Læsetid: 3 min.

Medier på støtten

Der er et skær af ironi over de danske liberale mediers snerren, når talen falder på Danmarks Radio og - dog sjældnere - TV 2-regionerne eller TV 2. Der er generel enighed om det problematiske i, at disse medier er statsejede og med undtagelse af TV 2, offentligt finansierede
14. december 2007

I den neoliberale begrebsverden er al offentlig støtte i princippet skadelig. Den forvrider de sunde markedsmekanismer, opmuntrer til dovenskab og dræber initiativ og virkelyst. Og når det drejer sig om medier og journalistik ved vi jo alle sammen, at hvis den frembringes helt eller delvist for skatteydernes eller licensbetalernes penge, lurer venstredrejning, sjusk og sabotage lige om hjørnet.

Kampråbet lyder: En fri presse er kun fri, hvis den er uafhængig af alle andre end læsere, lyttere, seere og annoncører!

Hvis denne påstand er rigtig, er der kun én eneste fri, landsdækkende avis i Danmark: Nyhedsavisen. Og sjovt nok er denne helt frie avis godt sur over friheden. Eller også er Nyhedsavisen bare sur over, at alle konkurrenterne er ufrie. Så rygtet vil vide, at de islandske ejere og deres dygtige danske direktører og chefredaktører pønser på at konstruere en mere ufri avis. Denne avis skal distribueres på en sådan måde, at den opfylder de formelle krav, som staten opstiller for at give distributionsstøtte. Trafikavisen MetroXpress fik nemlig ifølge Mediawatch ændret den statslige bekendtgørelse om distributionsstøtte, så trafikaviser kan få støtte, hvis de også udsendes til betalende abonnenter.

Chefredaktør David Trads er 'oprørt' over bekendtgørelsen.

"Man tror det er løgn," siger han og peger på, at Nyhedsavisens konkurrenter alle scorer millionbeløb på støtten. Det Berlingske Officin 80 millioner, JP/Politiken 43,8 millioner.

Fagblade gået ind

Oprindeligt var de statslige støtteordninger for aviserne en håndsrækning til den demokratiske debat. Den nu nedlagte portostøtte skulle sikre, at borgere over hele landet kunne blive bibragt almen samfundsrelevant dannelse uden at skulle betale det hvide ud af øjnene i porto. Foreløbigt har nedlæggelsen af portostøtten betydet, at flere hundrede fagblade har måttet dreje nøglen om. Og landets eneste kommunistiske dagblad, Arbejderen, må leve med, at hvor det tidligere kostede 28 øre at sende den lille avis med posten, så koster det nu over 4 kroner - så der er en risiko for, at det eneste virkeligt røde dagblad må dreje nøglen om efter 25 års eksistens. Men de har jo heller ikke et liberalt grundsyn som stort set alle de andre, så med anvendelsen af en neo-liberal argumentationsform er de vel selv ude om det!

Nok får f.eks. JP/Politikens 24 timer - landets mest læste avis - ikke statsstøtte, men koncernen får det. Skattekronerne er altså et velkomment - måske oven i købet vitalt - bidrag til et regnskab, som ellers ville se endnu sortere ud.

Og landets 'frie' aviser er heller ikke som resten af landets erhvervsvirksomheder bebyrdet med moms. Det fritager dem ikke for moms-regnskabet. Selv om de ikke skal betale moms af deres avissalg, så kan de få momsen refunderet for de varer og tjenesteydelser, de betaler for. Sammenlagt yder staten dermed med nul-momsen en direkte støtte til aviserne på pænt over en milliard kroner om året. Så meget for uafhængigheden af statsmagten. Længe leve friheden!

Staten forfordeler

Staten favoriserer med momsfritagelse og distributionsstøtte klart nogle medier. Medieudviklingen tyder på, at støtten går til de gamle, umoderne tilbagetogs-medier, mens de yngre fremgangs-medier skal klare sig helt på markedets præmisser. Det drejer sig om de gratisaviser, som ikke har fundet eller fremtvunget et hul i reglerne - og alle de internetbaserede initiativer. Med mindre de altså i forvejen er en del af en koncern, som i forvejen har snabelen i statskassen.

Politikerne har også så småt fået fornemmelsen af, at tiden er løbet fra de eksisterende ordninger. En ekspertgruppe fra virksomheden Rambøll vandt for nogen tid siden en kontrakt på en kortlægning af alle eksisterende statslige mediestøtter - inklusive licensen. Eksperterne (medieprofessor Anker Brink Lund og medieforskeren Preben Sepstrup) skal også skitsere et forslag til, hvordan en fremtidig støtte kan organiseres.

Krig er, som det er skrevet, en alt for alvorlig sag til at overlade til generalerne. Og medier er faktisk også en alt for alvorlig samfunds-sag til, at man kan overlade dem helt og aldeles til det frie marked. Men det skal være rimeligt og balanceret. Så selvom David Trads ofte råber så højt, at ingen hører efter, så har han faktisk en pointe, når han tror, det er løgn.

kultur@information .dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu