Læsetid: 4 min.

Mod et nyt pressesystem

Den sidste tur med omnibussen blev måske kørt i 2007. I hvert fald var det året, hvor en række strukturelle ændringer slog igennem i det danske pressesystem
21. december 2007

I dette efterår overhalede gratisaviserne de betalte morgenaviser på læsertal. Hvis læsertallene er udregnet, så de kan sammenlignes, og i øvrigt holder stik, ja, så læses Nyhedsavisen, 24timer og Urban af flere mennesker end Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken.

Betyder det, at gratisaviserne er de nye omnibusaviser? Nej, ikke nødvendigvis. Det er mere sandsynligt, at omnibuspressen er ved at blive afløst af et nyt pressesystem. Faktisk er der så mange indikatorer, at man er lige ved at snuble i dem: nye former for ejerskab, ledelse, konkurrenceformer, læserskabeloner, koncepter osv.

Sidste tur

Engang mellem Første og Anden Verdenskrig blev partipressen afløst af omnibuspressen. Nu var det ikke længere de politiske partier, der drev avisen, og avisen bestod ikke længere af farvede referater om politiske begivenheder til partiets vælgere.

Med omnibuspressen fik vi de brede, professionelle aviser som vi kender dem i dag, hvor der er skarp adskillelse mellem de objektive nyheder og avisens subjektive holdninger.

Vi ved godt, at Jyllands-Posten har en anden observans end Politiken, men i tiden efter Anden Verdenskrig blev skidt delt fra snot. Holdningerne blev skrevet i dagens leder, mens nyhedsstoffet blev udvalgt bredt og behandlet neutralt. På den måde henvendte den nye omnibusavis sig 'til alle', eller i hvert faldt til flere end de dedikerede partimedlemmer.

For det første er der sket noget med ejerforholdene. I omnibuspressens tid var danske aviser typisk ejede af publicister, enten en fond, en familie eller en eller anden type halvprivat ejerskab. Selvfølgelig skulle omnibusavisen løbe rundt, og den skulle helst også løbe så godt rundt, at man kunne fylde kistebunden op til en regnvejrsdag, men der var ikke tale om profitdrevet forretning. Da Orkla overtag Berlingske, fik Danmark en ny type kommerciel avisejer, men det var ikke før Mecoms overtagelse og Montgomerys indtog, at vi så, hvad økonomisk avisdrift også kunne handle om. Over sommeren fyrede Berlingske mange journalister, og for dem, der er tilbage, er produktionskravene skærpede.

Konkurrencesituationen har også ændret sig markant. I omnibuspressens tid var der stort set våbenhvile. De lokale dagblade blev som oftest drevet uden den store konkurrence, de store morgenaviser havde hver sin del af kagen, og der var også krummer nok til en lille håndfuld nicheaviser. I den seneste tid er dagbladene blevet udfordret både på egen bane og fra nye platforme.

Nu hvor MetroExpress er kommet for at blive, og islændingene har holdt liv i Nyhedsavisen i over et år, kan det konstateres, at gratisaviskrigen for alvor har krævet sine ofre i de to store bladhuset. Samtidig er det ikke nok at konkurrere på trykte aviser, man skal være et mediehus med flere platforme, f.eks. radio, internet eller trykkeri for at kunne klare sig. Det samme gælder for tv-stationerne, der også er blevet til mediehuse. En af TV 2's store udfordringer til næste år er, hvorvidt man stadig vil drive radio, mens forlagsvirksomheden - og nok også magasinet 'Vi med Hund' - ser ud til at få fint.

Læsersegmenter

En tredje indikator på et nyt pressesystem er læserne. Eller rettere, den måde som aviserne forstår læserne på. I omnibuspressens dage forstod man læserne som borgere i den demokratiske offentlighed. I dag er læserne ikke borgere, men målgrupper. Målgrupper bor i forskellige segmenter på livsstils-landkortet, hvor man spiser oksemørbrad i nordvest, linsesuppe i sydøst, går i teateret i nordøst og går i hundene i sydvest.

Selve journalistikken har også ændret sig gradvist. De fleste iagttagere er enige om, at dagbladene var meget ens i 1990'erne, men at især Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken har fundet en skarpere profil i udvælgelsen og vinklingen af nyhedsstoffet og i prioriteringen af stofområder, der harmonerer med avisernes overordnede observans.

I omnibusperioden talte man om, at journalistikken skulle være tilstræbt objektiv. Det er den i høj grad stadigvæk, men med de udprægede segmenteringer er det mere præcist at tale om vinklet objektivitet.

Når aviserne i denne uge har skrevet om lønninger til offentligt ansatte, gør de det sådan set alle sammen efter normerne om tilstræbt objektivitet, men historierne er langt fra ens alt efter om man kigger i Jyllands-Posten, i Berlingske Tidende, i Politiken, B.T. eller Ekstra Bladet. Historierne har hver deres vinkel, alt efter om læseren er defineret som en midaldrende jysk kvinde med en mellemlang social uddannelse bosat i provinsen, eller man prøver at ramme segmentet med den yngre privatansatte mand med en handelshøjskoleuddannelse bosat nord for København.

Omnibuspressens død betyder ikke, at vi siger farvel til god journalistik, til publicisme eller til den sammenhængskraft, som aviser kan bidrage til. Det betyder bare, at vi har fået et nyt pressesystem med andre produktionsbetingelser - og nogle nye aviser med andre produktionsvilkår.

Omnibussen er ved at køre. Den journalistiske objektivitet er her stadig, men den er vinklet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Holdningerne blev skrevet i dagens leder, mens nyhedsstoffet blev udvalgt bredt og behandlet neutralt. "

Og månen er lavet af grøn ost...