Læsetid: 9 min.

Krisetegn?

Året der gik. Et kunstnerisk højt niveau og et bredt filmudbud kombineret med et billetsalg og en markedsandel, der matcher de seneste års succes, tegner umiddelbart billedet af et succesfuldt filmår. Men ser man nærmere på tallene for 2007, får man øje på nogle bekymrende tendenser
2007 bød på en række gode danske film, selv om de ikke trak det store publikum til. Blandt andet gyseren -Cecilie-, der med Sonja Richter i hovedrollen handler om en kvinde, der ser og hører ting, som ingen andre oplever.

2007 bød på en række gode danske film, selv om de ikke trak det store publikum til. Blandt andet gyseren -Cecilie-, der med Sonja Richter i hovedrollen handler om en kvinde, der ser og hører ting, som ingen andre oplever.

Erik Aavatsmark

28. december 2007

Susanne Bier og Søren Pilmark blev nomineret til Oscars. Det Danske Filminstitut fik ny direktør. En lille film om kunsten at græde i kor fik sig et stort publikum, masser af anmelderroser og rejste verden rundt. Og billetsalget til dansk film var så højt, at markedsandelen igen i 2007 tegner til at blive lige under 30 procent. Umiddelbart ser det altså godt ud.

Men hvis man kigger nærmere på filmåret 2007, får man alligevel indtrykket af en filmbranche i krise - man synes at vente på et eller andet - og et publikum, som ikke længere i samme målestok som før strømmer i biografen, når der er premiere på en ny, dansk film.

Hvorfor? Her følger et par teorier: At publikum er blevet mætte; at forventningerne til danske film er så store, at instruktørerne har svært ved at leve op til dem; at hverken Anders Thomas Jensen, Susanne Bier, Per Fly eller Tomas Villum Jensen - de seneste års store billetslugere - har begavet os med nye film i år.

Markedsandel

Men først lidt statistik baseret på tal fra Filminstituttet: 26 danske film har haft premiere i 2007, to af dem i juledagene - De unge år og Jungledyret Hugo 3 - hvorfor de ikke tæller med i det samlede billede. Medregnet er heller ikke de film, som havde premiere i slutningen af 2006 og har solgt godt 165.000 billetter i år.

Til og med den 21. december har 24 film således solgt ca. 2,9 mio. billetter, hvilket er lidt mere end forrige år, hvor 19 film solgte 2,77 mio. billetter. Det giver ifølge Filminstituttets beregninger en markedsandel på ca. 27 procent, og det er to procent højere end i 2006.

I gennemsnit har de 24 danske film hver solgt ca. 130.000 billetter, mens det gennemsnitlige billetsalg til en amerikansk film - stadig ifølge instituttet - er på 64.000 billetter. Det er nogenlunde det samme som i 2000, 2003 0g 2005, men dårligere end alle de øvrige år fra og med 1999, hvor Susanne Biers Den eneste ene solgte 840.000 billetter, og man for alvor mærkede, at dansk film kommercielt set var midt i en ny guldalder.

Faldende billetsalg

Vurderet ud fra tallene alene ser det altså forholdsvis fornuftigt ud for dansk film i 2007. Det er dog interessant at notere sig, at den film, der i det forgangne år solgte flest billetter, Anja & Viktor - brændende kærlighed, den fjerde i rækken af Regner Grasten-producerede såkaldte familiefilm, lander på ca. 347.000 solgte billetter. På andenpladsen kommer Erik Clausens Ledsaget udgang med et billetsalg på 309.000 billetter.

Det er ikke dårligt, men væsentligt mindre end de seneste års topscorere, hvor et billetsalg på 400.000 snarere har været reglen end undtagelsen. I 2006 solgte Niels Arden Oplevs Drømmen og Susanne Biers Efter brylluppet således begge lige omkring 400.000, og det er trods alt film af en anden kunstnerisk kaliber end Anja & Viktor og Erik Clausens.

Krisetegn? Det mener nogle, fordi det også betyder mindre omsætning og dermed færre penge til producenterne, der har brug for midler til at lave film. Andre siger, at det først bliver et problem, hvis situationen er den samme om et år. Som sagt har hverken Fly, Bier eller Jensen i år begavet os med nye film.

På tredjepladsen over de bedst sælgende film i 2007 kommer Martin Schmidts Guldhornene (257.000 billetter), der følger op på julekalenderen Jesus & Josefine og filmen Oscar & Josefine.

