Læsetid: 7 min.

Ny DR2-chef er fuldstændig uforfærdet

DR2's nye øverste chef, Arne Notkin, er en modig intellektuel med en skarp hjerne og et varmt hjerte. Udstyret med en sjælden ustyrlig lyst til at sige sin mening lige ud. Han er kropumulig at sætte i bås ideologisk og har med sin journalistik både provokeret venstrefløjen og det yderste højre
Adjektiver -skarp- og -direkte- går igen, når tidligere kolleger skal beskrive DR2-s nye chef, Arne Notkin. Skarpheden fik Weekendavisens læsere at føle, da Notkin sammen med Bent Blüdnikow i 1994 startede et opgør med venstrefløjen.

Adjektiver -skarp- og -direkte- går igen, når tidligere kolleger skal beskrive DR2-s nye chef, Arne Notkin. Skarpheden fik Weekendavisens læsere at føle, da Notkin sammen med Bent Blüdnikow i 1994 startede et opgør med venstrefløjen.

Ulla Voigt

7. december 2007

"Jeg betragter ham som min journalistiske læremester. Især har jeg forsøgt at leve op til to tommelfingerregler, han lærte mig i sin tid: 'Det er aldrig de gode mod de onde. Det er altid de onde mod de onde'. Og: 'Hvis man roder med en pind, finder man som regel en lort'. Han er et unikt menneske, enormt skarp og ikke bange for nogen. Mange vil sikkert mene, at det er en svaghed, hvis man f.eks. gerne vil holde lang tid som chef; han går ikke op i at please nogen. Men jeg er sikker på, at han kan løfte opgaven. Der skal nok blive gang i gaden."

Karakteristikken af DR2's nye øverste chef, Arne Notkin, kommer fra journalist og forfatter Hans Davidsen-Nielsen, der p.t. har orlov fra sin stilling på Politiken for at skrive efterfølgeren til sin bog En højere sags tjeneste - PET under Den Kolde Krig.

Da Hans Davidsen-Nielsen for 15 år siden startede som journalistpraktikant på Weekendavisen, var Arne Notkin hans praktikantvejleder.

Kort tid efter blev Notkin redaktionschef og medlem af chefredaktionen, indtil han otte år senere blev hentet til posten som chefredaktør for B.T.

Æggehoveder

Her forsøgte han uden held at positionere avisen som en politisk modpol til Ekstra Bladets daværende kampagne mod udlændinge. Notkin optrådte i B.T.'s tv-reklamer og tog imod verbal spank på debatmøder med fremmedfjendske kernelæsere uden at kny.

Lige efter udnævnelsen som chefredaktør for B.T. kaldte han sin gamle avis, Weekendavisen, for en 'æggehovedernes holdeplads' og trykte en tissemand hen over et opslag i avisen.

Han holdt 18 måneder, og så skiltes parterne i ikke speciel forsonlighed.

Mission impossible

Om tiden som chef for B.T. siger Notkins gamle chefredaktør på Weekendavisen Peter Wivel, der i dag er Berlin-korrespondent for Politiken:

"Jeg tror ikke, man skal bebrejde Arne, at B.T.-projektet ikke lykkedes. Det var mission impossible. Men det gav ham flere af de udmærkede lederevner, der skal til for at drive en stor elektronisk medievirksomhed, der skal være både folkelig og kvalitetstung."

Wivel mener, at det er "godt for DR2, at Arne Notkin bliver kanalens leder. Jeg var dybt imponeret over hans store viden, engagement, utrættelighed og hans sans for kvalitet, da jeg havde den glæde at arbejde sammen med ham i Weekendavisens chefredaktion".

Notkin var ingen typisk redaktionschef for det forsigtige Berlingske Hus. Han spiste alle sine frokoster i kantinen med journalisterne, satte grønne planter i syge kollegers kontor, når de kom tilbage på arbejde, og selv om han var blevet medlem af chefredaktionen, førte det ikke til en mere afdæmpet endsige forbedring af hans tøjstil, der var legendarisk med maosko, som varemærke - flere mente, at han i de år kandiderede til titlen som Danmarks dårligst klædte mænd.

Notkin var ligeglad. Han brændte ikke for det ydre, men i den grad for sin avis.

Dejlig og inspirerende

Kombinationen af frækhed, engagement og humor fremhæves af flere gamle kolleger på Weekendavisen:

"Han var en virkelig dejlig og inspirerende chef. Når man af og til kom ind på avisen om morgenen og var lidt nedbøjet over en planlagt artikel - 'den holder ikke en meter', kunne man tænke - så stod han bare der i gangen med sit brede smil, hullet mellem fortænderne og fik talt historien op. Han havde en lyst og en begejstring, som i den grad gav én gå-på-mod. Det husker jeg bedst ved ham," siger Tine Eiby, som fortsat er journalist på avisen.

Pernille Stensgaard, også fra Weekendavisen, er enig i, at "humøret og engagementet" karakteriserede Notkins virke som chef.

Men lige let var det var ikke altid:

"Han bedrev jo i den grad leadership by walking around. I starten blev jeg ret irriteret, når han stod på mit kontor tidligt i skriveprocessen. 'Åh nej - ham igen'," griner hun og fortsætter:

"Men hans forslag gjorde, at man fik talt om artiklen, og bagefter stod det klarere, hvilken vej man skulle gå. Af og til strammede han også artiklerne gevaldigt. Og nogle kolleger syntes bestemt ikke om det. De mente, at han af og til gik over stregen. Arne er jo en sales person, og typisk ville han altid give artiklerne et los i røven. Det kunne jeg nu meget godt selv li'."

Men Pernille Stensgaard synes også, at Notkins legendariske ærlighed kan blive for meget.

Hun fortæller, at hun selv en gang blev prøvefilmet som studievært på Deadline - mens Notkin var chef for programmet:

"Efter optagelserne sagde han: 'Ja, det gik ikke helt dårligt, ikke helt godt'. Det var ok, men så spurgte han, om jeg ville høre, hvad deres ekspert havde ment om min præstation. Jeg sagde ja, og så fik jeg en salve om mit udseende, min præstation og en del andet, som simpelthen var ubehageligt. Det kunne jeg godt have undværet."

"Han kan godt være frygtindgydende. Ikke fordi Arne selv er ubehagelig, slet ikke. Han er storsmilende, men nogle gange kan man godt undvære at få tingene serveret råt for usødet. Han kan godt mangle lidt musikalsk sans."

Opgøret med venstre

Sikkert er det, at to af de adjektiver, der går igen i beskrivelserne af den nye DR2-chef, er 'skarp' og 'direkte'. Det fik Weekendavisens læsere at føle, da Notkin sammen med kollegaen debatredaktør Bent Blüdnikow i november 1994 skrev artiklen "Terrorismens danske heppekor".

Her startede Weekendavisen et opgør med den gamle, efter de to skribenters opfattelse, voldsfascinerede og ureflekteret revolutionsromantiske venstrefløj. Handskerne blev taget af, og en række navngivne personer - bl.a. DR-journalister, politikere og kulturpersonligheder - blev anklaget for støtte til terrorbevægelser i Mellemøsten og for jødehad. Blüdnikow og Notkin var og er gode venner, og de kender hinanden helt tilbage fra teenageårene i det jødiske samfund, hvor de begge er aktive medlemmer af Mosaisk Trossamfund. Artikelserien medførte anklager om citatfusk, hævngerrighed og i det hele taget en heftig og til tider bitter debat i Weekendavisens spalter, der snart bredte sig til bl.a. Politiken og Information.

Modige DR

Bent Blüdnikow, der i dag er kulturjournalist på Berlingske Tidende, siger:

"Arne og jeg læste historie i 1970'erne, og vi var begge optaget af bl.a. amerikansk jødisk litteratur. Vi læste Karl Popper, der var ugleset den gang, og vi havde i det hele taget nogle påvirkninger, der var bredere og som vaccinerede os mod den idioti og vilde marxistiske ensretning, som herskede på Københavns Universitet, ikke mindst på historie-studiet. De artikler, vi skrev, var et forsøg på at tage venstrefløjen alvorligt. At skrive om dens voldsromantik, støtte til totalitære regimer og revolution, som havde hersket, men som var gået i glemmebogen. Udgangspunktet var Per Ahlmarks bøger i Sverige om samme emne: 'Hvorfor er der ingen, der tager den debat alvorligt i Danmark', sagde vi til hinanden. Så aftalte vi, at det ville vi gøre."

Om sin gamle stridsbroder og vens udnævnelse i det DR, de sammen kritiserede så voldsomt dengang, siger Blüdnikow:

"Jeg synes, det er en god og modig beslutning. Han har vovet noget i sin karriere, og det er et sundt tegn i det danske demokrati, at DR har udnævnt ham."

Efter fritstillingen fra B.T. blev Notkin igen kortvarigt journalist på Weekendavisen og derefter på TV 2-Lorry. Typisk for ham søgte han ikke et nyt job som chef. Han avancerede dog hurtigt og blev efter få år headhuntet til DR.

Herefter gik det slag i slag som indlandschef for TV-Avisen og senest som chef for Deadline på DR2 i seks år.

Her lagde Notkin sig igen ud med et bredt segment af politisk interesserede danskere, da han i efterdønningerne af Muhammed-krisen i 2006 skabte debatprogrammet Adam & Asmaa. Den nu landskendte politiker Asmaa Abdol-Hamid fik sin debut som studievært iført tørklæde, og en hær af 'gammel-danskere' og kvindesagskvinder med baggrund i det islam-kritiske miljø rasede.

"Hendes debatprogram er jo netop et program, som skal skabe forståelse mellem forskellige kulturer. Man kan sammenligne det med, da den første kvindelige studievært kom på skærmen," sagde Notkin, der ingen problemer så.

Udfordrer det etablerede

Det fik kommunikationsrådgiver Joachim Sperling til at rose Deadlines chef i høje toner:

"Danske medier kan også demonstrere, at vi er et civiliseret land, hvor samtale fremmer forståelsen. Det er befriende, at Den Kloge Kanal går nye veje," skrev Sperling på kommunikationsforum.dk og fortsatte:

"At det nationalistiske korps af læserbrevsskribenter anså programmet for at være et knæfald for muslimske værdier, er ikke overraskende. Og at Dansk Folkeparti som bekendt udnyttede programmet til at positionere deres ide om et muslimfrit Danmark, kommer heller ikke bag på nogen - og slet ikke Arne Notkin. Som ophavsmand til Adam & Asmaa har han valgt oplysning og debat i traditionen fra højskoledanmarks dialogkultur ... Med Arne Notkin ved roret har DR2 en chef, der kan udfordre det etablerede, og det bliver der ikke mindre brug for fremover. Hvorfra kommer der ellers journalistisk frækhed og fornyelse," spurgte Sperling retorisk.

En ting kan både medarbejdere og seere i hvert fald være sikre på. Kedeligt bliver det ikke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Kragenskjold

At man på den måde kan hylde en mand, der i den grad misbruger sin stilling, er mig ganske uforståeligt.

At han så oven i købet fører propaganda for et kolonialistisk apartheidregime, som Israel er, gør det ikke bedre.

Desuden er manden tidligere formand for Dansk Zionistforbund. Zionisme blev af FN erklæret som en diskriminerende ideologi i 1975.