Læsetid: 5 min.

Sproget betyder det hele

Naja Marie Aidt er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris med novellesamlingen 'Bavian'. Men hun er også en stor læser. Her fortæller hun om de bedste bøger, hun har læst i år, om hvad litteratur betyder for hende, og om at læse professionelt
13. december 2007

Naja Marie Aidt kan slet ikke få sig selv til at udpege den bedste bog, hun har læst i år, men Per Pettersons Ud at stjæle heste er en værdig kandidat, mener hun:

"Han har en måde at beskrive ting på i et enkelt og samtidig elegant sprog, som ikke føles skrabet. Der er en enorm rytme i sætningskompositionen."

"Forrige jul forærede jeg hans I kølvandet til alle, jeg gav gaver - ingen af dem syntes om den! Der skete jo ikke noget, syntes de, og det viser vel noget om, hvorfor bestsellere er bestsellere," funderer Naja Marie Aidt. "Men for mig er han et eksempel på, hvordan en spændende historie kan kombineres med et fantastisk sprog."

Andre bud på 'årets bedste' kunne være Joan Didions Et år med magisk tænkning eller Palle Sigsgaards Glitrende støv danser.

Og så har hun brugt rigtig lang til på Ovids metamorfoser. Kunstneren Cathrine Raben Davidsen bad hende digte til sine illustrationer af metamorfoserne. Det blev til suiten "En drøm om mørke og fugle" i bogen Voice of the Shuttle fra Schäfer grafisk værksted.

Men listen er lang endnu. Selv om Naja Marie Aidt beklager, at hun med årene læser langsommere og langsommere, "fordi jeg læser alt med professionelle øjne," så er det ikke så lidt, hun har læst.

Hun er ved at være færdig med en ny digtsamling, og når hun arbejder, læser hun ikke samtidig, siger hun, men så korrigerer hun sig selv: Når hun skriver digte, læser hun ikke digte. Men gerne romaner. Når hun skriver noveller, læser hun ikke noveller. Men gerne digte. Hvis man læser samme genre, som man arbejder med, kommer man ubevidst til at kopiere eller i det mindste blive påvirket på en forkert måde, mener hun.

"Jeg har en barnlig tro på, at der sker noget specielt, når man skriver. Eksempelvis var jeg i går ude for, at jeg ikke forstod, hvorfor et bestemt ord absolut skulle med. Men senere opdagede jeg, at det gav ny betydning til noget helt andet i digtet. Den slags skal man ikke forstyrre. Jeg kan også komme ud for at komme i tanke om ord, som jeg har glemt betydningen af. Og når jeg så slår dem op, passer de. Bevidstheden arbejder på en bestemt måde i gerningsøjeblikket."

Når Naja Marie Aidt læser professionelt, er der én ting, hun kigger efter: sproget.

"Jeg læser meget dansk for at følge med i, hvad der foregår, og de unge forfattere er ret gode, synes jeg. Men jeg vender også tilbage til Johannes V. Jensen, til det skønne sprog. Til syvende og sidst er det det, der er det inspirerende. Ligesom forskere skal være i kontakt med forskningens resultater, må jeg som digter være i kontakt med, hvordan man bruger sproget."

Anarkistisk inspiration

Naja Marie Aidt fremhæver "Hans Otto Jørgensens mærkelige fluebog (Idyller, red.). Den er meget inspirerende, når man skriver poesi. Anarkistisk, han gør underlige ting, den er ikke opbyggelig".

"Så havde jeg den fantastiske oplevelse at læse Virginia Woolfs Til fyret og Christina Hesselholdts I familiens skød lige efter hinanden. Derved opdagede jeg jo, at I familiens skød var skåret over samme læst som Woolf's bog. Jeg synes egentlig Christina Hesselholdts var bedst. Hun er sluppet rigtig godt fra det, bogen er dejlig, morsom og livfuld."

"Lars Peter Rømhilds Læseglæder er sådan en generøs bog og en fin introduktion til verdenslitteraturens mesterværker. Lige en bog, man kan give til unge mennesker, der gerne vil læse klassikere, men ikke ved, hvad de skal læse."

Og Jeppe Brixvolds Forbrydelse og fremgang er "meget velgørende at læse. Han har besluttet sig for, at bogen skal gøre al ting. Starten er forrygende, og den er fuld af sindssyge ideer. Den er så velskrevet".

Henrik Saxgrens Krig og kærlighed er egentlig en fotobog om indvandrere til Norden, men ledsaget af en beskrivelse af personerne på hvert enkelt billede.

"Jeg læste beretningerne, som giver et helt andet indblik, end vi forestiller os, i, hvad folk flygter fra. De kommer fra tropiske egne og bliver fiskere på Færøerne! Folk flygter ikke for sjov."

Den blå port er en kilde til evig inspiration, og også Kim Leines Kalak har gjort indtryk.

"Jeg er jo vokset op på Grønland, så det interesserer mig naturligvis, når det moderne Grønland for første gang i dansk litteratur beskrives. Vi hører meget om Grønlands misbrugsproblemer, og her er det ham, der er misbrugeren. Han misbruger de grønlandske kvinder, han er selv misbruger, og han er blevet misbrugt. Han har en grønlandsk historie, men det er ikke ham, der er grønlænder."

Selv har Naja Marie Aidt hidtil kun offentliggjort ét eneste digt om Grønland, men i hendes nye digtsamling "kommer jeg flere gange ind på" barndomslandet, siger hun.

Ingen svenske krimier

"Jeg kan også finde på at sætte mig og læse Ordbog over det danske sprog. Der er så mange ord, vi glemmer at bruge. For mig er det lige så spændende som at læse en knaldroman. Hvorimod jeg er ude af stand til at læse krimier, fordi de er for dårligt skrevet. De svenske krimidronninger kan jeg slet ikke komme igennem," erklærer Naja Marie Aidt.

Men den persiske digterinde Foragh Farrokhzads Lad os tro på begyndelsen af en kold årstid, gav hende lyst til professionelt at læse klassisk persisk poesi.

"Den myldrer med tillægsord, kæmpestore metaforer og er fyldt med patos, men den har også en sanselig tyngde."

Og nu hun er i gang, er der også et par andre udlændinge, som må nævnes. Den svenske digter Sonja Åkesson og nordmanden Steinar Opstads samlede værker.

"Profetisk og dog gudsfjendsk poesi. Og enormt uhyggelig," lyder hendes karakteristik.

Endelig er Thoreaus Walden - Livet i skovene under genlæsning.

"Så frydefuld, at jeg virkelig sparer og kun læser et lille stykke ad gangen."

"Da jeg var ung, ville jeg gerne læse noget, der var anderledes end det, jeg selv skrev. Men med alderen gider man ikke læse alt det, som måske er interessant. Jeg vil hellere læse noget, jeg føler mig 'i familie med', Per Petterson eller Agota Kristof."

Til slut vil Naja Marie Aidt gerne fremhæve Evald Tang Kristensens Eventyr fra Jylland I-III, gendigtet af Vibeke Arndal.

"Det er den bedste julegaveide til alle aldre. Her er der kvinder, der bliver til mænd, her er homoerotiske eventyr, der er virkelig gang i den. Og samtidig er de meget bedre at læse op for børn end den sofistikerede H.C. Andersen. Nogle af de historier, Tang Kristensen har nedskrevet, er fortalt af virkelig gode fortællere."

"Det er igen det med sproget."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu