Kommentar
Læsetid: 2 min.

Et skridt frem og to tilbage

Til dér, hvor Teatermuseet støver til. Sådan skærer kulturministeren i bevillingen til formidling af scenekunsten. Uden katharsis
Kultur
18. december 2007
Der bliver stille i logerne på det gamle Hofteater, hvor Teatermuseet har haft til huse siden 1922. For museet får fremover knap råd til at holde åbent, endsige tænde lys i de gamle stager.

Der bliver stille i logerne på det gamle Hofteater, hvor Teatermuseet har haft til huse siden 1922. For museet får fremover knap råd til at holde åbent, endsige tænde lys i de gamle stager.

Formidlingen af dansk teaterhistorie blev nulstillet af en bizar pressemeddelelse fra Teatermuseet fredag aften.

Heri stod, at kulturminister Brian Mikkelsen (K) har meddelt, at det statslige tilskud til museet i det gamle Hofteater på Christiansborg nu nedsættes fra 2,1 mio. kr. årligt til 1,6. mio. kr.

Desværre har museet ikke denne halve million liggende gemt i fru Heibergs sengetøj. Heller ikke bag plakaten for H.C. Andersens første optræden som trold - eller under udhænget på Henning Larsens operamodel.

Museet har heller ikke været forudseende på den konkrete nødhjælpsmåde; der har ikke været nogen indsamlingsbøsse, som de 25.000 besøgende sidste år er blevet opfordret til at fodre med medlidenhedsslanter...

Konsekvensen af nedskæringen er derfor blevet temmelig katastrofal: Bestyrelsen for museet har besluttet at begrænse åbningstiden til tre hverdage om ugen, og derudover vil der blive lukket hele sommeren, hvor turisterne ellers kommer.

Dette mindsker åbningstiden med 75 pct. Korpset af museumsvagter er derfor voldsomt minimeret. Altsammen med effekt fra nytår.

Standhaftighed

Jamen, hvad skal Teatermuseet så foretage sig, tænker man. Ikke mindst netop nu, hvor museet har fået café og boghandel og endda en netbutik for teaterhistoriefreaks. Det vrimler også med workshops og arrangementer; alene i 2007 har museet gennemført 160 omvisninger. Og her i december har museet lagt scene til Susanne Heerings børneballet Den standhaftige Tinsoldat i dronning Margrethes scenografi.

"Fra 1.1 2008 vil det tilbageværende personale på museet koncentrere sig om registrering og bevaring af museets samlinger", står der kortfattet. Nuvel, det er ethvert museums opgave at registrere og bevare - og indsamle og forske. Men forpligtelsen til at formidle er her nu tydeligvis droppet.

Katastrofemanøvren fra Teatermuseets bestyrelse virker desperat, men også provokerende. Også fordi en så kontant implementering af kulturministerens nedskæring ikke blot er en videreleveret hån mod Teatermuseet, men mod hele landets flygtige scenekunst. Teatret har om nogen kunstart brug for fastholdelse, dokumentation og formidling - på internationalt niveau. Ikke for et royalt staldloft fyldt med tilstøvede teaterplakater.

Men som museumsdirektør Ulla Strømberg udtaler:

"Publikum er det eneste sted, vi kan skære, for ellers vil vi ikke kunne leve op til museumslovens krav".

Kanonlogik

I 2004 lancerede kulturministeren en samlet museumsplan, hvor ikke mindst formidlingsaktiviteter og digitalisering var i fokus. Dengang blev Teatermuseet tildelt et forhøjet tilskud, som museet har fået hvert år lige siden.

For et par måneder siden kom så en kvalitetsundersøgelse af Teatermuseet fra Kulturarvsstyrelsen, der hæftede sig ved museets høje aktivitetsniveau, men også ved at museet med sin nuværende støtte ikke kan leve op til sin forpligtelse i forhold til museumsloven. Ministeriets reaktion herpå er så åbenbart blevet en reduktion af tilskuddet.

På samme tid har kulturministeren imidlertid fremhævet behovet for at formidle scenekunsten.

Da hans omdiskuterede Kulturkanon blev lanceret sidste år, havde kanon-udvalget for scenekunst lydigt fundet frem til de 12 værker, som kulturministeren havde ønsket sig som en forenklet favoritliste af teater, dans og revy.

Kanonen selv blev desuden dokumenteret med en officiel bog. Heri står der bl.a. om scenekunsten: "De gamle grækere talte om, at målet med teater er katharsis, som kan oversættes med 'sjælens renselse'".

Sjæl er der masser af i Teatermuseet. Men katharsis mangler der altså lige nu.

Måtte kulturministeren søge sin egen renselse ved at afbryde denne elendige komedie midt i den fejlslagne andenakt - og tilbagekalde sin beslutning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her