Læsetid: 11 min.

Når man er kommet i 'skønne på-alderen'

Ægteskabet er som et skyggetræ, siger nygifte Gunvor Auken, 66 år. Man danner et beskyttende tag i forhold til hinanden, så de små fine skud ikke bliver brændt af solen. Men kvinder har et 'brokke-gen' og mænd har et 'flegma-gen', alligevel kan man godt få tingene sagt uden at tage selvfølelsen fra hinanden
21. december 2007

Gunvor Auken og Steen Folke blev gift den 19. maj 2007. Da var Gunvor 65 år, Steen var 66. For Steen Folke var den store beslutning at flytte og leve sammen, siger Gunvor Auken, men hun ville også gerne giftes.

"Det er for mig både en glædes-tilkendegivelse og et udtryk for alvor, for at vi står inde for hinanden, så Steen friede til mig på min 65 års fødselsdag."

De har kendt hinanden fra de var ganske unge og på Gunvor Aukens 21. års fødselsdag blev de kærester: "Alligevel blev det ikke os, og vi fik vores børn og liv med andre. Det gør, at vi gennem vores familiesammenføring tilsammen har fem børn og indtil videre seks børnebørn," fortæller Gunvor Auken.

Vi sidder ved tebordet i parrets Frederiksberglejlighed, Steen Folke, der er kulturgeograf og forsker, er lige nu i Afrika.

Men efter Steen Folkes anden kone døde, fandt de sammen igen.

"Jeg flyttede fra min første mand i 1979, og da kunne Steen godt have fået fat på mig," smiler Gunvor Auken: "Vi traf nemlig tilfældigt hinanden på en skitur i Norge, hvor jeg brækkede mit lårben. Steen var straks ved min side og tog med mig til Lillehammer Sygehus i et døgn. Men da var han ved at udvikle et godt forhold til hende, der blev hans anden kone. Så jeg har været enlig mor og har levet alene i 20 år."

De to har dog "altid haft stor sans for hinanden, for som H.C. Andersen siger i et eventyr: 'Gamle kærestefolk har godhed for hinanden'", og efter at Steen Folke var blevet enkemand, gik der bare fem måneder.

"Men Steen siger, at det kun var fordi, vi kendte hinanden og havde været ungdomskærester, at det gik så hurtigt."

"Steen sørgede og havde ikke noget overskud. Jeg var sitrende glad og usikker, men en nær veninde gav mig et vældig godt råd. 'Du må ikke belemre ham med noget, der er svært'," sagde hun, "sig det til mig, når du har brug for at snakke!"

"Det gjorde jeg, og en dag kom Steen glad hjem fra Bangladesh," fortæller Gunvor Auken, rejser sig og henter en træskulptur, der forestiller otte elefanter, stående på ryggen af hinanden.

"Den kom han løbende op ad trappen med og sagde: "Når elefanterne kan holde balancen, kan vi også."

Alligevel mener Gunvor Auken, at det gjorde det nemmere for dem at finde sammen, at Steen Folke var enkemand.

"Det er en definitivt sorgfuld situation, og sorg er en langt klarere følelse end de brogede følelser, der knytter sig til en skilsmisse - det kender jeg selv til. Og kommer man som Steen fra et godt forhold og et godt familieliv, kommer man med gode forventninger og normer i modsætning til, hvis man kommer fra en grim skilsmisse, hvor man har mistet selvtilliden, og hvor der måske går års dårlige erfaringer forud for skilsmissen. Livet med hinanden fastlægges tidligt, og ender et ægteskab i skilsmisse, er det for det meste gået galt tidligt."

Historisk nyt

"Der er det særlige ved vores kærlighedsforhold og ægteskab, at det udspiller sig under omstændigheder, som er historisk nye. Det kommer af, at levealderen er steget, så vi er ikke så affældige, som tidligere generationer var det i vores alder. Den historisk forlængede levetid udspiller sig præcis nu, så vi er snarere sen-midaldrende end gamle. Helbredet hos de fleste er bedre, og vi har større kraft, vitalitet og forventninger om stadig at kunne medvirke i samfundsopgaverne, store som små. Derfor er der nye muligheder i at finde sammen i vores alder," understreger Gunvor Auken, der selv i en alder af 63 meget mod sin vilje faldt for pensionsalderen i fagforbundet 3F.

"Jeg sætter mit præg på hjemmet, mens alt med at rejse og færdes er Steens speciale. Med Steen har jeg fået en mand, der er god til sprog, som kan finde vej og som kan køre bil! Det er alle tre ting noget, jeg har svært ved," siger Gunvor Auken og forklarer, at hun både er kejthåndet - men skulle skrive med højre - og ordblind, så det var godt, hun ikke gik i en skole, hvor der var mellemskoleprøve, bemærker hun.

"Jeg tænker i klange og billeder, det er en del af ordblindheden. Den betyder også, at jeg opfinder egne ord og udtryk. Til gengæld er der ting, som næsten ikke kan fæstne sig i min hjerne - og til dem hører fremmede sprog og navne. Jeg lærer ikke noget, før jeg kommer i konkret kontakt med det. I stedet finder jeg på, sætter ting i gang og griber fat i andre."

Nordbagge-alderen

Derfor var Gunvor Aukens stilling som socialrådgiver i 3F også lige en, der passede hende.

"På grund af min ordblindhed er det altid praksis, der har gjort mig klog - praksis og retten til at reflektere over det jeg erfarer, og det havde jeg i 3F, hvor det man gjorde jo skulle bruges politisk og socialpolitisk."

"Det var vanskeligt at gå efter at have været der som socialrådgiver i 24 år. Det var svært at føle mig arbejdsmæssigt hjemme med mig selv ved køkkenbordet, når jeg kom fra en stor slagkraftig organisation."

"På den anden side fik jeg min ytringsfrihed og min bevægelsesfrihed," understreger Gunvor Auken og siger, at hun er kommet i Nordbagge-alderen. Den fanger intervieweren ikke umiddelbart, så hun forklarer: "Man er blevet lidt bred nedenom, og man slår lystigt op, fordi man på en gang er fri og forankret i sit liv. Jeg skulle blot vænne mig til det."

Alle store forandringer tager to år, mener Gunvor Auken, også udfordringen med at flytte sammen. Hun citerer en 3F'er, der fortalte, at da han gik på efterløn, blev han og hans kone som nygifte igen: "Vi levede som hund og kat!"

"Men det er også en opgave at sige farvel til tidligere liv, Steen har stadig sit arbejde, så det at jeg er blevet pensioneret, har givet mere ro," siger Gunvor Auken.

Et kvarter efter at hun er kommet susende hjem til interviewet på cykel fra et møde på Christiansborg, og inden hun om eftermiddagen skal hente barnebarnet Selma og tage med hende til gymnastik. Gunvor Auken har tre børnebørn, Johan, Selma og Anders, og en gang om ugen følger hun Johan til svømning, Selma til gymnastik, og Anders, som er den mindste, kommer med hende hjem. Man får ikke just indtrykket af, at hun ligger på den lade side.

"Jeg er jo typen, der roder mig ind i alt muligt," erkender hun og fortæller om de social- og beskæftigelsesmæssige initiativer, hun enten selv har taget eller er med i. Desuden sidder hun i bestyrelsen for Kofoeds Skole og for Kristeligt Studenter Settlement på Vesterbro, ligesom hun er bestyrelsesformand for Gotvedskolen.

"Jeg kan rigtig godt lide være tæt på, hvad der sker af nytænkning og at være med til at sætte ting i gang."

Desuden har hun - ordblindhed til trods - sin klumme i Information, hun har været gift med en journalist, og i 3F lærer man at udtrykke sig konkret, klart, kort og fortællende, svarer hun, da jeg spørger, hvordan arbejde og ordblindhed hænger sammen: "Ellers var de gået i baren."

Ligestilling

Den øgede ligestilling er ligeledes et ændret vilkår og en ændret mulighed, siger Gunvor Auken. Hun har levet i en tid, hvor holdningen til familien har undergået kolossale forandringer. I 1970'erne bekæmpede den nye rødstrømpebevægelse nærmest kernefamilien. Suzanne Brøgger, der skrev Fri os for kærligheden - hvormed hun mente den institutionaliserede kærlighed i ægteskabet - foreslog provokerende, at rødstrømperne, når de så gerne ville bekæmpe familien, hver skulle ødelægge et ægteskab, så det kunne blive til noget.

Og de unge kvinder demonstrerede, aktionerede og underkastede dobbeltarbejdet og patriarkatet indgående analyser og kritik. Men uanset, at de mere radikale strømninger efterhånden klingede af, blev kvindeoprøret hjulpet på vej af mange og store samfundsændringer, og resultatet er i dag en langt større lighed mellem kvinder og mænd, end da Gunvor Auken var ung.

"Det er nyt, at kvinder og mænd ikke blot krydser ind over hinandens banehalvdele, men at begge køn konstant befinder sig på begge banehalvdele. Det skønner man på som mormor!"

"Nu taler man ikke mere om 'den funktionstømte familie' for med ligestillingen er familiens funktion blevet genopladet, kvinder og mænd har fælles opgaver i hjemmet, og fælles opgaver er skabende for fællesskabet. Det betyder, at kvinderne i mindre grad bliver martyrer, og at mændene ikke forsøger at slippe udenom. Det værste udtryk, jeg kender fra kvindebevægelsen, er formuleringen om, at kvinder 'skal tjene to herrer', når de havde dobbeltarbejde. Sådan skal man ikke omtale sit hjem. Nu er det i stedet udfordringen, også for arbejdspladserne, at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Så børn har fået både en mor og en far, hvilket betyder, at kvinder og mænds væsen bliver foldet fuldt ud. I dag er det ikke ualmindeligt, at børn spørger hinanden, hvem der laver mad hjemme hos dem."

'Skønne på-alderen'

Vi er på mange måder privilegerede, og det bidrager også til den gode klangbund for modne menneskers forhold, mener Gunvor Auken. Der er også mulighed for spændende rejser sammen, og her dukker tebordet op igen. Det er nemlig en virkelig god te, Gunvor Auken serverer, og det er ikke tilfældigt. Steen Folke har skrevet speciale om te og teplantager, og det har betydet, at han har vist hende teplantager i Sydindien.

"På skråninger med tebuske planter inderne med stor indsigt 'skyggetræer', der beskytter buskene, og sådan skal det også helst være med et ægteskab," siger Gunvor Auken. "Man danner et beskyttende tag i forhold til hinanden, så de små fine skud ikke bliver brændt af solen. Steen taler altid om 'os', og 'os' er noget tredje i forhold til at være hver for sig. Ægteskabet er at ligne ved et skyggetræ."

Hvert årti bringer sin gave i form af en ny værdi, mener Gunvor Auken. Og er man i 6o'erne, er man kommet i 'skønne på-alderen'.

"Det kommer vel af, at det ikke længere føles som en selvfølge, når det går godt. Man er i den sidste del af sin tilværelse, og der er dét rigtige i sammenhængen mellem visdom og alder, at man har forstået, hvordan man selv kan bidrage til, at det går godt. I bedste fald lærer man at vælge sine konflikter med omhu."

Mellem livtag og favntag

For konflikter er uundgåelige.

"Et forhold er udspændt mellem livtag og favntag," og for Gunvor Auken er den form, livtagene har i dag, en del af det at være blevet klogere.

"Det gælder om at rykke ud med sproget i en trykket stemning. Man må afgrænse problemerne og være konkret. Man må kunne sige undskyld og passe på med ikke at fordømme generelt: 'Du er sådan og sådan', for hvad der bliver sagt er sagt. Der skal være en vilje til at finde løsninger på det, der er svært. Og så skal man ikke afklare vanskeligheder over en flaske rødvin!"

"Med alderen gør man ting langsommere, og hverdagens gøremål bliver i højere grad livet, så man skønner mere på dem, hverdagen får mere fylde. I hvert fald, hvis man har et godt forhold. Ingmar Bergmann blev engang spurgt om, hvordan det er at blive gammel og svarede: 'Livets bjergvandring bliver langsommere men udsigten bedre.' Det er et skønt billede."

"Steen er rolig, og jeg finder på," svarer Gunvor Auken, da jeg spørger til temperamentsforskelle, og hvad de betyder.

"Steen er et ritualiseret menneske, så når han kommer hjem, skal han have sin tid på sofaen med en kop te og avisen. Så skal man ikke bede ham om noget. Ikke at han ikke gerne vil gøre det, men det skal være på et andet tidspunkt eller i weekenden. Det var én af de ting, der kom bag på mig," fortæller Gunvor Auken og erkender, at hun kan have svært ved at holde sig fra at lave om på tingene.

"Jeg er ikke særlig god til at nære mig, dér er Steen bedre, mere flegmatisk. Men det er også ucharmerende at være evigt kritisk. Vi flirter meget med hinanden og ad den vej, kan man få sagt mange ting uden at tage selvfølelsen fra hinanden. Der er ingen, der kan få mig til næsten at omkomme eller at klukke af grin som Steen. Folk ville ikke tro, at vi var voksne mennesker, hvis de hørte os!"

"Min datter Rebekka viede os på Københavns Rådhus og kom i sin bryllupstale drillende ind på, at jeg har sagt: "Jeg er så glad, fordi jeg er sød." Men det er rigtigt! Det er så værdifuldt, at man ikke går rundt med en evig følelse af fortrædelighed, skuffelse og forbitrelse. Natten spejler dagen, og dagen spejler natten. Hvis dagen er gået i fortrædelighed og smålighed, er man jo ikke dem, der om natten tager om hinanden i glæde og fortrolighed."

"Livet er en forædlingsproces og et forløb, man ændrer sig. En af mine venner har klogt udtrykt det på den måde: Vi er forbilleder for hinanden. De træk hos hinanden, som man godt kan lide, vil man gerne tilegne sig, og Steens ro, nærvær og evne til at tage én ting ad gangen, er noget af det, jeg har godt af at blive præget af."

Kvinders brokke-gen

"Man lærer også at leve med forskellighed, lærer at man ikke skal slide sommerfuglestøvet af hinanden, for det var det, man ikke kunne stå for. Man skal være betænksom. Men hvis man som yngre har begået den fejl at slide hinanden op, har det ofte haft med selvusikkerhed at gøre. Hvis man hviler mere i sig selv og kan stå inde for sig selv, er det lettere indbyrdes. Så behøver man ikke at være så korreksende."

Der er dog nok en forskel på kvinder og mænd, mener Gunvor Auken: "Kvinder har et brokke-gen, hvor mænd har et flegma-gen. For dem er den gode stemning vigtigere end lige at få det på en bestemt måde. Og det elsker børnene jo også, de elsker faderens tossede flegma-gen. Jeg har et brokke-gen. Det er vigtigt for mig at få tingene sagt, men man kan godt forsøge at sige det på en veloplagt måde. Og tingene giver sig jo hen ad vejen. Det skal ikke være sådan, at den man har knyttet sig til også er den, der sætter de største spørgsmålstegn ved en. Derimod skal man interessere sig for hinandens liv," understreger Gunvor Auken. Og Steen Folke har ført en skik med sig om, at de hver eftermiddag eller aften sætter sig en god stund og fortæller hinanden, hvad der har fyldt dem hver især den dag.

Serie

Seneste artikler

  • Fluebensforelskelse

    21. december 2007
    Prototypen på den nye kærlighed foregår på nettet, hvor det individualiserede menneske jagter den evige forelskelse. Kæresten er blevet et forbrugsgode, som man bytter ud, når man finder en, der bedre matcher ens behov, viser undersøgelse af danskernes netdating
  • Jul i den hellige kernefamilies skød

    21. december 2007
    Fra kopulerende guder i mytologien til kristendommens aseksuelle kærlighedsideal. Fra seksuel frigørelse til nye kernefamilier med samtalekøkkener og truende skilsmisser
  • Den halve sandhed

    21. december 2007
    Jeg vil ikke sige, at jeg lyver for ikke at tabe ansigt og vise verden, at jeg har tabt, jeg vil snarere sige, at jeg benægter sandheden for at kunne leve med den, skriver 17-årige Renna Agger Jørgensen om det første møde med den svære kærlighed
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu