Læsetid: 7 min.

Demokraternes svære afgørelse

Interview. En amerikansk venstreintellektuel er kommet dybt i tvivl om sin foretrukne demokratiske præsidentkandidat. Forfatteren og professoren Todd Gitlin beretter om sine daglige overvejelser, der er tæt på at give ham mavesår
8. december 2007

I de seneste par måneder er Todd Gitlin vågnet op hver morgen i sin lejlighed på Manhattans Upper West Side - dér, hvor alle New Yorks intellektuelle bor - fuld af frygt og afsky over at skulle konfrontere endnu en dag i sit liv med George W. Bush som Amerikas præsident.

"Men en nylig morgen lysnede det pludselig. Siden er jeg vågnet op fuld af interesse og nysgerrighed. Jeg har en følelse af, at tingene går den rette vej. Demokraterne kan vinde, men jeg er stadig nervøs. Faktisk nervøs hver eneste dag," fortæller den 64-årige Gitlin fra sit kontor på Columbia University.

I USA er der ikke mange intellektuelle af Todd Gitlins kaliber, som i den grad tænder på politik og især på en valgkamp. Det er hans livsblod. Og projektet er lysende klart. Republikanerne skal have så mange bank til præsidentvalget i november 2008, at de kan mærke det i mange år fremover. De er nemlig skyldige i at have kørt det amerikanske samfund på afveje og rykket midten i landets politik langt ud på højrefløjen.

"Bush og partilederne er nogle fanatiske ekstremister," siger han uden blusel.

Gitlin er ikke en traditionel venstrefløjstænker. Faktisk har han brudt med mange tidligere venner fra 'det nye venstre'. Han hører nu til i gruppen omkring Dissent Magazine, hvor man også finder intellektuelle som Michael Walzer og Paul Berman. I et essay fra 2006 gik han folk på det amerikanske venstre på klingen, der føler ubehag ved synet af Stars & Stripes. Bogen hed 'De Intellektuelle og Flaget'. I ugerne efter tvillingetårnenes kollaps vajede det amerikanske flag fra ét af Gitlins vinduer i lejligheden i Manhattan.

Nu er han udkommet med en ny bog, hvori han beskriver det Republikanske parti som en 'bulldozer' og Demokraterne som et 'stort telt'. Gitlin kalder Republikanernes politiske stil krigerisk, uagtet om de bekæmper fjender på hjemme- eller udebane. Han giver Bush ansvaret for en ødelæggende forråelse og polarisering af amerikansk politisk kultur.

De bløde demokrater

For Gitlin er problemet, at Demokraterne indtil nu ikke har formået at hamle op med Republikanernes disciplinerede valgmaskine, som fokuserer på nogle få, slagkraftige budskaber. Herudover har Republikanerne været dygtige til at finde de rette personligheder (Ronald Reagan og George W. Bush ) til at udfylde rollen som den selvsikre, hårdkogte macho-fyr fra de rå veststater, hvis stil minder om John Waynes.

Demokraterne har derimod nomineret 'bløde' fyre som Walter Mondale (1984), Michael Dukakis (1988), Al Gore (2000) og John Kerry (2004) til præsidentkandidater. Den eneste undtagelse er Bill Clinton.

Men nu synes tiden at være moden til et systemskifte. Spørgsmålet er, om Demokraterne endnu engang vil kikse. Det er, hvad Todd Gitlin går rundt på Manhattan og får mavesår over. Som udgangpunkt bakker han op om Hillary Clinton. "Men jeg kan ikke bestemme mig. Hun ville være den bedste præsident, men kan hun vinde? Jeg ved det ikke," siger han.

Engang tilbragte han en dag med Bill og Hillary. Det var i 1982, kort efter at Clinton havde tabt guvernørposten i Arkansas og pønsede på et comeback. Parret var i Los Angeles, hvor Gitlin skulle introducere dem til en velstående demokratisk aktivist, som han kendte fra sine dage som leder af den radikale studenterbevægelse, Students for a Democratic Society.

"Alle var betaget af Bill Clintons politiske kløgt. Jeg fandt ham mekanisk og kønsløs. Hillary virkede derimod blændende velbegavet og lidenskabelig. Det var åbenlyst for mig, at hun var et produkt af amerikanske kvinders frigørelse, og at hvis vi havde levet i et samfund, hvor kvinder deltog i politik på lige fod med mænd, ville hun sagtens have kunnet stille op SOM præsident - uden sit ægteskab med Bill Clinton. Men det kan være, at hun sidenhen er blevet mere forsigtig, mere frygtsom. Hun har jo måttet tage nogle hug," siger Gitlin.

- For dig har Bush-årene været et langt nationalt mareridt. Hvilken virkning tror du, Republikanernes styre har haft på USA's politiske kultur?

"Jeg tror, at rationelle vælgere blandt Demokrater, partiuafhængige og Republikanere dels er blevet hærdede og dels oprørte af oplevelsen. Det har aktiveret og inspireret dem til at trække i arbejdstøjet og gøre noget. Det gælder både min generation og den unge. En anden vælgergruppe er blevet så frastødt af Bush-årene, at de finder politik irrelevant - ja, for grimt. Politik er for dem ubodeligt beskadiget. Derfor træder de ud."

"Her på Columbia University mærker man en sælsom stilhed. Der er ikke meget synlig politisk aktivitet. Men jeg har da lige haft besøg af en studerende, som arbejder for Barack Obama i New York."

Nye samarbejder

- I din bog kritiserer du Demokraterne for at have ført uduelige valgkampagner uden den nødvendige disciplin. Går det bedre i denne præsidentvalgkamp?

"Jeg synes, at Demokraterne er blevet mere professionelle. Hermed mener jeg ikke den kaste af professionelle rådgivere, som partiet har rådet over i årtier. Jeg tænker på blogosfæren og den folkelige bevægelse, der er opstået omkring organisationer som moveon.org. De professionelle håndværkere i partiet og de motiverede aktivister i bevægelsen har for første gang fundet sammen. Det er et godt tegn."

- Hvorledes?

"Det er lovende, at bevægelsen og partiet, motivation og organisation, amatører og professionelle finder sammen. Kun ved at maksimere hver af disse gruppers indsats kan vi vinde. Begge sider ved, at de er gensidigt uundværlige."

- Tror du, at Republikanerne vil være i stand til at føre en så effektiv og disciplineret valgkamp mod den demokratiske præsidentkandidat, som de plejer at gøre?

"Helt oplagt. Det ville være idiotisk at forestille sig noget andet. Men de kæmper med et uløseligt problem. Traditionelt har skikkelser med baggrund i veststaternes kultur som Bush og Reagan formået at sammensvejse partiets to fløje - de kristne konservative og konservative erhvervsfolk. Ingen af dette års kandidater har hidtil magtet den opgave. Eks-senator og skuespiller Fred Thompson skulle udfylde den rolle, men har været en fiasko. Den, der kommer tættest på, er Mitt Romney (tidligere guvernør i Massachusetts, red.). Men hans ulempe er, at han er mormon."

"Republikanerne vil uden tvivl bruge beskidte tricks. Det er de mestre i. Jeg vil tro, at deres bedste kort er en eller anden overraskende begivenhed. Osama bin Laden har en klar interesse i at støtte dem. Jeg tror, at han planlægger et eller andet. Hvis der derimod kommer en økonomisk afmatning næste år - hvilket der nok gør - vil det hjælpe Demokraterne."

- Hvad er forklaringen på, at demokratiske kandidater har lettere ved at indsamle penge end republikanske? Det plejer at være omvendt ...

"Republikanske pengemænd satser på vindere. De er forretningsfolk, ikke ideologer. Når de kaster et blik på de republikanske kandidater, ser de ikke en vinder. Bemærk at kapitalfondene tidligere i år gav masser af penge til Obama. De føler sig tiltrukket af hans rationelle temperament."

"Men et af de ubemærkede aspekter ved denne valgkamp er, at broderparten af de en milliard dollar store udgifter doneret af rige amerikanere såvel som almindelige mennesker ender i lommerne på de store mediekoncerner. De tjener styrtende på tv-reklamer, og ovenikøbet skal de ikke betale forbundsstaten og delstaterne licens for at benytte æteren. Det korrumperer amerikansk politik. Man kan sige, at valgkampen tjener som et instrument til at formidle en økonomisk transaktion fra det amerikanske folk til mediekoncernerne. Det er en skandale af dimensioner."

Hillary og arbejderne

- Clinton besad et enestående talent for at bringe fløjene i partiet sammen. Er den evne stadig nødvendig for at vinde?

"Jeg tror, det er vigtigt at kunne forene partiets forskellige fløje under det store telt. Det lægger Obama stor vægt på, men Hillary tænker også i de baner. Hun er en kandidat, som bestræber sig på at repræsentere arbejderklassen, der udgør 60 procent af partiets vælgere, såvel som servicearbejdere og liberale erhverv, der udgør resten. Obama er forankret i den øvre middelklasse. Hans udfordring er at forbedre sin kontakt til arbejderklassen; ellers løber han panden mod en mur. Nogle frygter, at Obamas professorstil er for forsonlig til, at han vil få en gang øretæver af republikanerne. Det vil Hillary aldrig stå model til."

- I meningsmålinger tiltrækker Obama flere partiuafhængige og republikanere ...

"Det er korrekt, men den republikanske kandidat vil kun kunne regne med støtte fra hardcore republikanske vælgere. Det er ikke nok. Så upopulært er partiet blevet under Bush. Det vil sige, at Hillary sagtens kan vinde uden opbakning fra en lille procentandel republikanske vælgere."

"Både Obama og den republikanske kandidat Mike Huckabee undlader at bruge rå retorik mod det andet parti. I stedet taler de for forsoning og samarbejde. Er det vejen frem?

"Jeg synes, det er naivt af Obama. Det er republikanerne, der har polariseret amerikansk politik ud i det ekstreme. Her nytter det ikke at appelere til tværpartiskhed. Det griner man af hos Republikanerne. Nej, de har forkvaklet amerikansk politik med deres skånselsløse stil. Vi skal ikke lave kompromisser med dem. De skal besejres definitivt. Det har Hillary fattet. Jeg tvivler på, at Obama forstår det."

- Det lyder, som om du vil stemme på Clinton?

"Jeg kan ikke beslutte mig. Jeg skifter mening flere gange om ugen. Det er frustrende. For mig er det væsentligste kriterium at kåre en kandidat, som kan vinde og regere succesrigt. Bill kunne vinde og regere. Men jeg ved ikke, hvem der vil være bedst til at regere - Hillary, Obama eller Edwards. Det er endnu sværere at vurdere, hvem der bedst kan vinde. Jeg tænker på det dag ud og dag ind."

Læs Martin Burcharths blog 'Amerikanske Perspektiver' på luftskibet.information.dk

Dette er første interview i en serie med fremtrædende amerikanske tænkere om præsidentvalget i USA i 2008

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu