Læsetid: 4 min.

Virtuos og menneskekender

Peer Hultberg var en modernist og en diskret mand med klassisk dannelse. Han holdt af at spille cembalo - og at lægge kabaler på sin computer
Peer Hultbergs menneskekundskab hidrørte ikke alene fra hans egne erfaringer, men også fra sin mangeårige praksis som psykoanalytiker i en forstad til Hamborg. Netop de psykologiske portrætter anses for at være en af de stærkeste sider af hans forfatterskab.

Peer Hultbergs menneskekundskab hidrørte ikke alene fra hans egne erfaringer, men også fra sin mangeårige praksis som psykoanalytiker i en forstad til Hamborg. Netop de psykologiske portrætter anses for at være en af de stærkeste sider af hans forfatterskab.

Stefan Malzkorn

22. december 2007

Danske læsere har endnu Peer Hultbergs seneste roman til gode, men i Tyskland er Eines Nachts, som den hedder der, netop udkommet. Avisen Die Zeit bruger det mest af en sektionsforside på anmeldelsen, hvori den indflydelsesrige kritiker Ulrich Greiner kalder det en overraskende, stor og bevægende roman, som får læseren til at "synke ned i lange sætningskaskader, ofte over flere sider, som i en strøm, som man viljeløst lader sig bære af ..."

Peer Hultberg selv omtales som sprogvirtuos og menneskekender. Det første var stærkt medvirkende til, at forfatteren, som døde her få dage før jul, 72 år, blev begavet med Nordisk Råds Litteraturpris i 1993, hvor han havde skrevet hovedværket Byen og verden, inspireret af mennesker i Viborg, én af de to byer, han var vokset op. Den anden var Horsens.

Ordmusik

Havde der været bookmakere for litteraturen, ville næppe mange på et tidligere tidspunkt have sat deres penge på Peer Hultberg, idet han holdt en udgivelsespause på 16 år, hvorfor man troede ham helt 'ude af omløb'. Men faktisk havde han skrevet gennem alle årene, blot ikke gjort det færdigt, da han i 1985 k0m tilbage med romanen Requiem, 537 små prosastykker over 600 sider, som allerede fik en stor modtagelse. Man opholdt sig ved, at hans skrivestil var en slags lydhør ordmusik.

Efter yderligere syv år kom så den lige så digre 'Viborg-roman' om skæbner i en provins, som kunne være hvor som helst, men trods strålende anmeldelser kom det nok alligevel som en overraskelse for mange, at han fik den største skadinaviske pris og dermed en anerkendelse, som der er hård konkurrence om. Udgivelserne før pausen havde ikke peget i retning af dette helt store gennembrud.

Heldagsregn

Politikens bogredaktør, Bjørn Bredal, havde en morsom beskrivelse af, hvad han kaldte et litterært topmøde, da Peer Hultberg i 1994 blev yderligere belønnet med Det Danske Akademis store pris. Den stammer fra Horsens-tiden, hvor lille Peer og hans mor er krøbet i ly under en markise for et regnvejr. Forbi kommer drengen Poul Borum med sin mor i hånden. Peer hører lille Poul sige:

"Tror mor, det bliver heldagsregn?"

Med den sprogtone er vi tilbage i 1950'erne i borgerskabets Danmark, som Peer Hultberg var et produkt af, selvom han også flygtede fra det. Faderen blev udnævnt til dommer i Viborg, og man kan vel uden videre gætte, at det i de kredse næppe har været det allernemmeste pludselig at opleve sig selv som erotisk set at være orienteret i retning af mænd.

I Hamborg, som han senere udvandrede til, kunne han leve diskret med sin samlever uden at have sladderen tæt på.

Psykoanalytiker

Sin doktorgrad i slavisk havde han taget i London, endnu en doktorgrad - i psykoanalyse - tog han ved Jung-instituttet i Zürich.

Polsk var et sprog, han også beherskede, og han oversatte polsk litteratur til dansk.

Den menneskekundskab, som Die Zeits anmelder omtaler, hidrørte ikke alene fra Peer Hultbergs egne erfaringer, men også fra sin mangeårige praksis som psykoanalytiker i en forstad til Hamborg. Netop de psykologiske portrætter anses for at være en af de stærkeste sider af hans forfatterskab.

Der var, som man vil forstå, vægtige årsager til, at Peer Hultberg var en meget diskret og privat mand og en mand med stor dannelse. Han slog en ring omkring sig og var en garde, når journalister nærmede sig.

Da det hedengangne månedsblad Press opsøgte ham i 2000, lød følgende besked på hans telefonsvarer:

"Man bedes telefonere mellem klokken 9.00 og 10.oo, og Hultberg foretrækker så udpræget, at pressen respekterer det."

En forfatter med telefontid! Uhørt.

En tidslomme

Informations medarbejder opsøgte ham for et interview for to år siden. At træde ind i hans store patricierlejlighed i Klosterstern var som at komme ind i en tidslomme. Møblement og øvrigt interiør komponeret med udsøgt smag. Han holdt (ifølge Bjørn Bredal) af at spille cembalo dagligt.

Der blev serveret te og småkager - ligesom hjemme hos damerne i Viborg, tør man formode. Helt ud i talesproget kunne man fornemme det gamle Danmark, når han præciserede med de helt rigtige udtryk.

Men indholdet i svarene var ingenlunde gammeldags. Han fulgte levende med i og kunne analysere både dansk og tysk politik, som han især holdt sig orienteret om ved daglig læsning af Neue Züricher Zeitung, som han fandt var førende blandt de tysksprogede aviser, og på den måde var han en rigtig europæer. Også hans romaner er blevet betegnet som 'europæiske' i forlængelse af James Joyce og andre fremtrædende modernister.

Forresten hold han af at lægge kabaler - på computeren.

Det private

Sin by Hamborg omtalte han med stor veneration, Han havde boet der i 30 år. Om den muslimske indvandring og kultur sagde han, at han håbede, man kunne finde ud af at leve side om side. Den afsky, man i Vesten føler ved at se tilhyllede muslimske kvinder, svarer helt til, at de på deres side føler afsky ved at se de delvis afklædte kvinder, der viser sig frem om sommeren på vestlige badestrande.

Om dette at tale ud om sit privatliv sagde han, at man bør respektere, hvis nogen ikke vil - og hellere vil opretholde en facade. Der kan være en befrielse i at gøre det, men også en befrielse i ikke at gøre det.

"At overvinde sig selv til at lade være," sagde han.

At tage et menneske, som det er, uden fordomme, er det allervigtigste ved at være psykoanalytiker.

Eines Nachts er ikke Peer Hultbergs nyeste roman, som man kan forledes til at tro, men faktisk skrevet før Requiem. Den har blot haft sin lagringstid. Den vil udkomme på dansk til foråret under titlen Vredens nat.

"Lys i natten", lyder overskriften i Die Zeit, som lover en mere tilgængelig bog end nogle af de tidligere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu