrkning er flere hundrede procent steget , manglende samarbejde fra den VEST-Støttet regering og de mange højtstående afghanske regeringens dobbelt moral og hykleri . Utilfredshed og modstand mod fremmede tropper øget, ikke mindst pga. de luft bombardementer af civile , hvor også selve Karzai indrømmer civile tab under luftangrebene.

Japan og Syd-Koria har trukket sig ud af landet og en del andre lande er på vej ude eller holder sig i de såkaldte ” roligt” områder. Kun 8 lande ud af 38 lande er ”aktiv” i krigen og de får ingen hjalp fra andre. Amerikanske forsvar minister anråb om hjalp fra allierede , men forgæves. Danmark påstår også at landet bidrager mere i soldater i forhold til befolkningstal.

Afghanere ,både de civile og familierne af afghanske soldater, er også trætte af så mange tabt og manglende sikkerhed og højere priser .
Forskellen mellem befolkningsgrupper er steget markant. Det er et stort risiko at resten af befolkning vender Vest og NATO rykken og år 2008 bliver en sej år .
Vestlige diplomater spå NATOs nederlag i Afghanistan. Iagttagere og analytikere forslog en del planer som følgende:
• Tilbagetrækning af vestlige tropper
• Indsættelse af muslimske styrker til et begrænset periode
• Frit valg
• Dannelse af politi og militære styrker , men afviser dannelse af milits grupperinger som er ikke kun unødvendigt, men problematisk .

Hermed en link :

http://www.e-ariana.com/ariana/eariana.nsf/allDocs/21DB0EF7283FBA0C87257...