Læsetid: 5 min.

Glædelig død og godt nytår

De store butikkers glittede markedsføring sorterer hårdhændet kunderne ved hjælp af symboler. Denne jul stryger en dødning af en elverpige de selvsikre overforbrugere mod hårene, mens der til de skræmte er spandevis af hygge i puttenutteland
De store butikkers glittede markedsføring sorterer hårdhændet kunderne ved hjælp af symboler. Denne jul stryger en dødning af en elverpige de selvsikre overforbrugere mod hårene, mens der til de skræmte er spandevis af hygge i puttenutteland
Kultur
8. december 2007

Plump! Endnu en håndfuld julekataloger trykt på glittet papir lander på dørmåtten. Plump! Endnu en skov har ladet livet i det glade julebudskabs tjeneste. Danskerne er blevet afhængige af den kære lyd, plumpet, som melder alle ind i overfloden og varsler frelse gennem forbrug.

Danskerne forventes i år at bortøde 10 milliarder kroner til julegaver, hvilket er otte procent mere end sidste år, der ellers satte rekord. Så strygende ventes det at gå, at der mangler 15.000 ekspedienter til at lange de gode sager over diskene, hvorfor køerne ved kasseapparaterne allerede er ekstra lange. Men hva', at shoppe er at leve.

Sjovt nok kan det grasserende juleforbrug fremover gøre det sværere for produkter og forretninger at skille sig ud, især for dem i den fornemme ende.

For når horderne i løbet af denne måned vælter ind og rager til sig af kvalitetsprodukter og det, der ligner, risikerer luksusfornemmelserne at blive smidt i grams og devalueret til mainstream.

Frygt for malstrømmen

Og mainstream - denne grågrønt grumsede, smagløse, midterste malstrøm - frygtes mere end noget andet af samfundets øverste klasser, herunder den kreative.

Fri os for at blive blandet sammen alle til hobe, lyder det bedende fra forbrugets fremmeste.

Fri os for at løbe i ét med tapetet, fri os for tabernes dårlige ånde i nakken og for Kong Gulerods nussede business card i tegnebogen.

Det er frygten for malstrømmen, der har fået det socialt ambitiøse stormagasin Illum til at udforme et julekatalog, kaldet Illumist, som på samtlige dimensioner forekommer overgennemsnitligt og derfor egnet til ikke blive revet med af strømmen.

Tag blot formatet. Man har ikke været tilfreds, før der lå et katalog, som var en fjerdedel højere og bredere, end kataloger er flest. De andre - Magasin, Field's, Lyngby Storcenter, og hvad de nu hedder i hovedstadsområdet, lader sig ude i hjemmene bunke nydeligt sammen 0g lægge på hylde. Blot ikke julens Illumist, der skiller sig ud med sin raffinerede kæmpeplade i brunlige nuancer.

Typografien, hvormed priserne er sat, er til gengæld ikke i overstørrelse, men diskret, for penge taler vi ikke om. Alle priser ser ens ud, om det drejer sig om en Babyliss hårtrimmer til 599, et par Burberry handsker til 4.875 eller et Bulgari ur til 89.000 kroner.

På Illums uendelige billedflader er der plads til herligt drys fra tekstforfatternes øverste skuffe mærket 'story-telling', som kan krydre produkterne med personlighed, rødder og mening dybere end Marianergraven.

Sælsom susen i mørket

Mest iøjnefaldende er en 10 sider lang ting kaldet 'Elverkongens Datter'. Den indledes med et stykke eventyrlig prosa:

"En sælsom susen, et uventet smæld af en gren, der knækker. Hvem er hun? Ugleskrig, midnatsmørke og magiske momenter."

Se, her breder uhyggen sig søreme for alle pengene. Illums læsere forventes at tage såvel eventyr som forbrug meget, meget alvorligt. Uha, ingen underfundighed a la H.C. Andersen - det var ham, der tillod sig at grine ad farligt lokkende elverpiger, der svanser rundt på Elverhøj iført skørter af månestråler, mens de som snacks gnasker våde musesnuder og afhuggede børnefingre indrullet i snogeskind i sig.

Nej tak til humor i det dunkle kasinokapitalistiske Illum, hvor kontoovertrækket damper tyst og tungt fra skovbunden og smyger sig listigt om varehylderne, mens uglerne tuder.

Selveste elverdatteren ligner en narkoman, der lige har fixet en sprøjte med mosevand. Hendes identitet fortaber sig i tågerne, men hendes skiftende beklædningsgenstande er i sagens natur omhyggeligt navngivet.

Elverdatterens alien-agtige dødningeansigt er en klassiker i mode- og reklameindustrien, når man skal signalere dyriske drifter eller kræfter. Vi er på eksistensens yderste rand, hvor døden har sneget sig ud fra tusmørket mellem træstammerne for at vente om næste gadehjørne. Og hvor bløde mænd uden skarpslebne kreditkort kan imødese kastration, ydmygelse og afvisning, hvis de vover at indlade sig med en krævende femme fatale, der som hidsig shopaholic er ligbleg af overanstrengelse - og med et uventet smæld netop har knækket en fingernegl.

Det nye er, at døden i år kommer til jul. Normalt gemmes de skræmmende masker til foråret, når den seriøse scoringssæson sætter ind, og der i et erotisk-socialt udskilningsløb for viderekomne er brug for at sige bøh til bangebuksene og skrue adgangskravene i vejret.

Men ligesom julen år for år synes at begynde en uge eller to tidligere, rykker dødsmasken nærmere og nærmere, for pludselig i 2007 at havne midt i klejnedejen.

Dér stod farmand ellers i kanel til halsen og fyrede de to årlige timers kvalitetstid af sammen med sine små, troskyldige børn. Men pludselig puslede det ved døren og ind trådte - selvfølgelig uden først at tørre hængedyndet af fødderne - sådan en oversexet sag med hul ryg, der fik dødsdriften helt op at ringe og kuglerne til at skrumpe ind til peberkorn.

For de fredfyldte

Således udskilt kan den slappe mellemvare af en forbruger slå op i Magasins katalog over jul uden rædsel. Mørkets modsætning og grundmurede symbol er 'huset', der fredfyldt forener de faderlige og moderlige magter. Katalogets hus er det for længst nedrevne Hotel du Nord på Kongens Nytorv, hvor Magasins grundlæggere i 1870 begyndte med at leje sig ind - og hvor H.C. Andersen boede næsten et årti.

I Magasins arketypiske hus er selvhøjtideligheden og alvoren af mindst samme tyngde som hos Illum, men tonen er slet ikke udfordrende. Forbrugerne skal stryges med hårene og behages, og i Hotel du Nord kan man lejre sig på friværdiens store ægte tæppe med indbygget sikkerhed, der rækker fra væg til væg.

Oh, lækre luksusfryd at være favnet af et femstjernet klassisk hotel, forkælet af myndige tjenere og fremkommelige stuepiger og velsignet med badehåndklæder så store og bløde, at selv en kosmopolit uvilkårligt må synke ind i dem og fare vild i luven.

I Magasins verden ligger virkeligheden dog ikke længere væk, end at man i kataloget lader journalisten Maise Njor, det er hende med Laudrups tænder, udtale: "Jeg ønsker mig altid smykker, men får som regel noget, der skal bruge batterier".

Plump, der landede det hele i Nettos malstrøm, hvor hyggen kommer i spandevis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her