Læsetid: 5 min.

Den store forskel

Dette år har været præget af kunstnerisk optur, som får en til at tænke på termer som overophedning og hype. Vigtige omstændigheder på kunstscenen har præget det forgangne år. Blandt andet på grund af to mænd og et tv-program står kunsten helt anderledes end tidligere
Den 11. Time: Et ydmygt, nysgerrigt, nærmest tænderskærende langsomt, grufuldt pinligt, men netop derfor fantastisk engageret tv-program har gjort en forskel

Den 11. Time: Et ydmygt, nysgerrigt, nærmest tænderskærende langsomt, grufuldt pinligt, men netop derfor fantastisk engageret tv-program har gjort en forskel

Niclas Nordenström

31. december 2007

Yeah, opperen for vilderen!

Lad os bare fra starten af blive enige om, at det går godt for den danske samtidskunstscene. Nye danske stjerner træder ind på scenen i et højt tempo ude og hjemme, og danskerne er sjældent blevet eksponeret for så meget god samtidskunst, som dette år har budt på. Samtidig er samtidskunst blevet et investeringsobjekt af de helt store. Pengepungene er dog ikke det eneste, der er blevet åbnet i vildt tempo på galleriernes betongulve og auktionshallerne, også øjnene og nye døre er i løbet af året blevet åbnet for den alsidighed og de mange kvalificerede udtryk, som præger samtidskunsten. Her har blandt andet fotokunsten, video- og digitalkunsten fået skærpet opmærksomhed og tydeligere stemme, imens flere kunstprojekter i det offentlige rum har vist sig som reelle medspillere på scenen.

Det er altså ikke den økonomiske optur, som denne statusopgørelse over kunstscenen anno 2007 vil hæfte sig ved. Så er det sagt.

Fokus vil her være på de mange døre som det forgangne år har åbnet til kunstscenen, og det handler både om kunsten selv og især om de organer, som varetager denne funktion. Derfor vil der i disse spalter blive nævnt ting som: U-Turn, Machine Raum, Overgaden, Statens Museum for Kunst, ARoS, Karriere Bar og ikke mindst Den 11. Time. Sidstnævnte er endda nærmest grunden til, at det her er sjovt at skrive. Hvorfor? Fordi et ydmygt, nysgerrigt, nærmest tænderskærende langsomt, grufuldt pinligt, men netop derfor fantastisk engageret tv-program har gjort en forskel, ja for undertegnede en meget stor forskel.

Institutioner med nyt blik

Men først et Bambi-skøjteløb gennem året og et blik på de omstændigheder, der gør, at Danmark stadig er et attraktivt sted at opleve og praktisere kunst i. For 2007 har præsenteret nye tiltag, kunstinstitutioner og personer på disse poster, som har turdet at gå efter hovedpulsåren, hvor andre har kigget tøvende den anden vej. U-Turn Kvadriennale for Samtidskunst er nok årets mest markante nye tiltag, som endnu ikke har vist sit fulde potentiale. Men i det kommende år, hvor denne første danske fireårlige festival for samtidskunst løber af stablen, vil det forhåbentlig vise sig, hvad samtidskunsten kan, når den tages alvorligt og håndteres med udsyn og skyhøje ambitioner, der allerede har vist sit professionelle tilsnit ved at have engageret politikerne, institutionerne og akademierne i projektet på meget konkret vis.

Vi sagde i sommerens løb farvel til Allis Helleland oven på en heftig disputs mellem hende og Glyptoteket om udlån og nationalgalleriets ansvar. Og den afsked startede en sand frugtsalat mellem direktørstolene i Skandinavien, hvilket betyder, at vi nu har nye folk i stolene på Statens Museum for Kunst, Kunsthallen Brandts og Malmö Konsthall. Samtidig sagde Jytte Høy farvel til rektorposten på Det Jyske Kunstakademi og Jesper Rasmussen satte sig. Disse nye markante stemmer og de nye lederkræfter på blandt andet Overgaden og Charlottenborg Kunsthal har bibragt forhåbninger om at 2008 bliver et endnu mere frugtbart år for samtidskunsten, hvor døre åbnes fremfor at holdes på behørig dørkæde. Undertegnede er uhyre spændt på, hvad disse folk kan føre det til.

I det jyske har AroS endnu en gang vist, at den store 'lillebror' har et uhyre friskt antrit med spektakulære aktioner, som inkluderede en 'brændende' facade, en mægtig taginstallation af Olafur Eliasson, nye markante investeringer og ny japansk futuristisk kunst med Mariko Mori, som efterårets helt store udstilling. Derudover har et perifært medie i samtidskunsten, nemlig digitalkunsten, fået sin egen biennale i Vejle med Machine Raum, som løb af stablen for første gang i november måned. Tendenser som kun er med til at udvide feltet og kvalificere scenen yderligere.

Kød i kunstbyen

I løbet af 2006 var det Valby, der satte nye galleri-takter for det hippe og frontløbende, men allerede i år har et nyt område for samtidskunsten tonet frem. Det nye kulturelle centrum i den Brune Kødby på Vesterbro har nemlig fået en lige så central nabo i Den Hvide Kødby med markant samtidskunstprofil. Kopenhagen Publishing, Galleri Bo Bjerregaard og den højt profilerede Karriere Bar er bare nogle af de institutioner som allerede har fundet vej til de hvide slagtehuse og flere kommer. De fleste ved, hvad dette betyder, og det kommende år må vise, hvad området kan bære. De tilbageblevne slagterfirmaer må tage sig til papirshatten og slå i farsen i spænding over næste års husleje.

Lærkes og Jeppe Heins Karriere Bar har allerede vist sig som en uhyre kraftig magnet for kunstmiljøet, som nu har fået et offentligt mødested. Men også dem, der bare har lyst til at opleve konceptuel kunst af høj international klasse i spektakulære omgivelser møder ind og går på opdagelse. Her kan man nemlig en helt almindelig lørdag nat bestille capirínha med den ene hånd og rutsje ned af Rirkrit Tiravanijas stripper-krom-stang på dansegulvet med den anden i et jublende skrig over at være en del af kunst-hypen i skæret af Olafur Eliassons lampe National Career. Hammer!, som man ville sige i Berlin, som stadig er den danske kunstscenes mest yndede eksil.

Den store forskel

Mere nedtonet er denne næste passage, som undertegnede vil dedikere et hårdtprøvet kulturorgan, nemlig DR og denne kulturinstitutions sidste rest af det, man kunne kalde givende, indlevende, uhøjtideligt og engageret kultur-tv. Det skal handle om DR2's sene aften-live-talkshow-multikunst-hat-og-briller-program Den 11. Time. Men hvad er det Mikael Bertelsen og Mads Brügger gør i deres stramme, opsmøgede skjorter og tynde slips. De formidler med hele deres krop og sjæl, det er, hvad de gør. Dernæst tager de kunsten - og her især samtidskunsten - dybt alvorligt. Og den første indskydelse er ikke at sable den uden kvalificeret grundlag (det er der et andet program, der varetager), men at forsøge at forstå den og dem, der bedriver den. Det er der indtil videre kommet ufatteligt godt kunst-fjernsyn ud af, hvor døren netop er åben og markante personligheder har været gennem det meget specielle univers omkring dette program, som kan afvæbne de fleste. Nogle flere gange, hvilket kun har gjort det endnu mere interessant. Kunstnerne fra nær og fjern, centrum og periferi, inviteres ikke bare ind, nej de konfronteres af noget, der er uforudsigeligt og skubbes, når det er allerbedst, ud i situationer, hvor facaden krakelerer, paraderne falder, og pludselig sidder man i sin sofa og bliver påvirket i en sådan grad, at man kniber sig i armen, hvis ikke man er ved at omkomme i latterkramper. Kunsten i dens mange afskygninger fremstår i sin rene kreative vildskab og grænseløshed, imens kunstnerne hives ned fra piedestalen og kigger os direkte i øjnene. Tak til Mikael Bertelsen, Mads Brügger og holdet bag!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu