Interview
Læsetid: 5 min.

'Så kan Vesten begynde at vælte alle de stater, hvor der er terrorister'

Når Israel går ind i Syrien, og Tyrkiet går ind i Irak, angriber de terroristerne - de vælter ikke regimerne. Militærforsker vender et kritisk blik mod 'Operation Enduring Freedom', den eneste aktion, hvor man har fjernet regimet i jagten på terroristerne. For diskussionen, om USA handlede retmæssigt, er vigtig for fremtidens terrorbekæmpelse
Kultur
8. december 2007

"Ingen havde ondt af Taleban. Og måske er det derfor, at ingen har tænkt over, om det var i strid med loven, at USA væltede den afghanske regering".

Anders Henriksen, forsker og ph.d. ved Dansk Institut for Militære Studier (DIIS), er ved at forklare, hvorfor et af de omstridte punkter i hans nyligt afleverede ph.d.-afhandling ikke har været et særligt belyst område før nu. Bag Svanemøllen Kasernes røde mure fortæller han, at han mener, at det nok er tvivlsomt, om USA's magtanvendelse mod Taleban var lovlig.

"I efteråret 2001 havde USA været udsat for det største terrorangreb i verdenshistorien. Der var fakkeltoge i alle hovedstader i verden, og mange havde ondt af amerikanerne. På den anden side var et Taleban-regime, som ingen anerkendte: Kvinder blev mishandlet, styret tjente deres penge på opium, og tilstandene i landet var frygtelige. Verden mente, det var glimrende at få fjernet Taleban. Men der er forskel på et juridisk og et politisk standpunkt."

"Det er muligt, at jeg som verdensborger måtte mene, at det var okay at vælte Taleban. Men som jurist må jeg tage stilling til eksisterende ret, og så er det muligt, at jeg kommer frem til et andet resultat," siger han.

Anders Henriksen understreger, at han ikke taler om den krig i Afghanistan, som danskerne deltager i i dag.

"Der er tale om to forskellige aktioner. Der er 'Operation Enduring Freedom', den væbnede aktion, som USA indledte i oktober 2001, og parallelt med den er der ISAF, den styrke danskerne er en del af, og som er etableret af FN's sikkerhedsråd. Folk kan godt misledes til at tro, at vi er med i en ulovlig krig, men det er der ingen basis for," siger han.

Ret til angreb på al-Qaeda

Anders Henriksen anfægter ikke USA's ret til at bruge magt mod al-Qaeda, der stod bag terrorangrebet for seks år siden.

"Min påstand er, at USA havde ret til at angribe al-Qaeda efter 11. september 2001. Men i praksis angreb de også Taleban. Det gjorde de, fordi Taleban gav ly til al-Qaeda og tillod dem at operere på Afghansk jord. Jeg mener ikke, at der har været tilstrækkeligt fokus på, om der var grundlag for også at angribe Taleban. Efter min opfattelse skulle der knyttes stærke bånd mellem de to, før det var lovligt at vælte regimet. Og det er uklart, om der var det," siger han.

Anders Henriksen vil ikke afvise, at forbindelsen var der, men han mener ikke, at det er blevet undersøgt ordentligt.

"Diskussionen er vigtig for fremtidens terrorbekæmpelse, da Vesten ellers kan begynde at vælte alle de stater, hvor der befinder sig terrorister. Når Israel angriber Syrien, så angriber de terroristerne. De vælter ikke det syriske regime. Og når Tyrkiet går ind i Irak, så går de efter det kurdiske PKK og ikke regeringen i Bagdad. 'Operation Enduring Freedom' er den eneste aktion, hvor man også har fjernet myndighederne i jagten på terroristerne. Og der er ingen, der har interesseret sig for det," siger han og fortsætter:

"Min hovedpointe er ikke at mistænkeliggøre brugen af magt over for Taleban. Det er nærmere, hvad handlingen siger om vores regler og om, hvordan vi skal bekæmpe terror i fremtiden."

Påstanden om, at USA ikke nødvendigvis måtte bruge magt mod Taleban blev diskuteret flittigt ved Anders Henriksens ph.d.-forsvar. Og det samme gjorde hans påstand om, at terrorangrebet udgjorde en del af en reel krig.

"Mange mener, at terrorhandlinger per definition ikke kan betegnes som krig. De mener, at krig mod terror er ligesom krig mod sult og fattigdom - og altså ikke en rigtig krig," siger han.

Militærforskeren selv mener, at der findes to former for krig mod terror: Når amerikanerne vil skabe demokrati i Mellemøsten, er det en del af en overordnet krig mod terror, hvor terror repræsenterer kaos og lovløshed. Derudover findes der også en reel krig mellem USA og internationale terrorister.

"Det, der skete 11. september 2001, var krigshandlinger i en væbnet konflikt. Det betyder, at det principielt var i orden, at USA angreb al-Qaeda og tilbageholdt medlemmer som fjendtlige kombattanter på Guantanamobasen," siger han.

I praksis mener Anders Henriksen dog ikke, at USA har overholdt gældende regler.

"De har ret til at tilbageholde dem, som var kombattanter, men de har også tilbageholdt alle mulige andre, som de mener har et horn i siden på USA," siger han. Tilbageholdelsen af fanger på Guantanamo har mødt en enorm international kritik, der kun et vokset i takt med fortællinger om overgreb, selmordsforsøg og tortur.

"Mange mener, at USA overhovedet ikke har ret til at tilbageholde nogen på Guantanamo. Jeg mener, at man godt kan forsvare tilbageholdelsen af nogle af fangerne. Jeg tror, at nogle af dem, der sidder der, har taget del i kampe, og jeg tror også, at nogle af dem har tænkt sig at gøre det igen, hvis de bliver sluppet fri. Men vi ved ikke, hvor mange det handler om, fordi de aldrig har fået en ordentlig prøvelse. Hvis USA lod en uafhængig dommer gennemgå deres sager, så ville han sikkert løslade tre fjerdedele. Jeg mener, at USA har visse rettigheder, men jeg mener også, at de er gået langt ud over grænsen," siger han.

Idet terrorangrebet bliver betegnet som et væbnet angreb og del af en krig, betyder det, at det er krigens og ikke fredens folkeret, der gør sig gældende, forklarer Anders Henriksen: "Terrorangrebet var så alvorligt, at USA ikke bare bad om at få udleveret terroristerne. Fra dag ét betegnede de det som krig. Hvis ikke Afghanistan med det samme udleverede Osama bin Laden og lukkede træningslejrene, så ville USA starte en væbnet aktion i landet. Det betød, at de kunne dræbe terroristerne og holde de overlevende tilbage, til krigen var slut," siger han.

At USA har opfattet angrebet som en del af en krig har altså haft den konsekvens for fangerne på Guantanamo, at de kan risikere at blive siddende, til krigen er slut. Flere fanger har allerede været tilbageholdt i mere end fem år uden at blive præsenteret for nogen anklager."

Fokus på mennesker

Det store internationale fokus på Guantanamo er ifølge Anders Henriksen et udtryk for, at respekten for staters suverænitet taber terræn i forhold til respekten for menneskerettigheder. Fangernes forhold er et område, han ikke selv har beskæftiget sig med.

"Alle har en opfattelse af, om det er synd for fangerne eller ej. De fleste synes, det er synd. Der er til gengæld ikke rigtig nogen, der har beskæftiget sig med, om det egentlig var lovligt at vælte Talebanregimet. Det illustrerer, at folk interesserer sig mere og mere for de enkeltes menneskerettigheder, end de interesserer sig for, om stater, de ikke kan lide, bliver væltet. Det understreger, at menneskerettighedsbeskyttelse vejer tungere og tungere," siger han.

Anders Henriksen opfatter terror som moderne krigsførelse, der er kommet for at blive.

"Krigen mod terror er i vidt omfang USA's forsøg på at håndtere de nye trusler. Hvis vi som europæere synes, amerikanerne handler forkert, så må vi begynde at byde ind. Lige nu er amerikanernes forslag det eneste på bordet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her