Læsetid: 3 min.

Litterat eller vejrhane?

Hvad var det nu lige, Kjerkegaard sagde om litteratur, dengang diskussionen om Knud Romers erindringsroman kørte?
20. december 2007

Er der da ingen faglige standarder tilbage i den danske universitetsverden?

Jeg spørger efter at have læst ph.d., post.doc. Stefan Kjerkegaards kommentar i torsdagens bogtillæg. Her kritiserer han, at dokumentaristiske værker som f.eks Kim Leines erindringsroman Kalak får ord for at være litteratur: "Her tilsidesættes litterære kvaliteter for noget, som ikke længere er litterært. De litterære kvaliteter hænger på en form for virkelighedshunger. Og litteraturen på, at den skal være 'based on a true story'. Resultatet af sådan et litteratursyn kunne være, at man gjorde forfatterskolen til en underafdeling af Danmarks Journalisthøjskole."

Kjerkegaard siger videre om Leine, at denne ikke er en 'litterær' forfatter, men "en forfatter der stiller sig foran sit værk, og hvor dét bliver mindre interessant end ham".

Javel ja.

Litteratur er ifølge Kjerkegaard noget, der er inde i bøger, nemlig i skriften, og det udenfor bøgerne er .... Ja, i hvert fald noget andet end litteratur. Dét synspunkt er der jo ikke i sig selv noget i vejen med.

Men hvad var det nu lige, Kjerkegaard sagde om litteratur, dengang diskussionen om Knud Romers erindringsroman, Den som blinker... kørte? Vel at mærke er der jo tale om helt parallelle fænomener, idet Romer henviste udtrykkeligt i offentligheden til, at den mobbehistorie, han fortalte i bogen, var virkeligt foregået for ham selv og hans mor. Blot trådte Nykøbing F's borgere trekvart år senere frem og sagde, at Knud Romer havde talt usandt.

Heraf diskussionen - som Kjerkegaard deltog i med et forsvar for Romer. (Selv deltog jeg med en kritik af Romer). Og hør blot, hvilket litteratursyn Kjerkegaard dengang forfægtede:

"En roman er jo ikke afgrænset til de ting, der står på siderne, slet ikke i dag, hvor meget omkring en romans udgivelse ofte hører med til iscenesættelsen, ja til romanen selv. Knud Romers udtalelser kunne være en del af fiktionen (...). Værkets grænse udvides, og måske endda i sådan en grad, at det slet ikke giver mening at sætte grænsen mellem roman og Romer. (...) hvis man skal læse en udmærket roman som Romers, må man først og fremmest være bevidst om, at værket indefra sprænger enhver forestilling om autonomi ved netop at inddrage selvbiografiske elementer, men omvendt har man som læser ingen ret til at drage disse elementer til et repræsentativt ansvar for romanens begivenheder som sådan (...) både forfatter og fiktion spiller sammen i sådan et værk."

I modsætning til Leine var Romer altså mærkeligt nok ikke "en forfatter der stiller sig foran sit værk, og hvor dét bliver mindre interessant end ham". Tværtimod.

Hvis Romer frembragte et øget engagement hos læseren ved at påstå om sin historie i offentligheden, at den var dokumentarisk - ja, så var dette ifølge Kjerkegaard at betragte som (endnu) en æstetisk kvalitet ved værket. Som Kjerkegaard rosende sagde: "Værkets grænse udvides".

Tilsyneladende havde Kjerkegaard altså dengang gladeligt slået forfatterskolen sammen med Danmarks Journalisthøjskole og kaldt hele dynen litteratur.

Det var lørdag den 24. februar i Politiken, Kjerkegaard satte sin faglige ekspertise ind på at docere for den meninge læser, hvorledes moderne litteratur rettelig bør opfattes. Men nu, knapt et år senere, drager han altså i felten med det diametralt modsatte synspunkt. Det er svært at se, hvordan de to litteratursyn hænger sammen. Og hvad er det for en elendig forsker og litterat, som ikke engang formår at anlægge et konsistent syn på litteraturen? Hvad kan lægmand bruge sådan et uvederhæftigt dobbelt bogholderi til hos en, der ellers skulle forestille at være kompetent litterat?

Faglig stolthed efterlyses! Eller bare faglighed ...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Jette,

Information har lovet at trykke mit fulde og mere sure svar til dig, men efter nytår. Nu kan du læse det på min blog.

Men altså jeg forstår stadig ikke helt din hævntørst, hvor den kommer fra? Og heller ikke hvordan du på så billig en baggrund kan konkludere, at jeg er en elendig forsker. Jeg regner jo ikke selv mine indlæg for forskning og dertil kommer, at jeg jo udover det klejne læserbrev og den lille påtale, har skrevet hundredevis af sider, som er decideret forskning, som du også påtager dig at dømme, men uden at kende noget som helst til det.

Og så afsporer du jo diskussionen en hel del. DEt er ikke mig, der er interessant i denne sammenhæng eller min faglighed, men diskussion om hvad god litteratur er.

Men under alle omstændigheder må du have en forhåbenlig god jul, Jeg påtager mig gerne at være vejrhane, når andre hiver mig ned i en hønsegård.

Bedste hilsener
Stefan

Hvordan det lige gik til, at jeg endte som "kvindeforagter" og "elendig forsker og litterat" i diverse indlæg fra Jette Hansens side i Information, ja det er selv en gåde for mig selv?

(læs hele historien her: http://kjerkegaard.blogspot.com/ hvor jeg afdækker hele forløbet og citerer hele det læserbrev, som Jette Hansen til stadighed kun citerer fra i brudstykker, der tilpasser sig hendes formål.)