Årets værste film nomineret

Nomineringerne til de lidet prestigefulde Razzie Awards, der gives til årets dårligste film, er klar. Den tidligere så populære komiker Eddie Murphy er - som den første nogensinde - blevet nomineret til hele fem Razzie Awards, en slags modsat Oscar, der hylder verdens dårligste film, skriver Berlingske.dk. Eddie Murphy er indstillet til prisen for værste mandlige birolle, værste kvindelige birolle, værste skuespiller i titelrollen, prisen for værste par og ikke mindst et trofæ, der præciserer, at han har været medforfatter på det værste manuskript i 2007. Alle fem indstillinger er for hans medvirken i filmen Norbit, der i indstillingen beskrives som en "latex-pumpet, næsten grine-fri 'komedie'". Først den 23. februar ved Eddie Murphy, om han tager trofæerne med hjem, når The Razzies Awards uddeles aftenen før Oscar-statuetterne.
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »