For mange ensomme sjæle på klub- og kollegieværelser i 1980'ernes barske urbane landskaber var Morrissey noget i retning af en cardiganklædt gud. Med sine sygekassebriller, sin 'umoderne' tøjstil og sit høreapparat gav han mæle til angst og isolation hos epokens unge generation.
Den 48-årige Morrissey er selv af indvandrerherkomst. Som han synger i en af sine nyere sange: "Irsk af blod, engelsk af hjerte".
Men hvordan kan det så gå til, at Morrissey af alle mennesker er blevet viklet ind i en grim retssag om racisme med et af Storbritanniens mest toneangivende musikmagasiner?
Det hele begyndte med, at New Musical Express (NME) interviewede ham, og det var under denne samtale, at han fremsatte de udtalelser, som nu er blevet genstand for retslig strid. Under overskriften "Big Mouth Strikes Again" (der spiller på titlen på et af Morrisseys hits, da han var forsanger i gruppen The Smiths) citerer bladet ham på sin forside for følgende:
"Englands diger er brudt sammen. Landet har smidt sig selv i skraldespanden".
Det fik mange af Morrisseys venstreorienterede fans til at spørge sig selv, om deres helt, en erklæret vegetarianer og ungkarl af tvetydig seksuel observans, havde overtrådt den linje, der skiller excentricitet fra farlig provokation.
Morrisseys ry for at være venstreorienteret går tilbage til 1980'erne, hvor han var en skarp kritiker af Margaret Thatcher - en sang fra hans første soloalbum, "Margaret on the Guillotine" - udløste sågar en politiundersøgelse. Senest har han også markeret sig med hånlige udfald imod Bush-regeringen og Irak-krigen - noget, der er gledet bedre ned hos hans fanbase.
Sangskriver-kollegaen Billy Bragg, der er kendt for sin aktive rolle i politik, knytter en typisk kommentar til det ubehag, Morrissey har luftet ved Storbritanniens tiltagende multikulturelle karakter:
"Jeg mener, han har udtalt sig på en måde, der opflammer til had. Han gør sig simpelthen ikke klart, at han leger med ilden. Jeg fornemmer samtidig, at han ved at tale til NME har ønsket at foretage en helt bevidst markering ved at tage dette emne op. Om jeg anser ham for racist? Næ, jeg synes bare han er en dybt kedsommelig tåbe, når han siger sådan noget. Og for den gamle Morrissey, ham der sang for The Smiths, ville dét have været en værre fornærmelse."
'Jeg afskyr racisme'
Men nu slår Morrissey tilbage. Han har stævnet NME's Conor McNicholas, og på sin hjemmeside har han opslået følgende erklæring:
"Jeg afskyr racisme og undertrykkelse og grusomhed af enhver art, og jeg agter ikke at lade denne sag passere uden at fastslå fuldstændig klart og med eftertryk, hvad min holdning er. Racisme strider imod al sund fornuft, og jeg mener ikke, den har nogen plads i vores samfund."
Hvordan kom det dertil? Ifølge NME skulle interviewet have handlet om Morrisseys musik og status som ikon, men også om hans syn på verden af i dag. Interviewopgaven blev overdraget til forfatteren Tim Jonze - et usædvanligt skridt for musikmagasinet - men den færdige artikel blev blot krediteret til "NME". Morrisseys tilhængere tolker dette sådan, at Jonze var utilfreds med den måde, interviewet blev skåret til på. Jonze selv insisterer dog på, at alle citater er korrekte.
Interviewet tager en dramatisk drejning, da Jonze spørger Morrissey (der i dag bor i Italien efter flere års ophold i Los Angeles), om han nogensinde kunne tænke sig at vende tilbage til Storbritannien. Sangstjernen svarer, at Storbritannien er "et forfærdeligt negativt sted" og tilføjer så: "I forhold til indvandringsspørgsmålet synes jeg, det er svært, for skønt jeg ikke har noget imod folk fra andre lande, føler jeg, at jo større tilstrømningen er, desto mere forsvinder den britiske identitet. Så prisen er enormt høj. Rejs til England, og du har ingen idé om, hvor i verden du er. Det har stor betydning, for britisk identitet er noget meget attraktivt. (...). Uanset hvad England er nu, er det ikke, hvad det var, og det er begrædeligt, at vi har mistet så meget."
Morrissey siger ydermere:
"England er kun et minde nu. England har forandret sig med større hast end andre lande. Prøv at gå gennem Knightsbridge på en tilfældig dag, og du vil ikke høre en eneste engelsk accent. Man vil kunne høre enhver anden accent under solen, men ikke en engelsk."
I sin udtalelse anklager Morrissey NME for at være "bedragerisk, krakilsk og upålidelig" - den selv samme formulering, som blev brugt om ham selv af en dommer efter en bitter retslig strid med tidligere band-kolleger. Ifølge Morrissey har musikbladet "forsætligt forsøgt at karakterisere mig som racist (...) for at øge sit svindende oplag".
Ikke første gang
Det er ikke første gang, Morrissey er raget uklar med NME. Musikmagasinet har tidligere stillet spørgsmålstegn ved sangteksterne i nogle af hans sange såsom "National Front Disco" og "Bengali in platforms". I 1992 anklagede magasinet ham for at flirte med racistiske symboler, da han under en koncert, hvor der angiveligt var tilhængere af den racistiske organisation National Front til stede, havde indsvøbt sig i Union Jack, det britiske flag. Og i sidstnævnte sang forekommer stroferne: Bengali, bengali/ Shelve your western plans/ And understand/ That life is hard enough, when you belong here.
I blogosfæren får Morrissey dog også opbakning fra trofaste fans. Vicki Smart, en 21-årig fan fra Birmingham, skriver således:
"Alle, som synes, at Morrissey er racist, er ignoranter. Hvad han elsker, er 'engelskheden', han elsker at synge om Oscar Wilde og mænd af arbejderklassen, der går på pub. Vist kan han være kontroversiel, men husk på, at hans tekster i reglen er morsomme og satiriske."
Andre fans mener dog, at Morrissey fremsætter et politiske synspunkt med fuldt overlæg og roser ham for ikke at være bange politisk korrekthed.
"Morrissey siger meget præcist, hvad de fleste mennesker tænker," skriver Martin Corcoran fra Manchester. "Han er ikke racist, men patriot - noget, der synes at være blevet et uartigt ord i denne tarvelige, selvhadende undskyldning for en forhenværende stor nation."
© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen
