Læsetid: 8 min.

68'ernes komplekse kampe og fløje

Generationsportræt. Det er 40 år siden, 'det store oprør' fandt sted. 68'erne var splittet op i tre fløje - de venstreorienterede, liberalisterne og de kasteløse. Manglen på stabile værdier er også grunden til, at vi ikke har beskrevet 68-generationen fuldt ud ved bare at pege på en af fraktionerne. Og den rambuk, som 68'erne brugte i oprøret, nemlig individet og dets frisættelse, blev også generationens akilleshæl
Essay: Manglen på stabile værdier er grunden til, at vi ikke har beskrevet 68-generationen fuldt ud. Og den rambuk, som 68'erne brugte i oprøret, nemlig individet og dets frisættelse, blev også generationens akilleshæl
5. januar 2008

Kampen mellem generationerne er igen brudt ud, og i centrum står den forkætrede - og, hævdes det, forkælede - 68'er-generation. Den har labbet friværdi i sig som en flok hankatte og designet efterlønsordninger, der tilgodeså netop dem.

Det var en generation, som valgte uddannelse af lyst, hvorefter den indførte adgangsbegrænsninger for efterfølgerne. Den sidder fremdeles på de betydende poster i offentligt og privat regi og har i fyrre år sat den politiske dagsorden.

68'erne kan nu se frem til et otium på business class, hvor den vil afbrænde jordens sidste fossile brændstoffer og så forlade os, før verdenshavene stiger.

Men hvem er denne generation? Er de virkelig sådan en flok primitive egoister, som deres kritikere hævder, eller ligger der mere bag? Og hvordan kan vi som samfund komme videre, når nu 68'erne trods alt snart lægger sig til at dø?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Dominerende generation og fjerne grupper"
Bent Meier Sørensen har et eller andet problem med nogle mennesker der er født i tiårende før ham selv. Men hvordan han får generation, vietnambevægelser, kønskamp og ungdomsoprør og alt muligt andet sammen til en enhed går over min forståelse.
Er man 68'er hvis man været tilknyttet en af de nævnte grupperinger, eller/og født et bestemt år, medlem af venstre som thor P. eller er det hele bare en gang vås?
Der er vil intet underligt i at de generationer der er levende år og i arbejde dominerer, eller findes der et paralel generationsunivers som bliver undertrykt af de fæle 68'er?
Kritiser dog den økonomiske politik, uddannelsespolitikken eller hvad er nu bør kritiseres, men lad dog være at hænge kritikken op på denne 68'er mytologi. Det lyder som en af disse konspirationsteorier som er så modernede for tiden, eller er det også et udslag af 68'erne.

Men Stig Larsen, lagde du slet ikke mærke til at der slet er anden substans BM Sørensens kronik end at dem til højre og venstre fra vores forældres generation allesammen er dumme og selviske, og at LØSNINGEN er religion? Det er det nye mantra. Allah eller Jesus, samesame, du skal bare være overtroisk for tiden. Det er det nye og meget mere dybe og spirituelle højre-venstre. Bare spørg Sørine Gotfredsen, Krarup, Wahid Petersen og hvad hedder de allesammen.

Måske er en evt. parallelgeneration så undertrykt, at den slet ikke kan ytre sig, andet end ved disse idelige 'misundelsesriter' mod 68-ere?

I dette essay slås der til lyd for, 68-ere er alle i en vis alder, det udvander hele begrebet! Selv vi statusløse, ejendomsløse tabere beskrives nu som 68-ere på trods af, vi ikke har nogen særlig magt.
Vi klarer os alligevel ;-)
Men må man i det mindste bede sig fri for at sættes i bås med kreative bogførere, Grundlovsbrydere, snydetampe og kommende præsidenter for EU.

Jeg tænkte ved læsning af dette højfilosofiske essay, at der nok i hver eneste generation udklækkes både socialistisk orienterede, liberalister og tabere.

BM Sørensen siger at 68-erne har fået os væk fra solidarisk nærhed, og at der derfor er et underskud af samlende værdier i det danske samfund. Men det virker som en historieløs analyse. At ville sørge for vores næste er så grundigt indlejret i den danske mentalitet at intet politisk parti, ikke engang Venstre har kunnet rykke ved det. Vi har været solidariske siden Social Demokraterne byggede det moderne Danmark og vi betaler stadigvæk med glæde over 50% i skat.

Det danske velfærdssystem har været så godt et bolværk mod ulighed i det 20-århundrede's danmark, at kirken blev sat helt ud at spillet. Kirken kan nu kun engagere nogle af allersvagste, narkomaner, psykisk syge, ensomme og alkoholikere på afvending.

BM Sørensen begår desværre den fejl ikke at definere hvad han mener med solidaritet, men det lyder som om han egentligt mener næstekærlighed. Ihvertfald ligger der en længelse efter et menneskeligt, og åndeligt fælleskab i hans artikel som er sympatisk.
BM Sørensen vil have at den protestantiske kirke kommer os til undsætning i denne egoistiske tid. Det er ok at opfodre folk til gå i kirke og blive bedre mennesker, men det er en farlig tendens, at BM ligefrem klandrer Anders Fogh for ikke at være mere kristen. Danmark er heldigvis endnu ikke et teokrati som der er så mange forfærdelige eksempler på i Mellemøsten. Danmark har ikke som USA, Sverige, Frakring, Italien og Tyskland adskillelse mellem kirke og stat, i sig selv urimeligt iforhold til de katolske, muslimske eller ateistiske danskere som burde have lige status for deres religioner.

Tro er vigtigt men mangfoldighed og tolerance er mindst ligeså vigtig.

syndserkendelse? Kuren for manglen på stabile værdier? Vi har nu igennem flere hundrede år diskuteret værdier som reaktion på kirkens fald og dens afgiven af monopol på diskussionen om etik og moral. At diskussionen oven på kirkens fald blev sat frit må man da kun se som noget positivt. Og så skal man høre, her i 2008, at vi mangler stabile værdier? Velkommen til middelalderen, siger jeg bare. Jeg tror efterhånden der er noget om snakken, når man påstår, at vi endnu ikke er blevet rigtigt moderne. Og hvorfor ikke bare erkende, at kirkens ritualer (som f.eks. syndserkendelse) er udhulet og i dag ikke meget andet end noget intetsigende nonsens. Nonsens, fordi det som værdi er blevet diskuteret og relativeret indtil det i dag fremstår som intetsigende.

Analysen av den såkalte '68-generasjonen er til dels meget god, om enn svaret som tilbys på vår tids problemer -- som blant annet henger sammen med hedonismens kvalmende "forspisning", i en verden hvor ufattelig mange mennesker må nøye seg med "en dollar om dagen" -- synes å være av det arkaiske og bakstreverske slaget. Jeg skulle tro at det vi generelt sett trenger snarere er en ny opplysningstid, enn en henfallen til tro på overnaturlige krefter og "frelse i det hinsidige."

Den mand er jo totalt rablende. Hans argumentation hænger overhovedet ikke sammen, således har han f.eks. ikke den fjerneste anelse om, hvad kristendom går ud på. Hans beskrivelse af kristendom er et skønmaleri, som man nok kan have sympati for, men som slet ikke har nogen som helst lighed med den autoriserede religion.

Jeg ankom som ungt menneske til Århus Universitet i 1967, samme år som Sørensen blev født, og jeg skal love for, at det var tider. For fanden hvor havde vi det sjovt!

Jeg blev mærket for livet. Jeg er totalt blottet for autoritetstro, religion kan jeg kun opfatte som en sociologisk kuriositet, og det politiske spil har jeg kun foragt tilovers for.

Det er en interessant artikel, men måske glemmer forfatteren at 68`ernes forældre i nogen grad havde beredt vejen. Når oprøret lykkedes så godt var det fordi samfundets forsvarsværker var en hul skal.

Efterkrigstidens ungdomsårgange var historiens største og relativt set mest velstillede ( de havde råd til at få børn i en tidligere alder end nogensinde før eller siden), så måske måtte krudttønden eksplodere.

Med den holdning de havde, er det er måske forståeligt at de ikke ønskede at videregive deres kulturarv, men det er bemærkelseværdigt at de ikke engang ønskede at reproducere sig selv, hverken kulturelt eller demografisk.

I midten af dette århunderede vil Tyskland være halvt så stort som nu og en hel del ældre. Ikke meget større end en storby i den tredje verden. Det er den sande arv fra 68`erne og det som de vil blive husket for.

Ralph Sylvestersen

Dalai Lama udtalte;
My religion is very simple. My religion is kindness.
Kunne vi andre komme dertil er meget nået.