Note
Læsetid: 3 min.

Frem mod fællesskabet

Medborgerskab som nyt fag og glemt dimension - nyt element i den danske læreruddannelse
Kultur
27. december 2007

Det er gået relativt ubemærket hen, at der er kommet et nyt element i den danske læreruddannelse. Fra dette studieår er fællesfaget kristendom og livsoplysning blevet udvidet med endnu et modul, så det nu også omfatter faget medborgerskab.

Faget er af nogle blevet kaldt for et 'professionsrettet filosofikum', og det er nok en ganske præcis betegnelse. Og måske kunne en sådan betegnelse være et signal om, at man er ved at erkende, at det også på andre studier er nødvendigt at have et fag, der fremmer forståelse af helhedssyn, tværfaglighed og de forskellige fags historiske indbyrdes forbindelse.

En sådan barriere mod fagidioti og historisk snæversyn nedrev man, da man i 1971 afskaffede filosofikum og dermed cuttede en tradition, der havde været på universiteterne siden 1675. Af og til har der været forsøg på at tale filosofikums sag, men det er blevet ved snakken. Nu får læreruddannelsen så noget, der minder lidt om et filosofikum - en formidling af elementer fra idehistorie, etik, religion og filosofi.

I den anledning er der nu udkommet en grundig beskrivelse af begrebet medborgerskab. Ikke bare en lærebog med relevans for seminarierne, men en grundig og bredt favnende beskrivelse af, hvad der ligger bag en række af de forhold, som vi er mere eller mindre enige om hører med til et nogenlunde civiliseret samfund.

Samspillet mellem rettigheder og loyalitet over for fællesskabet, en kortlægning af de fælles ideer og værdier, som konstituerer et samfund med bl.a. den sammenhængskraft, som mange taler om, men som få formår at beskrive nærmere.

Samarbejdets kunst

Bogen er disponeret ud fra tre hovedgrupper: En beskrivelse af medborgerskabsbegrebets historie, udvikling og aktuelle betydning, en diskussion af begrebet som et dannelsesprojekt mellem religion, kultur og politik set på baggrund af sekulariseringen og endelig en analyse af europæiske erfaringer med undervisning i medborgerskab og forslag til konkret indarbejdning af faget i skolerne.

Det sidste er mest for fagfolk udi skolevæsenet, mens de to første og mest omfattende dele af bogen rummer så mange interessante og spændende vinkler på emnet, at det er rigelig interesse værd for mange andre end skolefolk. Både med dens brede historiske vinkel og med dens inddragelse af en række nyere samfundsteoretiske tænkere belyses emnet.

Det er der godt nok også brug for, mens vi håber på noget andet end det identitets- og idemæssige vakuum, vi befinder os i nu. Et eksistentielt tomrum, hvor det klogeste, vi kan komme op med, er intetsigende værdigrundlagsformuleringer og missioner og visioner for Gud ved hvad.

En kritik af dén kultur kunne for min del godt være formuleret skarpere, end hvad bogens forfattere har valgt. Men på den anden side, kan man jo ved at gøre sig klog på, hvad medborgerskab er, og hvad der skaber det, godt fornemme en vis distance mellem det, der kunne være, og det, der er indtruffet. F.eks. når man læser om den daværende socialdemokratiske undervisningsminister, Julius Bomholt, som betegnede mellemskolen som den frie konkurrences indpas i folkeskolen.

Det var Bomholt ikke begejstret for, for nu skulle der i stedet lægges op til "menneskers evne og vilje til samarbejde" og skolen skulle bidrage til "en demokratisering af samfundet ved at føre eleverne ind i samarbejdets kunst frem for at presse dem ud i indbyrdes konkurrence", som Ove Korsgaard skriver i afsnittet om folkeskolens demokratiske dannelsestænkning.

Fra samme del af bogen stammer også et citat fra den senere undervisningsminister, K.B. Andersen, som advarer mod den angst og utryghed, et samfund besjæles af ved en overbetoning af den personlige udfoldelse, kappestræb og egoisme. Men det var dengang - de to udtalelser stammer fra henholdsvis 1953 og 1954.

Fællesskab

Bogen er godt disponeret, om end det ikke helt lykkes for de mange forfattere af de forskellige kapitler at undgå overlapninger. Til tider er det også lidt overvældende med inddragelsen af så mange forskellige samfundstænkeres vinkler på de behandlede temaer.

En lidt strammere redigering havde her været en fordel, men alligevel er bogen en spændende og detaljeret redegørelse for et begreb, som ikke kan undværes, men hvis teoretiske begrundelse kun de færreste kender til.

Det er lykkedes bogens mange forfattere at give et vigtigt dansk bidrag til en europæisk diskussion og en besindelse på medborgerskab som en helt nødvendig udfordring for samfundsdebatten og de politiske diskussioner.

Der er tale om en besindelse af begrebet fællesskab på et højt niveau - et godt alternativ til de af Zygmunt Baumann omtalte 'frygtfællesskaber', som blot er samlet om at udskille 'det fremmede'.

Korsgaard, Sigurdsson, Skovmand (red): Medborgerskab - et nyt dannelsesideal? 307 s., 275 kr. RPF-Religionspædagogisk Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her