Læsetid: 12 min.

Klimakrisen afspejler vor tids kolonialisme

På Bali bliver det pludselig synligt, hvad rapporterne har fortalt længe: Fremtiden stjæles fra denne verdens fattige for at sikre, at det gode liv kan fortsætte og ekspanderes hos de rige
Protest. Kampen for klimaet er på Bali også blevet identificeret som en kamp mod en ny form for kolonialisme og mod overgreb på menneskers frihedsrettigheder. Det blev dog kun til en enkelt demonstration med krav om klimahandling, lighed og retfærdighed under klimamødet - langt borte fra de forhandlende ministre og diplomater i Balis konferencecenter.

Protest. Kampen for klimaet er på Bali også blevet identificeret som en kamp mod en ny form for kolonialisme og mod overgreb på menneskers frihedsrettigheder. Det blev dog kun til en enkelt demonstration med krav om klimahandling, lighed og retfærdighed under klimamødet - langt borte fra de forhandlende ministre og diplomater i Balis konferencecenter.

Jørgen Steen Nielsen

15. december 2007

Det er ikke fordi, man ikke har læst om det. Mange gange. Det siges også markant nok i f.eks. dette års udgave af Human Development Report fra FN's Udviklingsprogram UNDP:

"De, der først og fremmest har skabt problemet - de rige lande - er ikke dem, der komme til at lide alvorligst under det på kort sigt. Det er de fattigste, som ikke har bidraget og stadig ikke bidrager mærkbart til udledningen af drivhusgasser, som er de mest sårbare."

Men rapporter er én ting. Det forbliver abstrakt. Fjernt. Tørkeofre i Afrika er nogle, man giver en ged eller høne til i julegave.

Noget andet er at blive konfronteret med virkeligheden. I landsbyen Tanjung Benoa på vestsiden af Balis Nusa Dua-halvø lever man på kanten af havet. Kystlinjen ligger ubeskyttet, og man ved, at det er et spørgsmål om tid, før havet forandrer sig fra ven og indkomstkilde til trussel.

"Vi får at vide, at havet vil stige og forandre sig. Vi mærker også, at vejret er anderledes. Indtil for få år siden regnede det altid meget på denne årstid. Nu regner det næsten ikke," siger en kvinde i landsbyen.

Derfor er man omhyggelige med de traditionelle ceremonier, der gennemføres for at vise respekt for naturen og velsigne de dyr i havet og på land, som man lever af. Men man er også begyndt at søge aktiv beskyttelse mod de forandringerne. I disse dage er folk i landsbyen sammen med frivillige fra Røde Kors i Indonesien i færd med at plante spæde, salttålende mangroveplanter langs kystlinjen. 2-3.000 eksemplarer er sat, 10.000 er målet.

"Først om et årti har disse planter vokset sig til et effektivt bolværk mod de ekstreme vejrfænomener og den havstigning, der er undervejs. For menneskene i Tanjung Benoa er det en kamp med tiden," siger Madeleen Helmer, barfodet leder af Internationalt Røde Kors' og Røde Halvmånes Klimacenter og selv optaget af at fæstne mangroveplanterne på lange rækker i sandbunden.

På FN's klimamøde, der i disse timer afsluttes i Bali International Conference Center, har mange stemmer fra udviklingslandene leveret et chokerende budskab om, hvordan klimaforandringerne ikke er et fremtidigt trusselsscenario, man skal forberede sig på, men en aktuel katastrofe under udfoldelse, i fuld gang med at undergrave levevilkårene og den begyndende udvikling blandt mange af verdens fattige.

Særlig ubekvemt er det at høre, hvordan forandringerne i naturen og de forringede levevilkår har kunnet iagttages lokalt i årevis.

"Vi har set isbræerne forandre sig år for år. Vi har oplevet hvalrosfangsten længst mod nord blive ødelagt, fordi isen er blevet for tynd. Vi har set forandringerne tage til i mange år nu," siger en grønlandsk deltager på Bali.

Men man har ikke lokalt forstået årsagerne, og det internationale samfund har kunnet trække på skuldrene, fordi det indtil for nylig ikke ansås for fuldgyldigt dokumenteret af vestlige videnskabsfolk og avancerede modelberegninger, at verden faktisk er under menneskeskabt global opvarmning. Vi tror først på virkeligheden, når den er bevist i en computer.

Den ubekvemme indsigt, som kryber ind på én her på stedet, er, at det, der nu foregår på kloden, er en ny, langt mere ondartet - om end mindre ondsindet - vestlig kolonialisme rettet mod den verden, de fattige lever i. En sen erkendelse kan man hævde - så meget desto mere nådesløs og ubehagelig.

Fælles eje

Eric Kisiangani, en venlig kenyaner der arbejder med udviklingsprojekter i Mandera-distriktet i den nordligste, allermest fattige og allerhårdest ramte del af Kenya, er en af dem, der finder ordet kolonialisme på sin plads.

"Atmosfæren er fælles eje for hele menneskeheden. Ikke desto mindre er det et mindretal af Jordens befolkning, der har misbrugt og stadig misbruger den til at dumpe deres CO2 i," siger Eric Kisiangani.

Indiens minister for videnskab og teknologi, Kapil Sibal, gav nøgletallet, da han onsdag talte til klimamødet: "De historiske udledninger udgør 1.100 ton CO2 pr. indbygger i nogle i-lande sat i forhold til 23 ton for Indien."

Tre fjerdedele af den CO2, der indtil nu er ophobet i atmosfæren som resultat af det fossile energiforbrug, er udledt af mindre end en femtedel af verdens befolkning: indbyggerne i de rige lande.

Kisiangani fortæller om kolonialismens ansigt i Mandera-distriktet.

"De fleste her er hyrdefolk, der lever af deres kvæg og geder. Tørke er ikke ukendt, og det er heller ikke ukendt, at man kan miste dyr, når det er tørke. Men før i tiden var der så langt imellem, at man kunne genskabe det tabte, før en ny tørke måske indfandt sig. Nu rammer den meget hyppigere. Det tager omkring 10 år at genskabe en tabt kreaturbestand og dermed livsgrundlaget, men i dag er der kun omkring tre år mellem, at tørken rammer."

"For et par år siden døde 300 mennesker som konsekvens af en tørkeperiode i Mandera. Folk, som har levet der i 50-60 år, siger, at de aldrig har oplevet sådan noget før. Før fik børnene kød og mælk. Nu er de totalt fejlernærede," siger Eric Kisiangani.

Ændringerne i klimaet bringer befolkningen ind i en ond cirkel.

"Pigerne må opgive skolen, fordi de må ud og lede efter vand eller passe deres mindre søskende, mens mødrene leder efter mad. Den tid, der skulle bruges til at skabe udvikling, stjæles fra os."

I det vestlige Kenya, ved Lake Victoria, er problemet det modsatte af tørken. Ekstrem nedbør giver oversvømmelser.

"Der har været oversvømmelser, hvor 15.000 mennesker har måttet forlade området og har mistet alt. Når en vej hos os bliver ødelagt ved oversvømmelser, tager det 5-10 år at få den genetableret. Når en hytte ødelægges, tager det måske tre-fire måneder. Tid der skulle være brugt til at skabe bedre levevilkår eller blot sikre den daglige levevej," fortæller Kisiangani.

I Bangladesh, hvor halvdelen af den 140 mio. store befolkning på forhånd lever under fattigdomsgrænsen, opererer man med større tal. Efter en ødelæggende monsun-regn i sommer blev Bangladesh i sidste måned ramt af Sidr, den værste cyklon i 16 år. Officielle tal siger 3.500 dødsofre og millioner fordrevet fra deres hjem. Mohammad Ali, der bor i Dhaka, Bangladesh, mener ligesom Røde Kors, at antallet af ofre er nærmere 10.000 foruden et par hundrede tusind mistede kreaturer.

"Bangladesh illustrerer helt bogstaveligt, hvordan denne verdens fattige, uskyldige majoritet er ofre i forreste række for klimaændringerne. Mennesker i Bangladesh sætter et meget, meget lille fossilt fodaftryk på kloden. De fleste lever fra hånden i munden og bidrager næppe til klimaproblemet. Men det er dem, der rammes," siger Mohammad Ali, bangladesher med job i den internationale udviklingsorganisation Practical Acion.

Truslen mod det lavtliggende deltaland for foden af Himalaya er flerdobbelt: Havets stigning og forstærkede stormfloder, truer fra søsiden. Ekstrem nedbør truer ovenfra med oversvømmelser, og det samme gør forstærket afsmeltning af sne og is i bjergene inde i baglandet.

"De mennesker, der bliver ramt, ved ikke hvorfor de udsættes for disse lidelser. De søger tilflugt på tagene af deres huse, når vandet kommer, men de mister ofte alt. Fattige lande har også fattige regeringer, og der er hverken penge nok til at sikre befolkningen mod oversvømmelserne eller hjælpe dem bagefter. I vore dage kan vi i bedste fald få 72 timers varsel, før storme eller oversvømmelser kommer. Men vi kan ikke stoppe det. Vi er tvunget til at leve med konsekvenserne," siger Mohammad Ali, hvis drøm er at få etableret bare én storm- og oversvømmelsessikret bygning i hver landsby, så man kan værne mennesker, kreaturer og såsæd mod ødelæggelse, når vandet kommer.

Tre liv

På klimamødet viste Verdensbanken en ny film om den globale opvarmnings ofre. Tre sagtmodige fortællinger om tre mennesker, hvis fremtid er ved at blive dem frastjålet:

-Den 35-årige kvinde fra Niger i Afrika, hvis hirseafgrøde er slået fejl, fordi regnen udebliver Der kan gå tre-fire dage, hvor hun ikke kan give børnene mad. "Mit liv er lidelse, bare lidelse," siger hun, mens filmen fortæller, at klimaforandringerne vil øge det areal på kloden, der rammes af ørkendannelse, med 17 pct. de kommende år.

-Fiskeren Sammysuddin fra den lille indonesiske ø Kopopango, der med spyd plejer at fange familiens middag ved koralrevene. Men nu er opvarmningen ved at gøre korallerne hvide og skrøbelige, de går i stykker, og der bliver færre fisk. Der er dage, hvor Sammysuddin ikke har noget med hjem. "Hvad skal vi gøre, hvis vi ikke fanger fisk. Alle på øen lever af fiskeri," fortæller han. Og filmen oplyser, at op til 30 pct. af koralrevene i Sydøstasien risikerer ødelæggelse på grund af opvarmningen.

-Bonden Felipe fra den peruvianske landsby Pucarumi i Andesbjergene. Den store Ausangate-gletscher, der leverer vand til græsningsarealerne for landsbyens lamaer og til kartoffeldyrkningen, er på hastig retræte. Kartoffelmarkerne rykkes længere op ad bjergskråningerne for at sikre vand nok, men det er en stakket frist. "Kun Gud kender vor skæbne, hvis sneen forsvinder," siger Felipe. Filmen konstaterer, at mange gletschere vil være væk om 15-25 år.

De tre kender ikke hinandens skæbne. Ved næppe, at de er del af en global forandring, foranlediget af livsformen på andre breddegrader.

Her på Bali-konferencen har sammenslutningen af 44 små ø-stater og lavtliggende kystnationer, AOSIS, været den klareste stemme for klimakrisens ofre.

"Vi er som kanariefuglen i kulminen. Det, der rammer os, rammer resten af verden senere," siger AOSIS' formand, Grenadas FN-ambassadør Angus Friday.

Han fortæller, hvordan forsikringsselskabet Lloyds efter to orkaner inden for 10 måneder har omdefineret Grenadas status, så den caribiske østat nu ligger inden for orkanbæltet, hvor det før har ligget udenfor.

"Selv med de nuværende temperaturer oplever Grenada katastrofale orkaner, som på timer har dræbt mennesker, ødelagt 90 pct. af øens boliger og efterladt økonomiske skader på 200 pct. af vort bruttonationalprodukt," fortæller Angus Friday.

For andre af ø-staterne er det havenes gradvise stigen, der er mareridtet. Den lille polynesiske ø-stat Tuvalu, der med 10.000 indbyggere på ni koraløer ligger på selve Ækvator, er formentlig dødsdømt. Kystzonen eroderes allerede, og saltvand trænger ind og ødelægger drikkevand og jordbrug. Hvis havene får lov at stige med 60 centimeter i dette århundrede - et sandsynligt scenario fra FN's klimapanel - "vil det indebære Tuvalus fuldstændige forsvinden i havet sammen med vor kultur, levevej og grundlæggende uafhængighed og menneskerettigheder," sagde ø-statens miljøminister Tavau Teii til klimakonferencens delegerede.

Samme budskab fra øgruppen Maldiverne i Det Indiske Ocean.

"For 20 år siden talte jeg til FN's Generalforsamling om de farer, klimaforandringerne udgør for Maldiverne og andre små ø-stater. Jeg satte dengang fokus på en katastrofe, der stod og ventede. I dag fylder katastrofen hele horisonten. Data om havets stigning gennem det seneste tiår bekræfter vor værste frygt," sagde Maldivernes præsident, Maumoon Abdul Gayoom.

Tidligere i år blev 70 af øerne i øgruppen ramt af oversvømmelse. Halvdelen af øerne er under erosion "i alarmerende tempo."

"I nogle tilfælde har samfund måtte rykke længere indad på land eller flytte til sikrere øer," oplyste præsidenten.

At gøre bare én ø i Maldiverne - der er omkring 1.900 - sikker mod havet koster 100 mio. dollar, oplyser AOSIS. De rige donor-lande har her på Bali-mødet sikret 325 mio. dollar for en fireårig periode til den ny tilpasningsfond, der sigter på de samlede behov for klimabeskyttelse og tilpasning i samtlige u-lande.

"Det kriterium, vi sætter for at kunne kalde denne konference succesfuld, er, at ikke én ø bliver ladt i stikken," siger Angus Friday.

Det indebærer, at den smertetærskel for den globale opvarmning, som EU og klimaforskerne sætter ved to grader - og som bl.a. USA kategorisk afviser at tale om - ifølge Friday er "alt for høj". En begrænsning af udledningerne, der bremser opvarmningen ved to grader, kan ikke redde en række af denne verdens lavtliggende ø-samfund. Når EU-folk og klimaeksperter taler om udsigten til "katastrofale klimaforandringer" over to grader, overser de, at katastrofen allerede er daglig kendsgerning for millioner af mennesker i den fattige verden.

Os i dag, jer i morgen

Engang rejste vestlige magter ud og stjal med tvang og våbenmagt rigdomme og ressourcer fra de fattige for at sikre egen fortsat udvikling. I dag er Vestens velstand sikret ved at stjæle af den ressource, der hedder atmosfærens og økosystemernes livsnærende kapacitet. Eller værre end som så:

"Ironien er, at det er de fattige i verden, der sikrer os ånderum i dag. I øjeblikket består 80 pct. af den vedvarende energi af biomassebaseret energi anvendt af de fattigste til at dække deres behov til madlavning, belysning og brændsel," siger Sunita Narain, leder af den indiske ngo Centre for Science and Environment. Alene fordi de fattige har holdt sig til denne vedvarende energi på lavt forbrugsniveau, har det været muligt for andre at leve på en stor fossil levefod uden for længst at udløse klimatiske sammenbrud.

Den rige verden har på ny invaderet de fattiges livsgrundlag for at udvide eget forbrug. Vi har måske ikke vidst det - i hvert fald ikke ønsket at vide det. Men nu, hvor ofrene står i kø og fortæller, ved vi.

Det har undret her på Bali, at vreden ikke mærkes. Ingen rasende taler i plenarsalen, ingen store demonstrationer udenfor. Mohammad Ali fra Bangladesh siger:

"Det vil ikke hjælpe os, hvis vi begynder at anklage jer. Dette rammer os i dag, men i morgen rammer det også jer. Hedebølgen i Frankrig i 2003 slog mennesker ihjel. Og hvad var årsagen til orkan Katrina, til skovbrandene i Californien og Grækenland?"

"Vi anmoder jer ganske enkelt om at respektere naturen i stedet for at spille hasard med den. Naturen har givet os så meget, men tilsyneladende ikke nok til at tilfredsstille vor grådighed. Det er grådigheden, naturen ikke kan bære."

- Du taler om 'os'. Det er da ikke befolkningen i Bangladesh, der har skabt dette problem?

"Jeg er borger i verden. Derfor må jeg acceptere, at jeg også har et ansvar," siger Mohammad Ali.

At u-landene har ansvar er blevet sagt eftertrykkeligt her på Bali. USA har hamret på Kina og Indien og andre store u-lande og forlangt forpligtelse til CO2-reduktioner, hvis USA selv skal kunne yde noget. Også Danmarks Connie Hedegaard og EU har talt højt om store u-landes ansvar.

"I det tørkeramte Mandera-distrikt i Kenya har der faktisk været en demonstration, hvor folk forlangte, at USA skærer sine udledninger ned. Men ved denne konference fremfører vore delegerede ikke folkets budskaber særlig tydeligt. De hører hele tiden Vesten sige: 'U-landene må også skære ned'. Og vi er blevet afhængige af at få ny hjælp for at kunne beskytte os mod klimaændringerne. Derfor er vore delegerede så sagtmodige," siger Erik Kisiangani.

Klima-økonomen Sir Nicholas Stern protesterer mod det retfærdighedsbegreb, nogle rige lande opererer med under forhandlingerne. Endog målet om samme ret til CO2-udledning for alle mennesker, som Angela Merkel og her på Bali den indiske delegation har talt for, er skævt, fordi det negligerer, hvad Vesten har opnået ved at overforbruge gennem et helt århundrede.

"Det ville svare til en udvalgt gruppe mennesker, der drikker af brønden i meget lang tid. Når de begynder at indse, at brønden er ved at løbe tør, vedtager de, at alle mennesker skal have samme størrelse glas. Det er en meget svag udlægning af lighedsbegrebet. 80 pct. nedskæringer i de rige lande er det absolutte minimum, som idealet om lighed fordrer," sagde Stern forleden.

Efter kolonialismens epoke indførtes den internationale udviklingsbistand for at give u-landene den mulighed for at skabe udvikling og velfærd, som var blevet dem berøvet. Det 21. århundredes klimakolonialisme fordrer ikke blot, at de rige lande trækker sig tilbage som kolonisatorer af den fælles atmosfære, men også at de fattige lande ydes erstatning for de tab og den lidelse, den globale opvarmning nu påfører dem. Bali-mødet har vedtaget at putte foreløbig 325 mio. dollar i en ny tilpasningsfond samt 165 mio. dollar i en fond til beskyttelse af u-landenes skove. De beløb, der reelt er brug for til de to formål, er ifølge UNDP og Nicholas Stern henholdsvis 1.000 og et par hundrede gange større.

Mødet på Bali har ikke bragt nogen ny atmosfærisk verdensorden. Måske Københavns-mødet i 2009 kan gøre det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Citat fra artiklen:
"Også Danmarks Connie Hedegaard og EU har talt højt om store u-landes ansvar."
--

Ja, og jeg kan slet ikke finde ord for, hvor flovt det er, eller hvor hult det klinger i mine ører, når jeg ved, hvor fortvivlende lidt hun selv har gjort i Danmark de sidste 6 år:
http://www.grassroots.dk/partipolitik/Vindmoellekapacitet.JPG
Hvis vi havde en moralsk domstol, så måtte hun straffes strengt.

Citat fra artiklen:
"den smertetærskel for den globale opvarmning, som EU og klimaforskerne sætter ved to grader - og som bl.a. USA kategorisk afviser at tale om - ifølge Friday er "alt for høj". En begrænsning af udledningerne, der bremser opvarmningen ved to grader, kan ikke redde en række af denne verdens lavtliggende ø-samfund."
--

Nej, så vi skal bare se at komme i krig med at løse problemerne.!

Jeg mener seriøst i krig. Forsvaret bør delvist mobiliseres og hjælpe med vindmølleopsætning og drift.
Energi- og miljøgeneralen skal have vide beføjelser blandt andet til at begrænse driften af stærkt forurenende virksomheder.
Og befolkningen og virksomheder skal selvfølgelig opdrages til at bruge mest strøm, når det blæser meget.
Tænker man lidt på hvad der blev produceret under 2. verdenskrig af våben, skibe, tanks, køretøjer, fly osv...., så er det nok temmelig indlysende, at hvis vi vil, så kan vi på ganske få år skabe en stor overkapacitet af vindmøller, og så er vi allerede kommet langt.

Selvom der blev gået til valg på noget andet, så håber jeg alligevel, at Statsministeren erklærer krig mod global opvarmning og svinger sparekniven.
Den forøgede ulandsbistand bør efter min mening gå til vedvarende energi enten i Danmark eller i Ulande.

"Jeg er borger i verden. Derfor må jeg acceptere, at jeg også har et ansvar," siger Mohammad Ali.
- fra Bangladesh, som er et af de hårdest ramte lande af global opvarmning, hvis reelle ansvar kan ligge på et meget lille sted.

Av... dén gjorde faktisk ondt... rigtig ondt...

Men på nogle mennesker preller selv dén slags projektiler vist af?

Naiv at tænke på at vi kan ændre noget. Der er blevet skabt flere genrationer af egoistandroideragtige mennesker der ikke har overblik overhovedet over hvad de skal her på jorden uden at forbruge løs som nakomaner. Der findes ingen gud (selv om på vise tider forbruges i dens navn)eller regeringer til at ændre på det. Det vil kloden selv nok finde ud af...desverre

Det er et simpelt spørgsmål om matematik.

hver Amrikaner udleder ca 21 tons co2
hver Dansker udleder ca 16 tons co2
hver gns eu borger forbruger ca 8 tons co2
hver Inder udleder ca 2 tons co2
hver kineser udleder ca 3 tons co2
hver Afrikaner udleder ca 0.1 tons co2

90% af det nuværnde co2 udslippet kommer fra de rige lande som USA og Danmark og Japan mm,

hvordan kan vi overbevise lande som kina og indien at de skal ladevære med at gøre som os når vi ikke selv vil ændre vores livsstil ?.

Helt enkelt det er et spørgsmål om matamatik vi har en global kvote på ca 2 tons co2 pr global indbygger. Vi danskere vi forbruger ca 14 tons over vores globale kvote. inderne forbruger ca som deres kvote tillader kineserne forbruger kun ca 1 tons over kvoten. alt debat om klima forandrig bør fokusere sig om dette. Vores klima minister conni hedetur hun er mester i bortforklaring og vildledning vi danskere er faktum ca dobbelt så co2 foruenede som eu gennemsnittet medregnet skibs fart mm. Vi danskere har intet gentager intet at lade USA høre når det hander om klima spørgsmålet Danmark er eu største klima hykler.

Faktisk var det bedre hvis bali mødet det endte i forlis og ikke forlig. heller et ærligt forlis end end det hyklerisk forlig der kom i bali.

Bedste citat fra bali mødet var da en af møde deltagerne omtale usa som pasaseren i første klasse i et fly der flyver i 10000 meters højte der nægtetet at indse at det var et problem for ham at der var en utæthed i flyet i økonomi klassen.

Ehm ... man skelner altså mellem afbrænding af træ og afbrænding af fossile brændstoffer.

Det gør man af den helt simple årsag, at der er kæmpe forskel på at afbrænde træ, der tager del i det helt naturlige kredsløb (et træ optager jo CO2 i dets levetid - det er det CO2, der frigives ved forbrænding), og så at afbrænde CO2 lagret i undergrunden (som fx olie), der ikke er en del af kredsløbet længere. Det skulle da være meget logisk?

I øvrigt synes jeg stadig, det er plat at debattere under pseudonym. Men jeg kan da til dels godt forstå, at du ikke tør lægge navn til dine holdninger, Elevting.

Bas Kanthavanam

Kære Elevrådsformand,

Du skriver at "Man kunne også stille spørgsmålet, om 3. verdenslandene, selv har et ansvar for deres befolkningstilvækst. Og om deres egen religion og kultur kan være medvirkende årsag til deres politiske system og dermed deres fattigdom".

Hvor vil du henne med dette? Mener du, at Kinas kommunistiske system er religiøst funderede - i givetfald hvilke, om jeg må spørge? Undskyld mig, hvad ved du egentlig om den 3.verden og dens religiøse traditioner? En væsentlig del af den 3.verden er kristent...? Dernæst har kineserne forlængst taget ansvaret for befolkningstilvæksten i deres land - har du da aldrig hørt om den kinesiske ét-barns-politik? Et land som Indien er et yderst sekulariserede nation - Indien har ingen statskirke. Indien er verdens største demokratisk republik og dens politisk system er hverken religiøst eller politisk funderede.
Den vestlige kolonialisering har et væsentligt ansvar for armoden i den 3.verden.
Dernæst skriver du, at teknologisk udvikling kun sker i vesten og Japan. Du kender vist ikke til forholdene i Indien og Kina. Indien og Kina kommer til at dominerer fremtidens verdensøkonomi.

Jacob skriver blandt andet:

"Nej, så vi skal bare se at komme i krig med at løse problemerne.!

Jeg mener seriøst i krig. Forsvaret bør delvist mobiliseres og hjælpe med vindmølleopsætning og drift."

Soldater skal naturligvis bruges til det, som soldater er uddannet til! For eksempel til at angribe dem, som angriber vore børns liv og fremtid, med deres ekstreme overforbrug!

I den forbindelse kunne elevrådsformanden jo mobilisere eleverne til at blive hjemme fra deres uddannelser til deres forældre, og dem forældrene har stemt på, tager klimasituationen dødelig alvorligt.

For hvad skal børnene med en uddannelse, når de alligevel ingen fremtid får?

Hovedfjenden er naturligvis USA, der ikke blot er det mest overforbrugende land i verden, men også er et land, som i sin adfærd optræder som en narcissistisk personlighedsforstyrret med en udpræget karakterafvigende overbygning.

Dette land er ganske enkelt farlig for sine omgivelser, og skal bekæmpes som sådan!

Til sidst lige et godt spørgsmål til elevrådsformanden:

Hvordan kan det være, at en verden med så mange uddannede mennesker, i dag står på randen af selvudslettelse?

Al-Qaida ved det, ved du det?

Hilsen Bjørn

Tudejournalistisk. Hvor er det let bare at stikke en microfon op i hovedet på et fattigt offer og viderebringe ulykkeligheden. Kom nu i gang Information.

Hvad med at skrive lidt om hvordan Danmarks anti-a-kraft politik har betydet vi masser af kulkraft i Danmark og gør vi at er blandt de mest CO2 forudrenende i EU!

Hvad med at skrive lidt om hvordan folketinget før VK-regeringens tid har ændret i afregningsreglerne for vindkraft i Danmark som har sat investeringerne i vindmøller helt i stå i DK.

Hvad med at skrive om det evige svigt fra de lande med mest regnskov? at de gang på gang giver kald på etikken og tillader nedfældning og afbrændning af regnskoven.

Kom nu bare med noget ordentlig seriøst og kritisk journalistik i stedet for de tudehistorier.

Jeg er personligt indstillet på kraftige co2 reduktioner. Og har uforbeholdent gået ind for det, indtil det efterhånden er blevet mig bevidst, at der måske ikke er så stor konsensus blandt forskerne som der gives udtryk for omkring hvorvidt opvarmningen skyldes vi mennesker, eller en faktor fjernt fra os, nemlig solen.

En netop publiseret PEER-reviewed rapport i det anerkendte International Journal of Climatology of the Royal Meteorological Society konkluderer at vi ikke har nævneværdig indflydelse på opvarmningen:

Den dugfriske rapport kan læses her: http://icecap.us/images/uploads/DOUGLASPAPER.pdf
New Study Explodes Human-Global Warming Story
http://www.newsmax.com/insidecover/global_warming/2007/12/10/55974.html

Grunden til at det påståes at IPCC blandt kan være forkert på den, er at sammensætningen af forskere i panelet har været sammensat så forskningen omkring f.eks. solens indvirkning på jordens klima har været nedprioriteret og at man har haft tildens til at kigge der hvor man gerne VIL finde svarene.

MVH

Bjørn Holmskjold, Forsvaret skal naturligvis anvendes til det, som det er beregnet til, nemlig at beskytte vores civilisation.
Dermed har Forsvaret mange andre opgaver end at slå mennesker ihjel.

Det er Civilforsvaret, Hjemmeværnet og Politiet, der hjælper både under orkan og byfest.
Det er militære bæltekøretøjer, der kører ambulancekørsel i snestorm.
Osv..
Det er faktisk alle de opgaver, som politikerne finder det rimeligt, at Forsvaret tager sig af, med eller uden krudt og kugler.

Når jeg mener, at Forsvaret delvist skal mobiliseres og have del i opgaven, så har det flere gode grunde. Men den vigtigste er, at det skal gå hurtigt og ikke må drukne i papirnusseri, ævl og kævl.
Jeg er i øvrigt temmelig sikker på, at danskerne vil vise stor forståelse, når sagens alvor går op for dem, og der kommer en energimajor på besøg og spørger dem venligt, om de godt vil kunne finde sig i, at der bliver opsat en vindmølle på en mark 750 meter væk.
Det er mit skøn, at det vil gå meget nemt og hurtigt med at finde steder på den måde.

Derforuden har jeg et håb om, at Flåden og A P Møller m.fl. kan hjælpe med at bringe et svimlende antal vindmøller og vindmølleskibe ud på havet.
Disse vindmøller skal holdes under opsyn, beskyttes og serviceres, og det mener jeg også er en god opgave for Flåden.
Hvis konceptet fungerer godt, så ligger de 7 verdenshave åbne for danske vindmøller, og vi kan dermed blive en meget afgørende brik i hele verdens kamp mod global opvarmning.

Det vil selvfølgelig nok slide lidt på vores bukseknæ, når vi i tre år næsten ikke kan lave andet end at kravle inde i vindmølletårne. Men der er lys for enden af tunnelen, og det handler ikke kun om klodens opvarmning.
Når Danmark er blevet selvforsynende med vedvarende energi, så står vi stærkere end nogensinde, og med en langt bedre samvittighed.

Jeg kan ikke se, at det er særlig relevant at tale om USA som en fjende i forbindelse med global opvarmning. Hvis vi skulle pege fingre af USA, så lyder vi i mine ører som en voldsforbryder, der forsøger at bortforklare sin egen skyld ved at skælde ud på sin kammerat.
Vi må bare se at få fejet for vores egen dør, så kan vi altid senere løfte pegefingeren overfor andre, og det kan vi så glæde os til. ;-)

Bjarne O, hvis forskerne tager fejl, så får vi måske ikke løst problemet med global opvarmning i første omgang. Men vores aktiviteter i kampen har alligevel været ekstremt gavnlige, hvis de fører til energimæssig uafhængighed. Så jeg kan altså bare ikke se, at der er nogensomhelst undskyldning. :-)

Jacob!

Vi er nødt til at være realistiske. Vi har én under overfladen miljøfjendtlig regering, der kun på overfladen spiller miljøaktiv. Så fra den kant presses der kun på miljøknapperne for at opnå den glorværdige status, at være landet, hvor det storpolitiske miljøcirkus omkring den globale opvarmning ender.

Nemlig hvor det hele begyndte, med ingenting!

Det må jo ikke koste arbejdspladser, omsætning eller overforbrug at redde livet. Ifølge den karakterafvigende præsident George W. Bush, har amerikanerne slet ikke råd til at overleve. Netop fordi det vil koste arbejdspladser, omsætning og overforbruget at redde livet.

Og det går jo ikke!

Du skal huske på, at klimaændringerne kun er et af mange alvorlige problemer, som truer menneskeheden. Den ubetinget største trussel mod mennesket, er mennesket selv. Eller mere præcist de psykiske mekanismer, som disse lavtstående væsner har at begribe virkeligheden med. De er på den måde mere ubegavet, end de arter, som slet ikke kan tænke, men blot instinktivt gør det rigtige. Dette psykiske forfald, som hele tiden opformeres, er alene kendetegnet mennesket, og ikke nogen anden art på denne så mishandlede jord.

Vi overbefolker jorden, hvorved vi udpiner den, udrydder den vilde natur, opbruger alle ressourcerne og går alligevel ud fra, at det kan vi blive ved med!

Derfor skal vi ikke bruge kræfterne på at bekæmpe klimaændringerne, men på at bekæmpe dem, som betinger overforbruget, overbefolkningen, overudnyttelsen og som en konsekvens i forlængelse heraf også betinger klimaændringerne.

Det er med andre ord den vestlige misforståelse af naturlighed, der skal udryddes fra jordens overflade!

Er vi enige så langt, Jacob?

Venlig hilsen

Bjørn

Bjørn Holmskjold, ja selvfølgelig er vi enige om, at der kan findes nationer og mennesker, som bør revses, hvis de driver rovdrift på naturen.
Men jeg mener især, at det er vigtigt, at Danmark går foran og viser et godt eksempel.
Det gode eksempel består i denne forbindelse i at nedbringe CO2, så det virker hurtigt og effektivt uden at ødelægge vores civilisation.

Derfor siger jeg: "Op med møller lille Danmark..!" :-)

Men jeg hører til gengæld til dem, der ikke synes så godt om, at alle møller skal være 150 meter pokkers høje....
Og de mindre møller, som de har lagt ned, dem kan de godt se at få justeret op igen og suppleret med mange flere..!

-

Når det gælder overbefolkning, så er Kina vist det eneste land i verden, der nogensinde har vist tilstrækkelig selvkritisk sans til at gøre noget seriøst ved det.
Blandt andet derfor tror jeg ikke, at man skal undervurdere Kina.
Hvis Kina ser, at Danmark knokler i sit ansigts fodsved med vindmøller, fordi vi ønsker at undgå en masse naturkatastrofer, som måske især også kan ramme Kina, så ser jeg en god chance for, at vi kan vække kæmpen Kina til heltedåd.
Vi vil i hvert fald uden ord sige dem langt mere end et topmøde.

Vi skal heller ikke undervurdere USA.
De kan være temmelig tykpandede, men når de først erkender problemet og deres eget ansvar, så kan de endnu meget vel tænkes at overraske os.

Ja, lidt optimisme må der vel også være plads til..? ;-)

Det er de vestlige landes ansvar at gøre noget ved det. For tiden er der opstået en konflikt mellem Argentina og Uruguay p.g.a Botnia (en finlands papirfrabrik ejet bl. a. af Nordea) har bygget en kæmpe fabrik lags Uruguay floden. Ud over at der skal en del træ til produktion + alt de kemikaler og energi til fremstilling,skal papiren sendes til Europa så vi bl. an.kan få 5 gratis avis om dagen!!!!! 'Det er kun et eksempel, vi spiller resourser på irrationel måde.
Det er ikke noget der hedder bagklog i miljøet! vi har en forsigtighedsprincip og den bliver overset gang på gang...lad os se hvad der kommer til at ske.

Bjørn Holmskjold, jeg frygter at oversvømmelser og orkaner kommer til at sætte vores civilisation så meget tilbage og koste så mange penge, at vi bittert vil fortryde det, hvis vi ikke får vindmøllerne op nu.

Jeg har ingen dokumentation for det, men jeg er også helt overbevist om, at vindmøllerne vil have en læ-effekt, så storme og orkaner ikke vil ødelægge nær så meget.
Læ-effekten vil især blive en interessant sidegevinst, hvis vindmøller også kan bruges på skibe og flyttes til zoner, hvor der er meget vind, som vi gerne vil dæmpe, før den rammer kysten.

Må jeg erindre folk om at det at Danmark ikke har a-kraft er en politisk taget beslutning, der er mindst tyve år gammel. I stedet vedtog politkerne at satse på alternative energiformer, dvs. vindmølle-energi og solfanger-energi. Og med den succes som vindmølle-industrien har i Danmark, også som eksportør af møllerne, tyder noget jo på at det var en rigtig politisk beslutning at træffe der engang i 1980erne...

Må jeg også erindre om at tidligere miljø-og energiminister Svend Auken (S)
rent faktisk foreslog og fik gennemført Østpuljen som bl.a. skulle sikre, at de tidligere Sovjet-stater (eller østbloklande) ikke kom til at begå de samme fejltagelser, miljømæssigt set, - som vi havde lavet i Vesten i de sidste 100 år.

Derfor er der faktisk sund fornuft i at sige til f.eks. Kina, Brasilien og Indien, at de bør lytte til f.eks. Danmark eller Sverige eller andre europæiske lande for at få gode ideer til, hvordan de. i tide, kan indføre f.eks. kulfiltre på deres kulkraftværker eller hvorfor det f.eks. er en dårlig idé at rette vandløb, floder, bække og åer ud. Eller hvorfor det er en ekstrem dårlig idé at bygge massive dæminger, der hindrer floders naturlige løb. Eller hvorfor det er en ekstrem dårlig idé at lade være med at plante træer mv. på skrænterne langts de kinesiske og indiske floder. I Danmark gør vi nemlig det man planter marehalm mv. langs den vestjyske kyst, da det fungerer som naturligt læhegn når Vesterhavet går amok. Og det er jo ikke en erfaring, man har fra starten. Det er jo noget man lærer - gennem erfaring.

Når Kina og Indien skal i gang med deres industrialiserings-projekt er det jo både tragisk, fjollet og måske også en lille smule komisk, hvis de skal til at gennemleve det samme ca. 80-100 årige forløb, som vi her i Vesten gennemløb, inden det går op for dem, at vi havde ret. Derfor er det naturligt, at kineserne fra starten får tilbudt teknologien til f.eks. at lave hybridbiler, samt til også at lave f.eks. lav-energi-køleskabe eog får at vide, at spare-pærer f.eks. er en dejlig ting, dels for ens energi-regning, dels får ens samvittighed overfor miljøet.

I dag fremstilles mange biler jo allerede i Kina. En af grundene til at det er billegere at fremstille biler mm. i Kina er jo bl.a. at Kina's miljø-regler slet ikke er så skrappe EU's er. Og faktisk grænser det til at være unfair konkurrence, hvis det da ikke er det...

Jeg er så gammel, så jeg godt kan huske den sorte røg der sted op fra skorstenene i starten af 1970erne.. Jeg kan også huske, at stort set alle poltikere, også politkere fra Socialdemokratiet (og måske også SF og DKP)
stå og vride deres hænder, og sige nøjagtigt det samme som USA siger i dag. (2007). De var dengang bange for, at det kom til at gå ud over væksten og beskæftigelsen, nøjagtigt som USA (som stat betragtet) er det i dag.

Politikerne dengang så slet ikke mulighederne i f.eks. økologi, miljø mv.
præcis som politikerne m.fl. i USA slet ikke ser de store muligheder i at USA f.eks. bliver verdens førende producent af f.eks. lav-energikøleskabe eller af vindmøller. De ser kun en trussel, hvor andre ser en muligheder. Det kinesiske ord for krise indeholder da vist netop de to tegn, nogle vælger truslen, andre vælger at se mulighederne.

Dette falder godt i tråd med det kinesiske ordsprog, der siger, at når forandringens vinde blæser, så bygger nogle læhegn, andre bygger vindmøller. Eller som amerikanerne ville sige det: 'if life hands you a lemon, you make lemonade.'

Eller sagt med en vis mands ord:

"- den der kommer for sent, straffes af livet -"

/Karsten

Sikke en masse hyklere på denne tråd.

Hvor mange af jer har brugt ligeså meget tid og energi på at skære ned på jeres forbrug, som i har brugt på at kræve ind af andres produktivitet, i form af skatterm overførselsindkomster. I er stort set alle en bande snyltere der blot snapper efter lidt mere luksus, lidt flere gadgets, lidt mere....som i ikke engang selv har bidraget til.

Et par småting i kunne gøre hvis i i jeres selvfede storskrydende univers overhovedet kan bevæges:
1. Køb lokalt, kartofler, kål, kød. Undlad at købe noget der skal transporteres.
2. Køb noget hvor produktionen passer til klimaet. Der er planter der kun kan dyrkes fordi der hældes masser af energi i produktionen.
3. Brug tingene igen, og igen, reparer
4. Skid hul i ungernes modediller og krav, genbrug! Og gør det også selv.
5. Sluk for TV permanent, det er skrammel alligevel.
6. Smid ungerne ud, de skal ikke sidde hele dagen og bruge strøm bag en computer
7. Lad bilen stå. Overvej hver gang du sætter dig ind i den, er det nødvendigt?
8. Vælg en regering der endelig sænker afgiften på biler der forurener mindre. Det skal kunne mærkes at købe et overforbrug, men det skal ikke forhindres at købe noget fornuftigt, hvis en bil er nødvendig.
9. Få kun børn hvis det ikke kan undgås, børn/mennesker er de største forurenere, det skal koste at blive forældre, ikke belønnes. Forældre er nogle miljøsvin per definition.
10. Det må godt være koldt eller gøre lidt ondt at spare på forbruget. Det er ikke noget for svage, vege mennesker.
Altså alle i tråden - tag jer sammen! Hyklere!!
Så kan i begynde de højtragende politiske globale diskussioner bagefter.

"Bjarne O, hvis forskerne tager fejl, så får vi måske ikke løst problemet med global opvarmning i første omgang. Men vores aktiviteter i kampen har alligevel været ekstremt gavnlige, hvis de fører til energimæssig uafhængighed. Så jeg kan altså bare ikke se, at der er nogensomhelst undskyldning. :-)"

Delvist enig, men problemet er at FN's troværdighed risikerer at blive totalt undermineret og det give gevaldigt bagslag, hvis det er tilfældet som nogen påstår - at forskningen i IPCC er politisk motiveret og ikke foregår efter almen videnskabeligt praksis hvor alle bliver hørt, men kun de udvalgte med kompetencer inden for specifikke områder.

Tilbagevises de langt fra færdigudviklede computermodeller og spinkle teori om menneskeskabt klimaopvarmning vil USA vil til enhver kunne trække kommunistkortet over for FN ved at henvise til klimaskandalen hvor FN i alliance med venstrefløjen forsøgte at sabotere markedet.

Meget smukt og på mange måde spot on Bjørn Holmskjold - blot burde du have holdt dine religion for dig selv. Den slags hører ikke hjemme i en politisk debat. Det kan du delagtigøre din familie i i din aftenbøn. Dine argumenter vill sørme have været vel tjent om du havde udeladt det de udgydelser du lukker ud fra og med sætningen - 'Skal man forstå tingene ophøjet ...' det øvrige sagde hvad der er nødvendigt at sige - de fleste af os er ligeglad med dit trossamfund

Bjørn det ville hyave været mere klædeligt om du bare tog den del til indtægt hvor jeg roste dit indlæg. Jeg synes ligesom Vadmand at du afspore debatten når du blander ding Gud ind i det. Din Gud er ikke min Gud og han er næppe heller Pers. Jeg har også nogle personlige holdninger hvad det ikke materielle angår men jeg holder dette for uvedkommende. Vi har folk her af enhver religiøs afskygning lige fra Scientology til Islam og og buddismew. Beslut dig for om du vil debattere religion eller om du vil debattere politik.

Du evner tilsyneladende at sige noget politisk fornuftigt og velovevejet, så hold dig til det. Jeg for min part er ikke interesseret i at tilbringe evigheden i et paradis omgivet af glade syngene kristne der alle tror det samme. Rent faktisk kommer tanken meget tæt på min opfattelse af helvede.

Det er da fint hvis det (endelig) er lykkedes klimaskeptikerne at producere en egentlig videnskabelig artikel. Det betyder ikke andet end at det så står 1-1000+, stadig i den sobre videnskabs (IPCC) favør, jvf. Naomi Oreskes' klassiske studie.

Og så er det iøvrigt værd at skimme selve artiklen, og springe nyhedsartiklen over: Magen til politisk motiveret, journalistisk underlødig fordrejning skal man lede længe efter. Undtagen selvfølgelig hvis man læser andre artikler i højreorienterede presseorganer om klimaforandringer, hvor dét niveau desværre er kotume. For kort at opsummere: denne "banebrydende" artikel argumenterer for at der er en diskrepans mellem de klimamodeller som IPCC anvender og de observerede temperaturændringer i de øvre luftlag omkring det tropiske område. Punktum. Alt derudover falder udenfor hvad forfatterne har videnskabeligt belæg for.

I tillæg dertil bør man bemærke at det er det seneste (parts)indlæg i en lang diskussion, og at der er udbredt enighed om at det er observationerne som har været problematiske: http://en.wikipedia.org/wiki/Satellite_temperature_measurements#Discussi...

Vi skulle for 10-15 år siden til at indstille os på at lægge vores forbruger-livstil om. Det gjorde vi så ikke, så idag skal vi ikke længere til det. Vi skulle være startet, og halter desperat bagefter. Målet er en reduktion af DKs udledning af drivhusgasser til ca. 8% af det nuværende niveau hurtigst muligt - og absolut ikke senere end 2030.

En seriøs og ambitiøs regering ville sætte år-for-år mål: Vi skal skære 92% på ca. 20 år, dvs. ca. 4½% om året. Og så igangsætte initiativer som skulle nedsætte udslippene med 4½% til næste år, og 4½% mere året efter.

Er der nogen der tør give et bud på oddsne for at dét kommer til at ske med en VK-regering?

Alternativet til hvad? Vi diskuterer klimaproblemer, og du blander den komplet irrelevante størrelse "Gud" ind i debatten. Det må være dig, der argumenterer for en eventuel relevans.