Kunstnerisk tyngde

Det er først på fjerde- og femtepladsen, at man finder to film med en vis kunstnerisk tyngde. Den ene er Ole Bornedals Kærlighed på film (236.000 billetter i Biografklub Danmark), der som instruktøren selv er en både forfriskende og dybt frustrerende oplevelse, et ambitiøst og begavet, men også usammenhængende forsøg på - med inspiration fra blandt andet Billy Wilders Sunset Boulevard - at satirisere over det gennemregulerede samfund, vi alle lever i og falder i søvn af.

Top fem-listens sidste film, Peter Schønau Fogs Kunsten at græde i kor, er også den mest vellykkede. Filmen, der solgte små 230.000 billetter, er baseret på en sorgmunter, selvbiografisk roman af Erling Jepsen om 11-årige Allan (Jannik Lorenzen), der forsøger at begå sig i sin alt andet end velfungerende familie: Faren (Jesper Asholt) er en psykisk uligevægtig tyran, som truer med at tage sit eget liv, hver gang han møder modstand - det hjælper kun på humøret, hvis Allans storesøster lægger sig hos ham på sofaen - og moren er et konfliktsky væsen, som hellere lukker øjnene end tager ansvar.

Det er smil gennem tårer, som Schønau Fog selv har sagt om sin velformede instruktørdebut, der rummer både stort drama og stille humor, og som pga. dialekten skulle ses med undertekster alle andre steder end i Sønderjylland, hvor den foregår.

En magtfuld biografklub

Når årets bedste film, Kunsten at græde i kor, fik et relativt stort publikum, har det også med Biografklub Danmark at gøre. Den 13 år gamle biografklub udvælger hvert år en god håndfuld film til sine medlemmer - både danske og udenlandske, som regel engelsksprogede - der så kan købe billetter til de pågældende film med 50 procents rabat.

Det var der 200.000 mennesker, som gjorde i sæsonen 2006-07, hvilket gør Biografklub Danmark til en betydelig magtfaktor i dansk film. Ikke mindst i en tid, hvor billetsalget til de enkelte danske film synes vigende. Takket være biografklubben sikres et solidt minimumssalg, og det betyder, at en forholdsvis smal film som Kunsten at græde i kor kan blive en stor succes, men også at film, som måske alligevel ville være blevet store succeser, sælger billetterne til halv pris - men hvem kan spå om det?

Mange bejler til klubben, og de færreste tør sige nej, hvis de bliver spurgt. Det medfører også, at filmbranchen hvert år i juni og juli utålmodigt og nervøst venter på en afgørelse fra Biografklub Danmark, og at filmpremierer afhænger af klubbens beslutninger, hvorfor de ofte flyttes frem og tilbage.

Især biografklubplaceringen først i efterårssæsonen er efterstræbt.

Arthouse og mainstream

Dogmefilmene havde evnen til at bygge bro mellem arthouse og mainstream, hvilket var en af forudsætningerne for den succes, som dansk film har oplevet fra 1998 og frem.

Men dogmefilmene er en saga blot, og i de senere år har man kunnet opleve, hvordan kløften mellem de brede og de smalle film, i hvert fald billetsalgsmæssigt, kun er blevet større og større. Kunsten at græde i kor er undtagelsen, der bekræfter reglen i et år, hvor film som Anders Morgenthalers Ekko, Simon Stahos Daisy Diamond og Daniel Espinosas Uden for kærligheden trods forholdsvis gode anmeldelser har klaret sig elendigt.

Ingen af de tre film er endnu blevet set af over 10.000 mennesker - Daisy Diamond og Uden for kærligheden ligger endda under 5.000. Det er måske ikke så overraskende i forhold til Stahos film, der med sin brutale historie og kompromisløse facon ikke ligefrem opsøger publikum. Men det er synd for Ekko, der modigt forsøger at parre flere meget forskellige genrer, og ikke mindst for Uden for kærligheden, der er et velspillet, fintfølende drama om kærlighed på tværs af etniske og religiøse skel og kandiderer til titlen som årets mest ufortjent oversete film.

En anden såkaldt avantgardefilm, Anders Rønnow Klarlunds samfundssatiriske Hvordan vi slipper af med de andre, floppede også hørbart med blot 13.000 solgte billetter, hvilket kun syntes retfærdigt det dårlige skuespil og ubehagelige menneskesyn taget i betragtning.

Voldsomt godt gik det heller ikke Morten Hartz Kaplers' AFR, der handlede om mordet på en statsminister ved navn Anders Fogh Rasmussen, og som fik al den presseomtale, man kunne ønske sig. Små 24.000 mennesker så filmen, der var en dristig og opfindsom blanding af fiktion og virkelighed og forsøgte at åbne publikums øjne for måden, vores samfund er skruet sammen på.

Genre, børn og unge

Genrefilmen markerede sig stærkt i 2007 med både Nikolaj Arcels stort anlagte og flotte fantasyfilm De fortabte sjæles ø, der godt kunne være lavet af en ung Steven Spielberg, og Hans Fabian Wullenwebers effektive gyser Cecilie. De to film solgte dog ikke så mange billetter, som man havde regnet med - og som de havde fortjent. 194.000 til De fortabte sjæles ø, der var en meget dyr produktion, 63.000 til Cecilie.

Begge film er skrevet af Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg, som for to år siden brød igennem med den politiske thriller Kongekabale, og om nogen forstår at omplante den velsmurte amerikanske genrefilm til en genkendelig og troværdig dansk virkelighed.

Konkurrence fik den dynamiske duo kun af Martin Barnewitz' Kollegiet (80.000 billetter), der trods godt skuespil ikke var særlig uhyggelig, og Lasse Spang Olsens Den Sorte Madonna (122.000 billetter), der nok var rig på ideer, men ikke var godt iscenesat.

Tilbud til børn og unge har der været en del af i 2007, mange uinspirerede, men heldigvis også enkelte lyspunkter. De fortabte sjæles ø lod ikke meget tilbage at ønske i forhold til de store amerikanske fantasyfilm, hvad angår historie og effekter, mens Ole Bornedal i Vikaren, hans anden film i år, fortalte en vigtig historie om tab og fremmedgjorthed ved hjælp af scifi-gyserens virkemidler. Filmen blev set af 180.000 mennesker.

Guldhornene, Rune Bendix' Rich Kids, Jannik Hastrups og Flemming Quist Møllers Cykelmyggen og Dansemyggen og Giacomo Campeottos Tempelriddernes skat II var der ikke meget ved. Men Charlotte Sachs Bostrups Karlas kabale overraskende med en lunt humoristisk, hverdagsrealistisk fortælling om en skilsmisseramt piges kaotiske jul, og Natasha Arthys veldrejede, men også noget traditionelle Fighter blandede socialrealisme og fantasi, samtidig med at den som få andre danske film forholdt sig troværdigt til det multikulturelle i Danmark.

Skuffelser

Tre instruktører, man havde store forventninger til, havde ikke meget at byde på og fik en hård medfart af kritikere og publikum. Lone Scherfig vendte tilbage til Danmark med Hjemve, der blev til i et usædvanligt samarbejde med Niels Hausgaard. Det er ikke nogen stor film, men ligesom Scherfigs gigantsucces, dogmefilmen Italiensk for begyndere (2000), fortæller Hjemve med sødme og charme om outsidere og kærlighed og kunne godt have fortjent en pænere modtagelse og et større publikum end de 62.000 mennesker, som så den.

Der var kun 31.000 mennesker, som løste billet til En mand kommer hjem, der skulle have været Thomas Vinterbergs danske comeback efter to lidet succesfulde engelsksprogede film. Vinterberg blander frisk og frejdigt folkekomedie og satire, men filmen formår trods underholdende momenter ikke at smelte sammen til en tilfredsstillende helhed.

Værst var dog Paprika Steens anden film som instruktør, Til Døden os skiller, der solgte små 100.000 billetter, men bestemt ikke overbeviste med sin blanding af lavkomik og sort humor og en utroværdig historie - forfattet af Anders Thomas Jensen - om et ægtepar (Sidse Babett Knudsen og Lars Brygmann), der har drevet hinanden til vanvid.

Så havde Jensen mere held med sit manuskript til Jannik Johansens Hvid nat, en stærk film, der fortæller om et på overfladen succesfuldt, men i virkeligheden dybt ulykkeligt menneskes frie fald. Filmen, der er blevet set af 45.000 mennesker, fortjener et større publikum, ikke mindst på grund af Lars Brygmann, Rikke Louise Andersson og Morten Grunwalds fornemme skuespil. Gennem sine tre film - Rembrandt (2003, 278.000 billetter), Mørke (2003, 100.000 billetter) og Hvid nat - har han bevæget sig fra det folkelige og udadvendte til det mere personlige, psykologiske - og åbenbart mindre kommercielle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu