Læsetid: 3 min.

Hvem skal være hvor i år?

Julen har englelyd - men der er støj på ledningen
Julen har englelyd - men der er støj på ledningen
20. december 2007

Når for mange af os på én gang skal for meget af det samme, taler vi om spidsbelastning. Det gælder navnlig trafik og energiforbrug, men også det private familieliv kan gå op i en spids ved særlige lejligheder. En af dem er juleaften, hvor gas- og elforsyningen kan blive tilsvarende hårdt belastet, hvad enten den står på gås, and eller flæskesteg.

I princippet har julen englelyd, men hvem der skal være hvor i år, er et tilbagevendende spørgsmål, som belaster mange moderne ægteskaber og parforhold, når det fraskilte, omgiftede og sammenførte skal fordeles og organiseres, og det angår i dag adskilligt flere end i den nyere kernefamilies storhedstid.

Fire voksne og deres medbragte og nyanskaffede børn er ikke usædvanligt i et moderne familieliv, og hvis delebørnene skal være hos deres mor i år, hvad så med far? Og hvordan med mors nye mand og fars nye kone og deres børn? For slet ikke at tale om de mange aflagte og nytilkomne bedsteforældre og svigerforældre og de enlige tanter og onkler - en masse mennesker der ikke kender hinanden særlig godt, eller lidt for godt. Men juleløs skal ingen være.

Fred til mennesker med Guds velbehag forkynder juleevangeliet, og uanset hvor fast eller løs man er i troen på dem, så er de bibelske tekster noget af det mest urokkelige i vores vestlige kultur. De bliver udlagt og er brugt forskelligt, moralsk tvetydigt og politisk livsfarligt, men hvilke andre tekster har en autoritet, som kan måle sig med de bibelske - og hvad var kunsten i Europa uden Bibelen, fra Bach til Beckett, fra Dante og Milton til Rembrandt og El Greco. For nu bare osv.

Helligdagsparadokset

Julen er den dårlige samvittigheds store tid, det kristne kærlighedsbudskab skal omsættes i praksis og forenes med det fjendtlige had og de fraskiltes uforsonlighed. Den søde juletid kombinerer de mest urimelige modsætninger - det oprindelige religiøse indhold mødes med rå, kommerciel spekulation, den kærlige forkyndelse med sentimentalitet og klicheer, gavmildheden med grådighed og selvforkælelsen med godgørenhed over for alle dem, det er synd for. Det er synd for dem året rundt, men mest ved juletid, hvor forbrugsorgiet kulminerer, og det gør så godt at være god. Herregud, den ene gang om året.

Julen er både hjerternes og mavernes fest, og som sådan en krævende tid. De flestes jul har traditioner med stor fortæring af fedt og sødt og vådt og tørt, med pynt og juletræ, fællessang og udveksling af gaver - håndgribelige og velmente udtryk for højtidens symbolske betydning.

Er man fattig og ensom, og har ens familieliv været hærget af konflikter og kriser, må det være vanskeligt at leve op til den forventede idyl og de ideale fordringer om bespisning, gavmildt fællesskab og fredsommeligt samvær.

Det såkaldte Helligdagsparadoks er den kliniske betegnelse for konstateringen af, at melankolske og depressive tilstande forværres, og selvmordsraten stiger i forbindelse med højtider, hvor den forventede fryd og gammen bliver oplevet som en alt for stor følelsesmæssig udfordring eller overbelastning for den, der ikke har noget at glæde sig over og ingen at more sig med.

Med al sin sødme synliggør julen modsætninger, som er uforenelige, men vi overkommer dem med vores veludviklede evne til at bevæge os frit og ubesværet mellem tilpasset snusfornuft og det glade vanvid.

Til det første menneske

I kristendommen er Adam menneskehedens stamfar, ligesom i den mosaiske og muslimske tro.

Den unge italiener Giovanni Pico, som repræsenterede en humanistisk menneskeopfattelse i den blodige og blomstrende renaissance, forestillede sig, hvad skaberen oprindelig tiltænkte det første menneske.

"Jeg har hverken givet dig et blivende sted eller en bestemt livsform, Adam, heller ikke en særlig opgave, for du må ud fra din egen længsel og dømmekraft selv vælge det opholdssted, den livsform og de opgaver, der passer dig. Du er ikke begrænset af noget og skal bestemme over dig selv i overensstemmelse med din frie vilje.

Jeg har anbragt dig midt i verden, for at du lettere kan overskue, hvad der er i verden. Jeg skabte dig hverken af himlen eller af jorden, hverken som dødelig eller udødelig, og du kan forme dig selv efter dit eget ønske, som om du var din egen skaber."

De ord er nok værd at lytte til sammen med juleevangeliets englerøster.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu