Læsetid: 4 min.

En langstrakt fødselsdag

Det finske polkarockband Leningrad Cowboys og en hønefuld australsk filmfotograf var blandt de mest underholdende indslag ved lørdagens uddeling af de 20. European Film Awards
3. december 2007

Det kan godt være, at man ikke taler om Oscar i Det Europæiske Filmakademi - som den danske filmproducent Per Holst, der sidder i akademiets bestyrelse, lidt spøgefuldt har udtrykt det. Men ingen tvivl om, at uddelingen af akademiets årlige filmpris, European Film Awards, godt kunne bruge lidt af Oscarshowets schwung og dets trods alt strammere og mere underholdende afvikling, hvis man vil have tv-seerne med.

Det var i hvert fald den fornemmelse, man sad tilbage med lørdag aften i Arena i Berlin efter en maraton-forestilling på tre timer, hvor kun det finske polkarockband Leningrad Cowboys, der var aftenens husorkester, og den hønefulde, australske filmfotograf Chris Doyle sørgede for åndehuller i uddelingen af priserne til årets bedste europæiske film.

De rigtige film

Det meste af den europæiske filmbranche var samlet for at fejre akademiets og prisens 20 års fødselsdag, og der var på forhånd lagt op til en festlig aften med nostalgiske indslag og fejring af europæiske films mange og forskellige kvaliteter - Bergman og Antonioni blev mindet og stiftelsen af Det Europæiske Filmakademi hyldet.

Men langtrukne skåltaler fra lokalpolitikere og akademimedlemmer - 99-årige, stadig aktive Manoel de Oliveira bemægtigede sig mikrofonen i noget, der forekom at være en evighed - og et par ikke alt for veloplagte værter, især franske Emmanuelle Béart var en katastrofe, lagde en dæmper på publikums entusiasme.

Selve priserne, der er blandt de vigtigste i Europa, selv om det helt brede publikum måske ikke har fundet ud af det endnu, gik mere eller mindre til de rigtige film. Ikke mindst blev rumænske Cristian Mungiu, der tidligere på året fik en Guldpalme i Cannes for 4 måneder, 3 uger og 2 dage, fortjent belønnet med både en instruktør-pris og prisen for Årets Bedste Film.

Da jeg senere løb ind i den lille, venlige rumæner, fortalte han, at han stadig havde svært ved at fatte alt det, der var sket for ham siden Cannes, men at han følte en forpligtelse til på egne og rumænsk films vegne at rejse verden rundt, give interviews og modtage både store og små priser.

De fraværende

Helen Mirren fik en European Film Award for sin rolle som dronning Elizabeth i Stephen Frears The Queen, men hun kunne ikke være til stede og sendte i stedet en videohilsen, hvor hun fortalte, at hun hentede sin inspiration fra europæisk film. I det hele taget var der mange prismodtagere, som ikke selv dukkede op, hvilket desværre kun forstærkede indtrykket af en filmbegivenhed, som efter 20 år stadig må kæmpe for anerkendelse.

Jean-Luc Godard, der skulle hædres med en Lifetime Achievement Award, havde i interviews bragt i tyske aviser i dagene inden prisuddelingen luftet sin aversion mod at komme og modtage prisen. Og det var en tydeligt skuffet præsident for Det Europæiske Filmakademi, Wim Wenders, som gik på scenen for at begrunde prisen til Godard.

"Jean-Luc, dine film er i vores tanker. Europæisk film ville ikke se ud, som den gør, uden dig. Det er et faktum. Det kan man kun sige om få andre filminstruktører. Du sagde først ja til at være her, men ændrede mening af forskellige grunde. Det var det helt rigtige tidspunkt for os at give dig prisen, men ikke for dig i dit liv lige nu."

Så gav han ordet til Leningrad Cowboys: "Jean-Luc Godard lavede en film om Rolling Stones, da de var lige så smukke, som I er nu. For hans skyld: Spil højt og stolt."

Og det gjorde de finske originaler så med farvestrålende kostumer, vilde frisurer, lange snabelsko og særegne, energiske coverversioner af gamle rockklassikere.

Skide ludere

En anden filmpersonlighed, der hen mod slutningen af aftenen skulle hædres, var den tyske filmfotograf Michael Ballhaus, der begyndte sin karriere som Fassbinders faste fotograf, og som har fotograferet syv af Martin Scorseses film, inkl. Oscarvinderen The Departed. (Scorsese havde da også sendt en fin lille videohilsen til sin ven og samarbejdspartner.)

Det var Ballhaus' ikke mindre talentfulde, australske kollega Chris Doyle, der skulle introducere Ballhaus og motivere prisen, og fuld, som Doyle som regel er, væltede han ind på scenen, skrottede manuskriptet og rablede løs om filmfotografer og filminstruktører som "fucking whores", der arbejder for at tilfredsstille publikum og tager penge for det.

Det vakte stor moro i salen, men har sikkert givet nogle af de ældre akademimedlemmer flere grå hår i hovedet og endte da også temmelig pinligt, da Doyle skamroste Ballhaus for at have fotograferet Taxi Driver, som australieren var meget inspireret af. Det er nemlig ikke tyske Ballhaus, men amerikanske Michael Chapman, der har fotograferet den film. En overbærende Ballhaus kvitterede for den tvivlsomme ære ved at kalde Doyle for sin "skøre ven" og i øvrigt annoncere, at han nu har forladt Hollywood og efter alt at dømme trækker sig tilbage.

Og så var den officielle del af årets European Film Awards ved at være slut, og den egentlige fest kunne begynde. Man kan kun håbe på, at Per Holst og Copenhagen International Film Festival, der står for at afvikle pris-uddelingen i Forum i København næste år, har lært noget og vil gøre det bedre - og kortere.

Se alle vinderne på www.europeanfilmacademy.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu