Læsetid: 1 min.

'Fordi vi har et fælles ansvar'

Med denne begrundelse sender Günter Grass, Jürgen Habermas, Wole Soyinka og 14 andre forfattere fra Europa og Afrika et åbent brev til EU-Afrika-topmødet, der begynder den 8. december i Lissabon. Det internationale samfund optræder ’fejt’, stillet over for ’verdens værste humanitære kriser’, hedder det i brevet
7. december 2007

"Om nogle dage mødes statschefer fra Afrika og Europa i Portugal for at tale om de anliggender, der i århundreder på godt og ondt har forbundet de to kontinenter. Dette er en historisk chance for at indlede en ny æra, baseret på fælles værdier og et ærligt venskab, hvor man støtter hinanden og lærer af hinanden," hedder det i brevet.

Men hvis topmødet viger tilbage for at beskæftige sig med Zimbabwe og Darfur, "de to værste humanitære kriser i verden," umuliggøres dette, påpeger forfatterne.

Alligevel er ingen af de to kriser programsat, konstaterer de, til trods for Europas og Afrikas fælles ansvar for at løse dem.

Derfor forventer underskriverne, at topmødets beslutningstagere nu går foran "med moralsk beslutsomhed".

"Hvis de undviger de vanskelige temaer, gør de sig selv irrelevante. Hvorfor skal vi lytte til de mægtige, når de mægtige er døve for ofrenes lidelser. Millioner af afrikanere og europæere forventer, at Zimbabwe og Darfur står øverst på dagsordenen.

Endnu er det ikke for sent," slutter brevet.

Underskrevet i Europa af: Václav Havel, Günter Grass, Roddy Doyle, Tom Stoppard, José Gil, Colm Toibin, Jürgen Habermas, Dario Fo og Franca Rame.

I Afrika af: Wole Soyinka, Mia Couto, Chimamanda Ngozi Adichie, Gillian Slovo, Ben Okri, Nadine Gordimer, John M. Coetzee og Goretti Kyomuhendo.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu