Læsetid: 8 min.

'Grav dybere og opdyrk mediediversiteten'

Journalister ligger på maven for erhvervslivet, og mediehusene forbløder. Der uddeles lussinger til krigsdækningen, og holdningsjournalistikken har fået renæssance. Journalister, medieanalytikere og bloggere giver deres uforbeholdne mening om det danske medielandskab i årets løb - og opstiller nytårsforsætter for medierne
Efter 671 forgæves forsøg lykkedes det endelig i august 2007 Ekstra Bladets Bo Elkjær at få et interview med statsminister Anders Fogh Rasmussen om Danmarks deltagelse i Irakkrigen (t.v.).

Efter 671 forgæves forsøg lykkedes det endelig i august 2007 Ekstra Bladets Bo Elkjær at få et interview med statsminister Anders Fogh Rasmussen om Danmarks deltagelse i Irakkrigen (t.v.).

Jan Unger

28. december 2007

Drop benovelsen over for politikere og erhvervsliv, sæt farten ned, grav dybere, genvind befolkningens tillid og opdyrk mediediversiteten. Sådan lyder nytårsforsætterne for de danske medier i 2008, hvis det står til Martin Lindblom, redaktør på 'venstrefløjens uafhængige internetportal', Modkraft.dk. Sammen med mediebureauet OMD, de hjemløses avis Hus Forbi, fagbladet Journalisten, den nye erhvervsjournalistiske vagthund DanWatch, den borgerjournalistiske portal INorden samt medieforskere sætter Information gang i den obligatoriske selvransagelse ved årets udgang - og ikke mindst nytårsforsætter for det kommende år. Medielandskabet i 2007 lod nemlig en hel del tilbage at ønske.

Medierne i krig

Danmark var stadig i krig i 2007 i både Irak og Afghanistan, og der bliver uddelt både ros og bredsider til den journalistiske dækning. Martin Lindblom fremhæver Ekstra Bladets Bo Elkjær, der efter næsten 700 forgæves forsøg endelig fik et interview med statsminister Anders Fogh om Irak-krigen. Resultatet var dog lidt af et anti-klimaks - men det siger mere om statsministeriets spin end om Elkjærs indsats, mener Martin Lindblom.

"At en statsminister og en pressesekretær kan udvise den arrogance, det er helt utroligt. Det var jo ikke Foghs privatliv, Elkjær var ude efter, men en af de vigtigste begivenheder i dansk politik."

Martin Lindblom fremhæver også Guldbrandsens film Den Hemmelige Krig som et af de sjældne eksempler på dybdeborende journalistik "på et område, der ellers er præget af 'gunfighter-historier'". Men efterfølgende svigtede medierne og lod sig køre ud på et sidespor.

"Regeringen angreb filmen for at lægge historien ned, og så bliver der skrevet om fantastisk godt spin. Hvorfor fanden er der ikke gået ild i nogen journalister? TV 2 og DR, der har ressourcerne til den slags, hvorfor tager de ikke ud og graver i filmens indhold i stedet for at skyde på formen? Man affinder sig bare med, at 'nu blev vi snydt af spin igen, høhø'," siger Martin Lindblom, der også er "ligeglad med, hvilken vej vi kørte ind og ud af Irak," med henvisning til Jeppe Nybroes kreative billedgenbrug i nyhedsindslagene til DR.

Det mener chefredaktør på fagbladet Journalisten, Jakob Elkjær, til gengæld var væsentligt:

"Afsløringen af Nybroes Irakløgn og genbrug af granatnedslag var vigtig, fordi den førte til journalistisk selvransagelse," siger Jakob Elkjær, der efterlyser et mere realistisk ambitionsniveau på public service-kanalen:

"DR må lære ikke at fylde flader for enhver pris og sørge for at afpasse ambitionerne om at være overalt hele tiden med ressourcerne, så der er mulighed for at forhånds-tjekke indslag og bremse de tvivlsomme. Lidt færre udsendelser med højere kvalitet."

Bjarne Daa, redaktør på den danske del af den borgerjournalistiske portal INorden.org, tvivler på, at Jeppe Nybroe-historien var enestående:

"Hele det etablerede journalistiske samfund blev rystet - eller gjorde det? Jeppe Nybroe er jo ikke den første. Men han var et ansigt udadtil på alle journalisters moder, Danmarks Radio. Og det rejser nye spørgsmål, som ingen officelt har turdet diskutere. Hvor langt skal journalister gå for at tilfredsstille læsere og seeres krav på 'friske og aktuelle' nyheder," spørger Bjarne Daa.

Jakob Elkjær efterlyser generelt "alle de svære historier om Irak-krigen", som ikke blev bragt fordi:

"De historier kræver tilstedeværelse af de indsigtsfulde fagmedarbejdere, som man desværre har kappet hovedet af i de danske mediehuse."

Cool business

Jakob Elkjærs ene nytårsforsæt er, at "smøret bliver smurt tykkere på" med mere sammenhæng mellem bemanding og sendeflade.

"DR Update var et godt timet web-tv initiativ - den store trend næste år. Samtidig en reminder om en anden tendens i det forløbne år. Det journalistiske smør fordeles tyndt på mange platforme. Hvad nytter et initiativ som Update, hvis TV Avisen er så underbemandet, at man er nødt til at sende indslag med historier, der ikke holder, og teknikken kikser," spørger Jakob Elkjær, der også sender et nytårsforsæt til læsere og seere, som han håber vil være "villige til at betale for kvalitet" i 2008.

En opfyldelse af de nytårsforsætter står dog ikke skrevet i kortene, hvis tendensen fra 2007 fortsætter.

"I år fik vi bekræftet, at gratisaviserne har bidt sig fast. Samtidig har økonomi fyldt ekstremt meget, og 2007 var præget af fyringer og spareplaner. Produktionsvilkårene er blevet meget strammere - Politiken har skåret, Berlingske har skåret og ikke mindst Danmarks Radio. Nogle gør det åbent, andre mere diskret, men alle journalister frygter, hvad der kan være i vente," siger Ida Schultz, medieforsker ved Roskilde UniversitetsCenter.

Ulrik Drejsig fra mediebureauet OMD giver et fingerpeg om, hvordan medierne kan tackle den økonomiske krise med to nytårsforsætter, der nok vil få flere journalister til at kløjes i kaffen:

"Der skal være større mulighed for at integrere annoncører med mediet, så annoncørerne kan komme tættere på indholdet, og mediernes standardsvar skal være 'ja' frem for 'nej'."

Jakob Elkjær nævner Mecom-leder David Montgomerys økonomiske strategi som en dominerende kraft i det danske medielandskab i 2007.

"Han har indført profit uden dikkedarer som ledetråd i Danmarks største bladhus, Det Berlingske Officin," siger Jakob Elkjær og nævner et eksempel på de nye tider:

"Der er lavet aftale med medarbejderne om, at artikler og billeder kan anvendes på tværs af alle platforme i koncernen - samme artikel kan altså på visse betingelser vandre fra Urban over JydskeVestkysten over Århus Stiftstidende til Berlingske Tidende. En stilfærdig revolution uden den store mediebevågenhed. Det kan gøre journalistikken billigere og udfordre pluralismen i pressen."

Også Martin Lindblom fremhæver økonomiske frem for journalistiske prioriteringer som et fremtrædende karaktertræk ved 2007's medielandskab:

"Jeg bøjer mig for ærligheden - nu er vi da der, hvor det bliver sagt, at det er cool business."

Holdningsjournalistik

Martin Lindblom lægger ikke skjul på, at han som journalist har et politisk ståsted, og det ser han som en styrke. Derfor glæder han sig over, at holdningerne for alvor fik renæssance i journalistikken i 2007:

"Siden afskaffelsen af partiaviserne, hvor man ikke var i tvivl om, hvorfra der blev skrevet, er der blevet påklistret en objektivitet, som har gjort journalistikken ligegyldig. Jeg synes godt, man må tone rent flag, så længe man holder sig til journalistiske dyder som f.eks. fairness," siger Martin Lindblom, der roser Politiken for have oprustet holdningerne i journalistikken ved f.eks. at sætte lederen tilbage på forsiden.

Mere skeptisk er Jakob Elkjær. Efter hans mening har Politiken gjort sig uheldigt bemærket med sin opprioritering af holdningsstof og efterfølgende zig-zag kurs for endelig at vende "tilbage til mere klassisk hårdtslående nyhedsformidling", hvad Jakob Elkjær mener, har løftet kvaliteten:

"Den kloge avis faldt som en sten og blev gjort mindre klog og mere journalistisk igen - og samtidig mere hårdtslående, præcis og læsværdig."

Heller ikke Benjamin Holst fra organisationen DanWatch, der satser på kritisk erhvervsjournalistik, er begejstret for årets udvikling mod holdningsjournalistik:

"Det undrer mig, at Politiken lavede den omlægning til en meningsavis, hvor man ansætter en masse folk til at have holdninger til ting snarere end at forankre avisen i de traditionelle journalistiske kriterier. "

Kommentatorer

2007 var også året, hvor de politiske kommentatorer kom under beskydning. Ulrik Kristiansen, freelance-journalist og mediekommentator på bloggen Nyhedsblenderen, siger:

"Nogle medier indså i 2007 - endelig - at der ikke findes 'neutrale politiske kommentatorer'. Derfor begyndte de at markere deres foretrukne kommentatorer som 'partiske', f.eks. Jarl Cordua ('slag fra højre') og David Troels Garby ('slag fra venstre') i Nyhedsavisen."

Jakob Elkjær fremhæver også det kritiske fokus på kommentatorers habilitet under valgkampen i 2007 som et sundhedstegn.

"Chefredaktør på Se& Hør, Henrik Qvortrup, blev symbolet på de inhabile kommentatorer, der måtte trække sig under valgkampen. Men hvorfor var han habil, dengang han var ven med Khader, men inhabil efter at han blev uvenner med Khader om en stærkt omtalt, men svagt dokumenteret historie om sort arbejde i samme blad," spørger Jakob Elkjær.

Borgerinddragelse

De politiske kommentatorer tilhører den kildegruppe, som blandt andet Henrik Pedersen, gademedarbejder på de hjemløses avis Hus Forbi, mener, har været for dominerende i medierne.

"Der er for meget envejskommunikation. Man diskuterer de udmærkede forslag, der kommer fra politikerne, men vi mangler manden på gulvet. Hvad betyder det for almindelige mennesker, for socialt udsatte," siger Henrik Pedersen, der efterlyser mere samspil mellem "systemet og borgeren" i medierne. Han savner også, at medierne forholder sig til den nye gruppe af særligt udsatte fra østlandene, som er kommet til Danmark for at prøve lykken.

Martin Lindblom mener, at journalistikken i 2007 generelt kom mere i øjenhøjde med almindelige mennesker gennem f.eks. blogs og debat-funktioner på de store mediers hjemmesider.

"Der har været stigende tendens til borgerinddragelse i 2007. For fem-seks år siden blev public journalism prøvet lidt og faldt så til jorden, men nu er det kommet tilbage i en ny form, hvor læserne kan blande sig. Mange af de mest højtravende journalister kommer lidt mere ned på jorden," mener Martin Lindblom, der selv kommer fra et medie, som er blevet både rost og kritiseret for sin evne til at bedrive kreativ 'borgerjournalistik' - blandt andet i forbindelse med aktion G13, hvor Modkraft.dk miksede sms-rapportering, googlemaps, reportager og interviews i en løbende opdatering om det, der siden blev kaldt danmarkshistoriens største civile ulydighedsaktion.

Graverhistorier

Dybdeborende journalistik - en dyd, der også i 2007 blev omtalt mere, end den blev udført - går igen i nytårsforsætterne hos mange.

"Jeg savner eksempelvis, at TV 2 holder Per Mikael Jensens løfte om at lave holy shit-dokumentar. Man hyrer nogle af Danmarks bedste tv-dokumentarister og lukker Dags Dato. Hvad laver de? Hvornår bliver det sendt og i hvilket program? Har de en chef," spørger fagbladet Journalistens Jakob Elkjær.

Benjamin Holst fra DanWatch og Bjarne Daa fraINorden efterlyser især større satsning på den kritiske erhvervsjournalistik. Som et sjældent positivt eksempel i 2007 fremhæver Bjarne Daa journalisterne Nils Mulvad fra 'Mulvad og Kaas I/S', freelanceren Jack Thurston og Informations Brigitte Alfter, der modtog en offentlighedspris for deres dybdeborende journalistik om EU's landbrugsstøtte fra den amerikanske forening for undersøgende journalistisk, IRE (Investigative Reporter and Editors) i 2007.

"For hver krone, der går til humanitær hjælp, får en ko i EU 15-20 kroner. Samtidig undergraver EU udviklingen i u-landene - selv i den mindste 'butik' langt ude i bushen har varer fra EU og stort set ingen lokale produkter på hylderne, mens EU holder benhårdt på egne toldregler og andre tekniske handelsbarrierer. Det savner jeg fokus på," siger Bjarne Daa.

Benjamin Holst siger:

"Danske virksomheder har store interesser på spil i andre lande, som journalister ikke ser. Vi henter en masse råvarer hjem, f.eks. soja fra Sydamerika til svinefoder - hvilken indflydelse har den produktion i oprindelseslandet? Eller små fiskersamfund i Vestafika, som har svært ved at skaffe den fangst, de lever af, på grund af dansk industrifiskeri i deres farvand," siger Benjamin Holst, hvis ene nytårsforsæt for de danske medier er mere udsyn og gravearbejde i dansk erhvervslivs rolle i globale problemstillinger.

"Der gemmer sig f.eks. en masse historier i Kina, som Danmark i stort omfang importerer fra. Lige fra miljøsvineri til børnearbejde," siger Benjamin Holst og sender en bredside mod erhvervsjournalisterne:

"De går mere op i, om A.P. Møller har fået en pris, end hvad der er i hans containere. Fokus er på profilhistorier om de 'dygtige og driftige erhverspersoner' snarere end dansk industris konsekvenser rundt omkring i verden."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu