Læsetid: 6 min.

Turen går til Bagdad

Trænger De til ferie? Hvad med at forkæle Dem selv med en uges ophold i Bagdads Grønne Zone? To amerikanere har begået 'A Visitor's Guide to Baghdad's International Zone - skrevet 'af turister, for turister'
Sol og bad. Drikkeguiden anbefaler de to kinesiske restauranter, grillaftenerne arrangeret af det private vagtfirma Blackwater, de såkaldte Blackwater BBQ-s, og pladsen foran Saddams Svømmepøl, hvor der er livemusik og udspringskonkurrencer i sommermånederne.

Sol og bad. Drikkeguiden anbefaler de to kinesiske restauranter, grillaftenerne arrangeret af det private vagtfirma Blackwater, de såkaldte Blackwater BBQ-s, og pladsen foran Saddams Svømmepøl, hvor der er livemusik og udspringskonkurrencer i sommermånederne.

Khalid Mohammed

8. december 2007

"Tro ikke, hvad I hører uden for fødelandet, oh børn af det gamle Mesopotamien. Se blot mod jeres leder, præsident, fører, kæmper Saddam Hussein - tro kun, hvad han fortæller, og tag alt andet som rygter og løgne."

Ovenstående inskription pryder indgangen til et af de mange paladser, Saddam Hussein opførte i Bagdad. Lige netop dette palads er dog trods dets smukke beliggenhed et par hundrede meter fra Tigris-floden mere kendt for det, der ligger nedenunder. Her finder man nemlig Saddams berømte skjulested: Bunkeren, der ifølge den tyske konstruktør kan holde til chokbølgen fra en atombombe.

Under angrebene i marts 2003 kastede amerikanske B-52 bombefly otte to-ton bunker-buster bomber ned over paladset. De forvandlede det til en afpillet skal af, hvad det engang var - men efterlod bunkeren aldeles uskadt.

Demokrati og rodeo

Det såkaldte Bunkerpalads er blot én ud af 20 seværdigheder, som er indgående beskrevet i 'A Visitor's Guide to Baghdad's International Zone'. De to forfattere Richard H. Houghton III og Patrick J. McDonald hævder på forsiden, at guiden er skrevet "af turister, for turister", og at der er tale om "en omfattende guide til lokale seværdigheder og historie i Bagdads Grønne Zone", de amerikanske troppers hovedbase.

At kalde forfatterne for simple turister er dog en væsentlig underdrivelse. McDonald har været i Bagdad i flere omgange for at løse genopbygningsopgaver for den amerikanske hær og som udsending for staten Washington, mens Houghton er tidligere direktør for The International Republican Institute i Bagdad. Guiden oplyser desuden, at Houghton, "når han ikke er ude at gøre verden sikker for demokrati, nyder rodeo og vægtløftning".

Ligeledes er en tur til Bagdad næppe noget for den almindelige charterturist. I et indledende afsnit opfordrer forfatterne til påpasselighed - og det er ikke over for solskoldning og lommetyve:

"Den største trussel i den Grønne Zone er vilkårligt skyderi og missil- eller mortérangreb. Du bør planlægge derefter, før du bevæger dig ud."

Det tyder altså på, at der skal lidt mere til end Penge, Pas og Præservativer. Men lad os nu glemme alle de bekymringer - vi er jo på ferie - og tage med Houghton og McDonald på en slentretur rundt i Bagdads sønderbombede gader. Det daglige gennemsnitlige antal ofre for skyderier, henrettelser og bilbomber i Irak er ifølge IRB også faldet fra 63,5 i 2006 til 51 i år.

Udays Kærlighedspalads

Bagdads Grønne Zone er et område på godt ni kvadratkilometer i Karkh-distriktet i den vestlige del af det centrale Bagdad. Regionen blev indtaget af amerikanske tropper i april 2003, men var indtil da Baath-partiets nervecenter og hjem for mange af regeringens embedsmænd, flere ministerier og en række af Saddam Husseins og hans families paladser. Således vil De forbavses og forbløffes over de mange smukke monumenter og bygninger, der pryder det tidligere hjemsted for Iraks magtelite. Hvis De starter udflugten fra den amerikanske Camp Prosperity og følger hovedvejen rundt, kommer De blandt andet forbi As-Sijud Paladset og Baath-partiets grundlægger Michel Aflaqs grav, før De ender ved 14. juli broen (Arba'taashar Tamuz). Broen er døbt for at hædre militærkuppet, der anført af Abdulkarim Quassim den 14. juli 1958 styrtede monarkiet og skabte Den Irakiske Republik.

Fra 14. juli-broen fortsætter De mod nordøst. Her ligger det republikanske palads. Med en længde på omkring 800 meter er det det største, Saddam opførte, og i velgennemført diktator-stil har det hans navn indskrevet på hver 50. mursten.

Se mor, jeg er i Bagdad

Dernæst passerer De Bunkerpaladset og Ibn Sina-hospitalet, hvorefter De drejer til højre i rundkørslen og nu står ved indgangen til kvarteret, der bærer det idylliske navn Lille Venedig. En af seværdighederne er her Saddam Husseins søn Udays såkaldte Kærlighedspalads, der har både svømmepøl og udendørsbiograf. Uday Hussein var kendt for at voldtage alle kvinder, der faldt i hans smag og for at torturere de af landets atleter, som ikke levede op til hans sportslige forventninger. Ifølge The Guardian tævede han desuden i 1988 en af faderens bodyguards til døde med en stok for øjnene af gæsterne til en high society-fest - andre kilder mener, at han brugte en elektrisk kniv.

Tilbage på hovedvejen fortsætter De mod Assassins Gate (Snigmorderporten). Her ser De blandt andet en række officielle bygninger samt Hammurabi-statuen dedikeret til den sjette konge af Babylon. Fortsæt forbi Camp Honor, drej til højre i rundkørslen, og De kommer til hjemstedet for den nuværende irakiske regering. Her ligger blandt andet det 18 etager høje Al-Rashid Hotel, som blev verdenskendt under den første Golfkrig i 1991, da CNN sendte deres nyhedsrapporter herfra. Efter krigen lod Saddam et billede af præsident George H. W. Bush indlægge i gulvet. Idéen var, at alle besøgende dermed ville ydmyge ham ved at træde ham i ansigtet. Amerikanerne fjernede dog billedet efter invasionen i 2003.

Tilbage på hovedvejen tager De et venstresving i rundkørslen og passerer den ukendte soldats monument. Herefter når De frem til De krydsede sværd, også kendt som Sejrens hænder - to enorme triumfbuer, som hver består af to hænder med sværd, der krydser 40 meter over vejen.

Triumfbuerne markerer indgangene til den paradeplads, som blev skabt for at hædre den påståede sejr i krigen mod Iran fra 1980-1988. Hænderne er formet efter Saddams egne, og aftrykket fra hans tommelfinger er skulptureret ind i en af hændernes tommelfingre. Ifølge guiden er De Krydsede Sværd desuden blevet yndlingsbaggrunden for alles 'Se mor, jeg er i Bagdad-foto'.

På bar i Bagdad

Vest for De Krydsede Sværd ligger det tidligere kunstcenter, Adnon paladset. Det blev bygget i 1994 som en hyldest til Saddams livslange ven, Adnon Khayrallah, der desværre røg uklar med diktatoren og efterfølgende endte sine dage i et 'mystisk helikopterstyrt' i maj 1989.

Adnon paladset er rundturens sidste seværdighed, og hvis De efter denne stroppetur føler Dem lidt tør i halsen, er det en trøst, at Bagdad stadig burde have rigeligt med vandhuller.

På Lonely Planets rejseforum finder man således en 'Drikkeguide til Bagdad' udarbejdet i december 2004 af en ung australsk civilist, der arbejde i byen.

Han indleder:

"Den stigende krise i Bagdads gader er gået ud over nattelivet. Der er stadig mange barer, men ingen udlænding kan gå derind, da de kriminelle bander nu kidnapper for penge (en sikker måde at ødelægge en god fest på). Med etableringen af Den Grønne Zone er der dog nogle muligheder for den hårdføre dranker."

Her følger tre af guidens varmest anbefalede bagdadske beverdinger:

The Bunker Bar ligger tæt på 14. juli-broen. Øl koster en dollar, og sikkerheden er høj. Det er forbudt at tage våben med ind, og alle køretøjer undersøges i indgangen. Desuden har forfatteren erfaret, at der rynkes på næsen af gæster, der står oven på billardbordet.

Café Den Grønne Zone blev i sin tid ombygget efter, at en selvmordsbomber sprængte den i luften. Pizza til fem dollar og italienske og libanesiske vine fra 5 til 25 dollar. Prostituerede er til rådighed på opfordring, og forfatteren anbefaler på det stærkeste, at man medbringer våben.

OGA Bar står for Other Government Agency Bar, det vil sige CIA's bar, og det er således meget svært at komme ind. Det er da også kun lykkedes forfatteren en enkelt gang, og så er baren endda "ikke engang så god igen".

Drikkeguiden anbefaler derudover de to kinesiske restauranter, grillaftenerne arrangeret af det private vagtfirma Blackwater, de såkaldte Blackwater BBQ's, og pladsen foran Saddams Svømmepøl, hvor der er livemusik og udspringskonkurrencer i sommermånederne. Endelig bringer den dog en formaning:

"Husk nu at udvise mådehold, da det aldrig er en god idé at vandre rundt fuld midt om natten eller at prøve at køre sin bil hjem i fuldskab, da det formentlig vil få dig skudt ved et af de mange check points."

Og her dækker det gule sygesikringsbevis nok heller ikke...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu