Læsetid: 2 min.

Hvor er ambitionerne?

Der er ikke mange knaster eller overraskelser i DR's nye dramaserie, 'Sommer'. Der står et par filmfolk bag, men den minder mest af alt om en sæbeopera
Familieoverhovedet Christian (Jesper Langberg) kommer hjem fra hospitalet, men har det skidt - og situationen bliver ikke bedre af, at sønnen Jakob (Lars Ranthe) forsøger at tale med ham om de fejl, han har fundet i journalerne. Det hverdagsagtige drama har seerne tidligere fået serveret af DR, og man kan ærgre sig over, at tv-stationen ikke vil prøve andre genrer af.

Familieoverhovedet Christian (Jesper Langberg) kommer hjem fra hospitalet, men har det skidt - og situationen bliver ikke bedre af, at sønnen Jakob (Lars Ranthe) forsøger at tale med ham om de fejl, han har fundet i journalerne. Det hverdagsagtige drama har seerne tidligere fået serveret af DR, og man kan ærgre sig over, at tv-stationen ikke vil prøve andre genrer af.

Thomas Marott

Kultur
7. januar 2008

"Det ligner en af den slags serier, man godt kan blive afhængig af," sagde en god ven til mig, da han havde set lidt af første afsnit af Danmarks Radios nye dramaserie, Sommer.

Jeg må give ham ret for så vidt, at serien, der ellers er skrevet og instrueret af filmfolk, rummer de samme elementer som en af den slags vitaminfattige, men mærkeligt vanedannende sæbeoperaer, formiddagssendefladen på de kommercielle tv-kanaler er fuld af.

Sommer - der er skrevet af debutanten Karina Dam og den erfarne filminstruktør Jesper W. Nielsen og instrueret af Carsten Myllerup og Kathrine Winfeld - handler om familien Sommer og byder på alt fra uønskede graviditeter, lægesjusk, broder-rivalisering, senildemens, generationskløfter, ungdomsdruk, mystiske, unge kvinder og depressive stålværksarbejdere. Og det bare i løbet af de to første, timelange afsnit, hvor man præsenteres for familien med den 65-årige læge Christian Sommer (Jesper Langberg) i spidsen.

Gennemsigtigt og banalt

Christians ene søn, Jakob (Lars Ranthe), der også er læge og arbejder for Læger uden grænser, kommer hjem fra Afrika sammen med sin gravide kæreste, Mille (Marie Louise Wille), og hendes teenagedatter, Lærke (Cecilie Bøcker Rosling). Planen er, at de skal fejre Christians 65 årsdag og holde to ugers ferie, inden de tager tilbage til Afrika, men Christian er ikke rask - hvad han fejler, har vi endnu ikke fået at vide, men meget tyder på senil-demens eller Alzheimers - og han vil i øvrigt gerne have Jakob til at overtage sin praksis, sit livsværk. (Ekkoet fra Efter brylluppet er til at tage og føle på.)

Christians anden søn, Adam (Michael Birkkjær), er sørme også læge - far er en viljestærk herre - og arbejder i sin fars populære praksis, men står ikke ligefrem øverst på Christians liste over efterfølgere. Mor Sofia (Lisbeth Dahl) vimser bekymret rundt om dem alle og prøver at få Jakob og Mille til at blive i Frederiksværk, hvilket alt da også tyder på, at de gør. Og så er scenen ellers sat for et drama af de mere gennemsigtige - om lyst, forpligtelse, forældre, børn, fortid, nutid - som man gerne følger med i, fordi man trods alt godt vil vide, hvad der sker personerne, men som også er anæmisk og traditionelt fortalt.

Skuespillerne - og instruktørerne - skal have ros for at underspille dramaet, der i de fleste sæbeoperaer skæmmes af overgearede skuespilpræstationer, men den banale dialog og fantasiløse iscenesættelse fremmer ikke interessen for handlingen.

Manglende ambitioner

Forleden brokkede DR's dramachef Ingolf Gabold sig i Politiken over, at nedskæringer i hans afdeling ikke bare truer eksperimenterne og talentudviklingen, men også på sigt kvalitetsniveauet i den bredt anlagte primetimedramatik som f.eks. Sommer.

Men hvor Søren Sveistrups krimiserie Forbrydelsen trods alt var en nyskabelse inden for dansk tv-dramatik, er det svært at få øje på de store ambitioner i Sommer. Det hverdagsprægede drama har seerne altså tidligere fået serveret af DR i både Landsbyen, Taxa og Nikolaj og Julie, og man kan undre og ærgre sig over, at tv-stationen ikke vil prøve andre genrer af, mens den stadig har både penge og kostbar sendetid til rådighed.

Karina Dam og Jesper W. Nielsen: 'Sommer'. Tv-serie. Hver søndag kl. 20 på DR1

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Må jeg ikke erindre Christian Monggaard og andre om at alting i denne verden altså ikke behøver handle om form sådan som jeg meget syntes at Forsink, æh Forbrydelsen, kom til at handle om. I TV-sproget og dens billeder var den fornyende, ja, men bestemt ikke al alt andet sådan som jeg ser det. Det at man undersøger hvad et mord har af implikationer for f.eks. familien, for samfundet og for eleverne er da meget interessant, men det er altså set før....

Og selvfølgelig er historien om familien Sommer fra Frederiksværk traditionelt fortalt. Og tak for det. Vi mangler nemlig enormt dansk tv-dramatik der fortæller om det ganske almindelige liv blandt forholdsvis normale folk i stedet for dansk tv-dramatik der udelukkende synes at gå efter at lefle for diverse film og teater-instruktører.

Det er ganske befriende at se at DRTV nu engang tør lave en serie om helt forholdvist helt almindelige menneskers hverdag som handler om en konflikt mellem far og søn, og som udforsker de ofte hemmeligholdte konflikter der findes i alle familier. Og jeg har intet at se serien om familien 'Sommer' som jeg anser for at være lige så høj kvalitet som f.eks. Nikolaj og Julie - uanset at den er traditionelt fortalt.

Al tv-underholdning skal altså ikke være innovativt, kreativt og nybrydende, til gengæld kan man godt forlange at det er dybt originialt. Og det mener jeg bestemt, at historien om familien Sommer er - uanset hvad hr. Monggaard måtte mene om den.

En ligegyldig, provensiel plukken påskeliljer i dyrehaven.

Jep...Dialogen er fuldstændig tam. I første og andet afsnit opgav vi at tælle hvor mange gange der blev sagt hej. Hej ditten og hej datten. Hver scene start begyndte med hej og hej tilbage.
Det er næsten helligbrøde at sammenligne sommer med Forbrydelsen. Forbrydelsen havde et fokus og var langt bedre castet, spillet, fotograferet og instrueret. Det er fint nok med nye ansigter, men for helvede hvor er de almindelige.
Og ja, hvor er ambitionerne. Dr har gjort det så fantastisk godt på dramasiden. Hvad i himlens navn er der sket?
1.7 mio seere i andet afsnit,? jeg er æder min gamle hat hvis det fortsætter. Det bør ikke ske. Ihvertfald skal de sidste 10 afsnit i fingrene på folk, som kan deres metier.

Forbrydelsen led til gengæld under, at en handling, som højst havde substans til 8-10 afsnit, af rent formelle grunde blev trukket ud til tyve. Nøjagtigt samme fejl som tomgangsklassikeren 24 Hours.

Jeg synes foreløbig "Sommer" er fremragende - bl.a. fordi der netop ikke hele tiden sker det, man forventer. Og på grund af det rolige tempo. Og så kan man endda det meste af tiden - igen modsat den konsekvent underbelyste "Forbrydelsen" - se, hvad der foregår på billederne. Tænk bare: Kun scener, der faktisk foregår udendørs om natten, foregår i mørke! Sikke en velkommen fornyelse.

Og husk så, at både Matador og Olsenbanden blev sablet ned efter de første afsnit.

"Sommer" er en titel der passer godt. For serien kan få mange til, at svede.
Af ærgrelse over, at DR ikke kan finde på mere spændende emner.

Eksempelvis et POLITISK DRAMA.

Den engelske Tv-station, BBC, er ret gode til, at hudflette deres egne politikere.

I forsommeren 2007 viste DR (vist nok, eller var det svenske tv?) en humoristisk og karsk tv-dramafilm om TONY BLAIR og hans rolle i Irak-krigen. Og han fik det glatte lag. Med fynd og britisk galgenhumor. Han endte i spjældet.

Fem store stjerner til den gang tv-drama.

HVAD kunne der ikke laves hvis DR kastede sig over DK's engagement i Irakkrigen? og Afgha-nistan? Og den svigtede afstemning om Lissabon-traktaten? Og endelig Fogh ville være alle tiders i dansk tv-drama hvor han får det glatte hudflettede lag. Han fortjener det. I den grad.

Det TØR DR, nok ikke. Så cuttes der i pengene. Eller?

Sommer er en satsning på den stereotype underholdning. Den traditionelle
fader-søn konflikt. Sønnen vil ikke overtage farmands småkedelige doktorpraksis. Det rykker ikke en millimeter. Og så er faderen senil. Trist og alvorligt. Men, set før. Så er der smeden der vil be-gå selvmord. Så synd. Steddatteren der gerne vil ha taget mødommen. Nå da, heller aldrig set før.

Den frustrerede broder der gerne vil i trusserne på en småfed catringsfirmaindehaver.

Serien er tom underholdning uden kraft, saft og engagement. Skuespillerne er nærmest klichéagti-ge. Den er ligeså ufarlig som flødeis og ”Huset på Christianshavn”, der dog er hyggelig da den gi-ver minder om et København der engang var, men ikke er mere. Hvor er de KUNSTERISKE PROVOKTIONER?

Den minder om bl.a. amerikanske tv-serier: RÆDSELSFULDE og talende ned til publikum. Den siger: ”I er så dumme, at det her er det eneste, at I fatter”.

Måske det er derfor, at V, C og O blev genvalgt den 13.11.2007. Vi har mistet intellektets brug og er en samling sanseløse fladskærmshjernedøde amøber. Og så nogle bliver fodret med ske-mad. Og det er hvad DR tv-serien ”Sommer” er. Velbekomme og bøvs.

PS Men det er da skuffende, at en ellers dygtig skuespiller som Jesper Langberg vil deltage
i sådan noget…juks. Men kulturødelæggelsesminister Brian von Mikkelsen glæder sig nok. Han er jo nok mest til ske-mad.

Torben, en serie, der kan provokere dig til sådan en verbal møgspand, kan da ikke være helt tandløs.

Til Per Vadmand:

Helt ærlig talt: hvirfor forholder du dig ikk til kritikpunkterne.

Måske du er gift med en af skuespillerne??

Jeg forholder mig ikke til kritikpunkterne, fordi det er en samling værdidomme af den slags, man kun kan "argumentere" imod ved at sige "nej, det synes jeg ikke."

Og så bruger du det kendte Bukdahl-trick med at kritisere serien for ikke at være noget, den ikke prætenderer eller giver sig ud for at være. Havde "Sommer" givet sig ud for at være en spændingsserie eller et politisk drama, havde din kritik været relevant. Men det er den ikke nu, da "sommer" faktisk er noget helt andet, som du ikke forholder dig til udover at sige, det er noget lort.

Det er lige præcis det som er problemet med hele den danske film-branche, mener jeg. De VIL have at alle drama-serier skal være formbrydende, især i formen. Forsink, æh. Forbrydelsen, var rent faktisk formmæssigt en fornyelse. Til gengæld var den heller meget andet end det (efter min mening).

Sådan som jeg ser det var Forbrydelsen et alt for fortænkt eksperiment med formen, som for seriens skyld blev trukket ud i det, der hedder 'retardation', altså at ting blot bliver trukket ud for at blive trukket ud. Meningen er selvfølgelig, at det være spændende. Det var det så ikke - synes jeg.

Forbrydelsen havde det fokus at finde en morder. Og det var det.
Serien om familien Sommer har også et fokus - nemlig på de hemmeligheder der er i alle familier. Men det undrer mig skam ikke, at hele den intellektuelle elite i det her land er imod serien om familien Sommer, ganske enkelt fordi familien jo handler om noget, mange mennesker åbenbart godt kan fatte, nemlig at det ligeså godt kunne have været deres egen familie.

Men næ. nej, i stedet for vil man hellere have en fortænkt serie som Forbrydelsen som fokuserer på tre forskellige på een gang. Og som fokuserer på alt og ingenting,. Og som, ligesom Ørnen, er form-eksperimenterende, især i billed-sproget, fordi det er jo noget man i film-verdenen kan forholde sig til. Man gider nemlig ikke lave film for almindelige mennesker som de kan se. Næ nej, det skal helst være dokumentar a la Let's Get Lost som som godt nok er en spillefilm, men som netop blev fremhævet for den dokumentariske præg, fordi så er det jo 'ægte' kunst. Og så skal filmen mv. jo helst bruges til at sætte problemer under debat, som salig Georg Brandes sagde, og som man f.eks. kan se i både filmen 1:1 og i filmen 'en soap' for så kan vi alle sammen sidee og klappe hinanden på ryggen og mene at dem, der sidder og ser serien om familien Sommer eller Nikoaj og Julie er dumme, og ofre for den såkaldte falske bevidsthed som gør , at alle dem ser denne serie nok stemmer på de borgerlige regerings-partier.

Sandheden er at serien om familien Sommer en en feel god serie, som handler om familie-livet i al almindelighed. Og ja, dens konflikter er set før bl.a. i Shakesspeare's stykker eller i Thomas Mann's romaner. Men blot fordi en historie er set før, skam man da undlade at fortælle historien igen - på en moderne, original måde. Lignelsen om den fortabte søn rinder mig i hu. De historie bliver da vist fortalt hvert år - gør den ikke. Og den er lige god hver gang.

Og nej, kunst skal altså ikke altid provokere. Det er en total misforståelse, mener jeg. Kunst der provokerer kun for provokationens skyld er altså,.efter min mening, netop tom underholdning. Serien om Sommer giver sig bestemt ikke ud for at være mere det den er - en fortælling om en familie, en familie-saga, om en ganske almindelig (sådan da) families genvordigheder i ca. et år eller så. Og det er godt nok - for nu. Alle tv-dramaer skal jo ikke udfodre alting - absolut eller sætte ethvert problem under debat - sådan som man åbenbart stadig tror i det danske film(skole)miljø.

/Karsten

Bo S. Nielsen

Jeg skal overhovedet ikke blande mig i debatten på nogen måde, da jeg næsten ikke ser TV, da jeg lynhurtigt bliver irriteret over hvor intetsigende tidsspilde størstedelen er, og ikke mindst dét, at man ikke engang kan slippe for reklamer i st eget hjem. DR undtaget i sidste kritikpunkt, javel, men selv ikke på den anden "public service"-kanal kan man få et øjebliks fred for forbrugersamfundet.

Nå, til sagen: jeg kunne faktisk ikke være mere enig i Torbens efterlysning af TV, der tør være lidt frækt (og nej, jeg taler ikke om udvidelse af Kanal Københavns natterepertoire ;)) og som tager en mere samfundskritisk vinkel op.

Torben skrev:

"I forsommeren 2007 viste DR (vist nok, eller var det svenske tv?) en humoristisk og karsk tv-dramafilm om TONY BLAIR og hans rolle i Irak-krigen. Og han fik det glatte lag. Med fynd og britisk galgenhumor. Han endte i spjældet."

Hvis du kan komme i taker om titlen, ville jeg blive meget glad. Det kunne jo være, den lå på nogle af fildelingstjenesterne (ups!)

På forhånd tak
Bo