Læsetid: 6 min.

Om den gode stil

Intet er så dårlig stil som at være martyr, nassekarl eller bare uden selvironi. Deres andenvikar præsenteerer her talrige eksempler, der kan bruges til skræk og advarsel
15. december 2007

Det er fantastisk, som I har demonstreret, argumenteret og presset på for at få jeres elskede andenvikar tilbage. Jeg er meget rørt og giver gerne en enkelt lektion eller to mere, men så er det også slut. Det morer mig ganske vist uhyre at belære jer små dengser, men det ville være dårlig stil sådan bare at blive ved med det fornøjelige og negligere de mere triste pligter, som der er ganske mange af for en forfatter.

Og 'stil' ... det er lige netop, hvad vi skal tale om idag. Emnet ligger direkte i forlængelse af min sidste lektion, der til alles store fornøjelse handlede om at blære sig. Men hvordan blærer man sig, hvis man ikke kender til 'den gode stil', kan man spørge. Og rigtigt er det, at man kan komme frygteligt galt afsted, hvis man vil blære sig uden at kende noget til den gode stil. Mit yndlingseksempel er et par år gammelt. Jeg ville besøge Peter Asschenfeldts nyåbnede Café Ketchup, som jeg formodede ville være et godt eksempel på rigtig dårlig stil. Det var det fandeme også! Jeg mener: Jeg har prøvet mange caféer, hvor tjeneren var et drog, som stod og talte i telefon med sin kæreste i stedet for at betjene sine gæster. Men aldrig før har jeg været på en café, hvor tjeneren talte i mobiltelefon med sin kæreste, mens han serverede for mig. Til overflod ankom Mester Asschenfeldt in persona med to højbarmede blondiner, som han prøvede at imponere med højrøstet pral om, at han kendte Michael Laudrup. Ikke et ondt ord om Michael Laudrup, som faktisk driver en glimrende vinimport ...

Aben på skulderen

Man skal naturligvis pleje sine egne interesser og på alle måder sikre sin fremgang i tider som disse. Men god stil bliver det aldrig at gøre dette på samme måde som en bulldozer. Her ville det være oplagt at nævne Jørgen Poulsens afpresning af Røde Kors i den forløbne uge, som endte med at han fik tiltvunget sig et fratrædelsesbeløb på intet mindre end 750.000 kroner. Men mindre kan også gøre det. Her må jeg endnu en gang nævne Weekendavisens Lars Bukdahl, som jo i årevis har koblet sig på diverse yngre digtere. Han anmelder dem hyper-hyper-positivt, hvorefter han arrangerer, at han som det tynde øl kan komme med til pågældende digteres betalte oplæsninger, idet han helt korrekt formoder, at kun ganske få mennesker vil betale for alene at høre på ham og hans ganske dilettantiske små-digte. Seneste nyt er, at han nu som en anden abe sidder på Katrine Marie Guldagers skulder og over for bureauerne prøver at lancere et særligt Bukdahl-Guldager show. Dårlig stil er dette, fordi han dermed misbruger den magt, han har som kritiker (der har anmeldt og uddelt priser til samme Guldager), og dårlig stil er det også, fordi nasseri altid er skidt opførsel, også selv om det 'kun' er på en anden forfatters gode ry og rygte.

Det kan sagtens være helt OK at mele sin egen kage, men kun hvis man gør det med lidt stil og ikke er en nassekarl.

Et andet eksempel kunne være go'e gamle Leonora Christina Skov. Hende kom jeg ud i lidt debat med for et stykke tid siden, da jeg påpegede, at hun ikke kan åbne munden uden at understrege sin lesbianisme, som jeg og vældigt mange andre er revnende ligeglade med. Som hetero beviste jeg med denne udmelding en helt fantastisk god stil i mit syn på lebber og andre homoer. Faktisk var min bemærkning smækfuld af god stil, dét må jeg virkelig sige. For jeg falder ikke i den fælde, der hedder 'tolerance', tværtimod går jeg et skridt videre og ser fremad og op. Ligegyldigheden er tolerancens fader, siger man, og det er netop derfor min indstilling er så fortrinlig. Som jeg skrev, betragter jeg det ikke som særlig kontroversielt, at Leonora er lesbisk, jeg betragter det egentlig som en uinteressant oplysning.

Hvis Klaus Wivel eller Bo Bjørnvig sidder og savler ved tanken om, at Leonora vel nok er 'grænseoverskridende', og hendes artikler vel nok er 'vovede', så har jeg sådan set kun to kommentarer: Nej, hun er ikke grænseoverskridende. Hun er bare lesbisk. Og nej, hendes artikler er ikke vovede. De er bare dårlige. Den bedste stil over for seksuelle minoriteter er reelt at være ret ligeglad, idet det sgu da ikke er dét, man bedømmer andre mennesker på.

Men denne min ret så stilfulde udmelding blev nogle steder opfattet som krænkende, og hermed kommer vi ind på endnu et eksempel på dårlig stil, nemlig martyriet. Leonora Christine Skovs udgangspunkt er altid martyriet. Fordi hun har den og den seksualitet, er hun altid-allerede offer, og netop derfor har hun ret til at lade simpelthen alt, hvad hun skriver, handle kun om dét (i Smagsdommerne bedømte hun sågar engang en biludstilling ud fra en lesbisk-feministisk synsvinkel). Idet hun således instrumentaliserer og udnytter den til egen vinding, besudler hun egentlig den ædle lesbianisme, som jo sådan set ikke bør associeres med skam og martyrium, men derimod som en glædelig og fundamentalt uanstødelig praksis for hvem, der nu måtte have lyster i den retning.

Gratis flæskesteg

Men martyriet er et svært privilegium at give slip på, og blandt mange eksempler på dårlig stil er det selvvalgte martyrium det værste. I dette land er det imidlertid også et af de bedste værktøjer, man kan benytte sig af, og dét er Dansk Folkeparti et meget fint eksempel på. Det sjove med dem er den uløselige konflikt, de befinder sig i. Thi på den ene side er partiet fra start til slut præget af ressentiment over for de store i denne verden - martyriet er, at det på 117 måder altid er 'eliten', der træder på dem, de bliver aldrig 'behandlet ordentligt' af de store i denne verden. Dé er den lille mand, altid.

Partiet hader i virkeligheden den danske overklasse hundrede gange mere end 'perkerne' - men på den anden side er der intet i denne verden, de ønsker sig mere end at blive optaget i samme elite. Dette er et sandt, selvvalgt martyrium. Som en racistisk vittighed så morsomt formulerer det: "Et jødisk dilemma ... gratis flæskesteg!"

Det var i øvrigt en jøde, der fortalte mig denne morsomme vittighed, og måske skulle man afslutningsvist rose vores fortræffelige jødiske medborgere for, blandt mange andre ting, altid at have de mest kradsbørstige og sådan set racistiske vittigheder ... om sig selv! Det er ikke småting, man kan høre om jødiske advokater, mødre, rabbinere osv. i et festligt jødisk lag - og netop dét betragter jeg som god stil: At man besidder lidt selvironi og ikke altid skal tage sig selv 100 procent højtideligt.

I hvert fald kan man være sikker på, at mennesker uden selvironi oftest er nassekarle, martyrer og hængerøve. Men afslutningsvist må man sige, at Den Gode Stil altid er bestemt af omstændighederne. Es kommt darauf an, som tyskerne siger.

Se, alt dét vidste I udmærket i forvejen. Men lad nu ikke dét ødelægge jeres weekend. Det er i orden, at I alligevel elsker overlærer og tugtemester Vinn en hel del mere end jeres andenvikar. Jeg forstår jer godt. Han er snart tilbage ...

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu