Læsetid: 3 min.

Gode grunde til tyrkisk atombombe

Tyrkiet er ramt af alle de omstændigheder, der har fået andre lande til lave atomvåben, og snart har Tyrkiet også muligheden. Ingen tror, det vil ske, men gennemsigtighed findes hverken i Mellemøsten eller i atomvåbenproduktion
8. december 2007

ANKARA - Netop som Mellemøsten i denne uge fik grund til at nedtone frygten for en iransk atombombe melder en ny spiller i atomspillet sig på banen. Tyrkiet er en helt anderledes pålidelig og transparent magt end Iran, men det er kun godt 10 år siden, landet blev nægtet adgang til den avancerede teknologi, og i en region som Mellemøsten er der ingen tradition for tillid. Heller ikke mellem nok så tætte allierede.

"Lande bliver drevet til at søge atomvåben, fordi de føler en trussel mod sig, eller fordi der er forandringer i regionen eller i økonomien. Atomvåben er en billig måde at skabe sig sikkerhed på. Og så giver det prestige og magt.

Tyrkisk mistro

f Andreas Relster og Martin Selsøe Sørensen,Informations korrespondentANKARA - Netop s

I forhold til Tyrkiet er alle de faktorer opfyldt, men Tyrkiet har samtidig underskrevet Ikke-spredningsaftalen om Atomvåben og er medlem af NATO, så det er for enkelt bare at konkludere, at landet så også vil søge atomvåben," siger professor Mustafa Kibaroglu fra Ankaras Bilkent Universitet.

Hverken han eller nogen andre vil lægge navn til spekulation om, at Tyrkiet går med den slags våbenplaner nu. Men der er ingen tvivl om, at atomkraft er en afgørende magtfaktor i en region som Mellemøsten, for når man har beriget uran er man godt på vej til at kunne lave bomber.

"Iran med atomkraft vil blive en meget dominerende magt. Der vil blive tale om et asymmetrisk forhold," sagde den tidligere Washington-ambassadør Özdem Sanberk til Washington Post sidste år.

"Hvis vi vil overlade et uafhængigt land til fremtidige generationer, kan vi ikke tage os den luksus at vente."

Israel har allerede teknologien, Iran frygtes at være på vej, og der arbejdes med lignende planer i landene syd for Den Persiske Golf og i Egypten. Egypten har talt for at gøre Mellemøsten til en atomvåbenfri zone, men også gjort klart, at det ikke vil tolerere, at andre lande har atomvåben. I givet fald vil Egypten også skaffe sig teknologien: "Det er usikre tider og med en nabo som Iran, der fifler med atomteknologi, spekulerer analytikere i, om Tyrkiet prøver at få et forspring i atomvåbenspørgsmålet, hvor Tyrkiet selvfølgelig ikke vil stå tilbage," siger Anthony Skinner, der er seniordirektør for Oxford Business Groups Tyrkiet-program.

Han peger på, at der de senere år har været antrit til konflikt mellem Tyrkiet og USA i forbindelse med krigen mod PKK i Nordirak, og da Washington i 2003 bad om, men ikke fik tilladelse til at bruge Tyrkiet som opmarchplads for krigen mod Irak. De langsommelige forhandlinger om optagelse i EU, har også næret en tvivl i Tyrkiet om, hvorvidt de europæiske lande er så gode venner af Tyrkiet, som tyrkerne hidtil har troet.

"Det er omstændigheder, der har sat sig spor i den tyrkiske psyke og rejst spørgsmål i forhold til, om man virkelig kan stole på sine allierede. Måske har man fået den tanke, at den eneste, man virkelig kan stole på, er en selv. Og om det er bevidst eller ubevidst kan det være en faktor, der kommer i spil i spørgsmålet om udviklingen af atomteknologi," siger Anthony Skinner.

Pakistan baner vejen

Tyrkiets beslutning har været mere end 30 år under vejs, og flere gange har landet været meget tæt på at realisere projektet. Senest i midten af 1990'erne, men den gang, som flere gange før, var særligt USA bekymret for, at atomteknologi i Tyrkiet med tiden ville føre til atomteknologi i blandt andet Pakistan, der er en nær tyrkisk allieret. Det ville den amerikanske regering undgå og forbød derfor sine virksomheder at levere til Tyrkiet, ligesom der blev lagt pres på europæiske atomleverandører for at gøre det samme.

"I Frankrig sagde parlamentarikerne i sin tid, at atomprogrammet var fredeligt og ikke skulle bruges til våben. Senere lavede de så våben hemmeligt. Sådan er vilkårene. Hvis man vil lave våben, gør man det i hemmelighed. Ingen lande vil sige, at de laver våben, heller ikke selv om det er det, de vil," siger professor Mustafa Kibaroglu fra Bilkent Universitetet, der har fulgt de tyrkiske atombestræbelser i mere end 10 år.

Siden blev Pakistan atommagt alligevel, og det har fjernet noget af modviljen mod et tyrkisk atomprogram. Samtidig har Tyrkiet opbygget den fornødne tillid hos sine allierede ved at underskrive en stribe internationale aftaler, siger Mustafa Kibaroglu.

En europæisk topdiplomat bekræfter, at der blandt EU-landene ingen skrupler er ved at lade Tyrkiet få atomteknologi - tværtimod må man formode, at flere af landene ser frem til, at deres virksomheder får den lukrative licitation.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu