Læsetid: 4 min.

Poltikere bedriver 'virkelighedsrevision'

Et nyt værktøj afslører, hvem der skriver de encyklopædiske opslag på den danske del af det brugerdrevne opslagsværk Wikipedia. Et lignende værktøj afslørede i USA en række skandaler - herhjemme kan man bl.a. aflæse en definitionskamp i Folketinget om staten Israel
Et nyt værktøj afslører, hvem der skriver de encyklopædiske opslag på den danske del af det brugerdrevne opslagsværk Wikipedia. Et lignende værktøj afslørede i USA en række skandaler - herhjemme kan man bl.a. aflæse en definitionskamp i Folketinget om staten Israel
21. december 2007

"Fjerner propaganda," står der ud for Wikipedia-opslaget om Israel.

Og væk er store dele af opslaget, der handler om den israelske mur rundt om de palæstinensiske områder. Den 14. maj i år klokken 14.38 overskriver en person fra Folketingets netværk dele af opslaget og skriver i stedet :

"Staten Israel har i løbet af de sidste fem år opført et hegn på Vestbredden, der visse steder går over i murkonstruktioner (deraf navnet 'muren'). På Vestbredden har man opført muren ud fra en argumentation om, at det skaber mindre terrorisme. Muren er senere blevet dømt ulovlig af det internationale samfund, da man mener, den besværliggør mulighederne for en varig fred i området."

Tre minutter senere tilføjer formentligt den samme person ordet "krigsforbryder" til Ariel Sharons cv.

Et nyt værktøj på internettet afslører, hvem der har skrevet hvad i det brugerdrevne opslagsværk, som hører til blandt de allermest besøgte internetsider. Man kan ikke se, hvilken konkret person, der bidrager til opslagsværket, men man kan se hvilket netværk, personens computer er logget på. Således kan man eksempelvis se alle indlæggene på Wikipidia, der er skrevet fra Folketinget.

Konflikten mellem Israel og Palæstina gav også anledning til ballade, da et tilsvarende værktøj afslørede ophavsmændene til en række opslag på engelske del af Wikipedia tidligere på året. Dengang kom det blandt andet frem, at det var medarbejdere ved en israelsk ambassade, der havde omskrevet tilfangetagne palæstinensere fra at være "politiske fanger" til at være "sikkerhedsfanger". Og en medarbejder ved tv-stationen Al Jazeera tilføjede til en række opslag, at Wikipedia var zionistisk:

"Hvis nogen er i tvivl om, at Wikipedia er et jødisk propaganda-site, kan de bare prøve at rette noget på siden om Israel," skrev vedkommende på opslaget om USA,

Troværdighed

Rettelserne siger ikke ret meget om Wikipedias troværdighed. En lang række dedikerede brugere tjekker hver eneste morgen de anonyme rettelser til Wikipedia, og mange opslag bliver rettet tilbage inden for få timer. Ikke mindst rettelser til kontroversielle og omdiskuterede emner.

Til gengæld er det afslørende for dem, der forsøger at præge den offentlige debat ved at rette i leksikalske opslag med fejlagtige eller politiserende indlæg - eller endnu værre: rette i opslaget om sig selv.

Da det ikke er muligt at se, præcist hvem, der har rettet hvad, må man nøjes med at gætte, hvem på Christiansborg der har brugt tid på at tilføje, at Socialdemokraten Rasmus Prehn i 2001 "blev valgt til Aalborg Byråd, hvor han blandt andet sad i teknisk udvalg, NT, bevillingsnævn og ældrerådet for Aalborg Centrum." Eller hvem der har haft tid til at bemærke, at Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt ikke blev valgt med 2.278 personlige stemmer ved valget i 2005, men med 3.812.

Dagbladet Politikens journalister synes at være stærkt optaget af nyhedsoplæseren Jeppe Nybro, der blev fyret fra DR efter at have manipuleret med en række indslag til TV-Avisen. Opslaget er blevet rettet hele seks gange fra Politikens netværk. I DR er man til gengæld meget optaget af tv-værten Natasja Crone. Også det opslag er blevet rettet seks gange.

Det er ved hjælp af en såkaldt Wikipedia-skanner, at det er muligt at afsløre rettelsernes oprindelse. Sådan en blev lavet for den internationale Wikipedia tidligere på året af en studerende fra Californien. Skanneren sammenholder anonyme rettelser i Wikipedia med kendte netværk - eksempelvis Folketingets, Udenrigsministeriets, Danske Banks med flere.

Virkelighedsrevisioner

Det er programmøren Peter Brodersen, der står bag den danske wiki-skanner. Ambitionen har været at gøre det muligt også for almindelige danskere at undersøge, hvem der skriver indlæg på Wikipedia.

"Ved at give folk mulighed for at lave opslag, tror jeg bestemt, at journalister, private brugere og Wikipedia-administratorer måske kunne falde over noget interessant," forklarede Peter Brodersen for nylig til Computerworld.

Han forventer dog ikke, at skanneren vil bringe de helt store skandaler frem:

"Den danske Wikipedia er for lille. Og så er der endnu ikke samme tradition for at skulle styre alle medier i Danmark."

Den engelsk-sprogede version af Wikipedia indeholder ikke færre end 2.136.993 artikler. Til sammenligning indeholder den danske blot 76.388. Og som med alle brugerdrevne medier er det altafgørende, at der er mange brugere - ellers bliver billedet let misvisende, da det er for let for enkelte brugere at sætte en agenda.

"Den internationale udgave har vist sig at være ret magtfuld. Den har givet et overblik over, hvilke firmaer der har lavet virkelighedsrevision," siger Brodersen.

En lang række undersøgelser har givet Wikipediaen et forbavsende godt skudsmål. Mest omtale har en undersøgelse foretaget af det anerkendte tidsskrift Nature fået, og så sent som for 14 dage siden konkluderede en tysk analyse bestilt af ugemagasinet Stern, at Wikipedias artikler er bedre end artiklerne hos den kommercielle konkurrent Brockhaus.

Analysen sammenlignede 50 artikler fra Wikipedia og Brockhaus - sidstnævnte er baseret på 15 trykte bind. Artiklerne blev gennemgået for præcision, fuldstændighed og aktualitet - og i 43 af de 50 tilfælde kom den tyske Wikipedia sejrende ud af sammenligningen. Samme dag som analysen blev offentliggjort, anklagede en tysk politiker Wikipedia for at promovere nazistiske symboler.

"Som jeg ser det, optræder symbolerne med en hyppighed, der er langt højere, end hvad der er nødvendigt for at sikre dokumentation og den politiske opdragelse," sagde Katina Schubert, næsteformand for partiet Die Linke, til Reuters.

"Dette handler ikke om begrænse ytringsfriheden, men om at undersøge hvor grænserne går."

Søg selv videre med wiki-skanneren: http://wikipedia.ter.dk/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu