Læsetid: 3 min.

Man behøver ikke falde mellem to stole

Man falder kun, hvis man ikke har øje for løsninger, men kun for problemer
Kultur
11. januar 2008

Som barn fik jeg ofte at høre, at 'sådan nogle som mig' ofte falder imellem to stole. At det kan være barskt at vokse op imellem to forskellige kulturer. Det tror jeg ikke på. I mit hoved er det unødvendigt at falde mellem to stole. Vi har da ben, vi kan gå på. Og vi har hænder, som vi kan bruge til at gribe fast i stolene, så vi ikke falder. Vi kan for den sags skyld stikke af og lade stole være stole.

Faldet i sig selv er kun muligt, hvis man er temmelig åndsfraværende. Man skal nærmest leve i en drømmeagtig, tranceagtig tilstand, hvor man mod bedre vidende pludselig kommer til at placere rumpen midt imellem de to stole. Forsøger man at sætte sig i et tomrum, falder man naturligvis. Det kan selvfølgelig også ske, hvis man er plakatfuld. Eller i et uagtsomt øjeblik, hvis nogen flytter stolen i samme nu, som man skal til at sætte sig.

Min pointe er, at det ved fuld bevidsthed er en komplet umulighed at falde mellem to stole. At give mennesker færdigkonstruerede problemer, om at er du sådan, gør du sådan, og hvis du tænker sådan, så handler du også sådan, er udtryk for automattænkning. Det er med andre ord opskriften på at forhindre kreativitet. I forhold til at finde på nye måder at løse sine problemer f.eks.

Skabe - ikke forstå

Hvis jeg havde troet på, at mit udgangspunkt i livet, de kort jeg nu engang har fået uddelt, nødvendigvis ville skabe forvirring i mit liv, så var jeg selvfølgelig blevet et forvirret individ. Derfor har jeg måttet genskabe min egen virkelighedsforståelse, og det er ingen let opgave - ja, det er faktisk en opgave, man godt kan blive lidt forvirret af.

En af mine chefer sagde i en tale for ikke så længe siden, at vi nu er kommet til det punkt, hvor vi må høre op med at forstå og i stedet begynde på at skabe. Det er en ganske smuk og kompromisløs sætning. Prøv at tygge lidt på den. Høre op med at forstå, men begynde på at skabe.

Det er det, der er hele forskellen på folk, der nægter at falde mellem to stole, fordi de har forstået konceptet ihjel, og dem, der nægter at godtage konceptet og i stedet sammenflikker en overgang, så tomrummet imellem de to stole i stedet bliver til en mulighed for at skabe noget nyt.

Så når nogen talte til mig om kulturkonflikter, så jeg bare venligt på dem og svarede, at hvis en pakistaner ser verden gennem blå briller og en nordmand ser den gennem gule briller, er det ikke ensbetydende med, at en norskpakistaner ser verden igennem henholdsvis et blåt og et gult brilleglas. Det er derimod sådan, at en helt ny helhed, en helt ny verden får potentiale til at åbne sig. Kombinationen imellem blåt og gult er som bekendt grønt, og grønt er her kreativitetens farve - den farve, som fylder tomrummet imellem de to stole.

At tænke på denne måde har givet mig store muligheder for at indtage den verden, som man har forsøgt at nægte mig på grund af begrænsningerne i andres fordomme, manglen på åbenhed og forstokkede systemer. Sådan skaber man sin egen vej og går videre i verden, selv om man kan komme til at brænde nogle broer, og selv om man måske ikke længere kan se skønheden i noget af det, man har lagt bag sig.

Kreativitet

I arbejdslivet har denne type udfordrende identitetstænkning været en gave.

At stole på sin egen kreativitet gør det helt i orden at hoppe ud i frit fald.

Så er et tomrum, en krise, en konflikt aldrig et problem, men altid en mulighed for vækst, for udvikling, for at komme et skridt videre.

Kan man få sit hold med på den entusiasme, som ligger i at møde hver udfordring med nye øjne, bliver jobbet ikke bare en pligt, men en dynamisk arena for nyskabelse. Og det er på denne måde, at jeg tænker mig, at vores job, vores parforhold, ja tilmed vores ferier i grunden bare er et spejlbillede af, hvordan vores livsanskuelse er. Af, hvordan vi ser og indoptager verden. Og hvordan vi vælger at leve og tolke den.

Faldet sker, når man er problemorienteret i stedet for løsningsorienteret. Oprejsningen kan derimod kun ske, når man tror på sig selv.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her