Læsetid: 4 min.

'Big Ben' i Danmark

10 timers musik og fire danske tv-produktioner om den sene Ben Webster udgør et varmt klingende hjørne af jazzhistorien med dansk kulør
Ben Webster i København 1969. På klaver ses Teddy Wilson

Ben Webster i København 1969. På klaver ses Teddy Wilson

Jan Persson

2. januar 2008

Han var en af jazzens største tenorsaxofonister, Ben Webster (1909-1973), også kaldet 'Big Ben'. Og den pærerunde og lejlighedsvis iltre herre med den luftigste og blideste klang i sit horn (når han spillede ballader) havde et ganske særligt forhold til Danmark og det mytologiserede jazzmiljø i 60'ernes København.

Holland og især Danmark var Websters base fra 1965 og frem til hans død. Dette særlige, sene kapitel i Ben Websters historie blev til i første omgang af den bizarre grund, at Webster led af flyskræk. Således blev han i 1964 fragtet over Atlanten til Europa på et skib, men han vendte aldrig siden tilbage til Staterne. Og selvom Webster utvivlsomt har været splittet som eksil-amerikaner, så fandt han i sine sidste år sit andet hjem i Danmark. Han ligger begravet på Assistens Kirkegård i København.

Webster på dansk

Ben Websters erfaringer med flere af de største jazzkunstnere midt i det 20. århundrede som Duke Ellington, Billie Holiday og Fletcher Henderson gjorde ham til musikalsk samlingspunkt, kultfigur og inspirationskilde for mange danske musikere og jazzlyttere i de år, han var her. Og hans betydning kan fortsat mærkes.

Vi har en Ben Webster Fond og Pris, der uddeles hvert år til en værdig dansk musiker. Thorbjørn Sjøgren og Peter Langhorn lavede i 1996 en stor Ben Webster-diskografi, og sidste år udgav Frank Büchmann-Møller fra Syddansk Universitet en engelsksproget biografi med internationalt vingefang: Someone To Watch Over Me - The Life and Music of Ben Webster. Selskabet, Storyville, har nu udsendt en boks med otte cd'er, Dig Ben! - Ben Webster In Europe, med et væld af musik fra især anden halvdel af 1960'erne, optaget i bl.a. London, Stockholm, Pori, Antwerpen og navnlig København. Og netop dumpet ind ad brevsprækken er endelig en dvd fra Danmarks Radio og Universal, Ben Webster In Denmark 1965-71, med fire DR-produktioner, hvoraf tre er koncertoptagelser fra slutningen af 1960'erne, og den fjerde er en 48 minutter lang, indfølt dokumentar fra 1971 om Ben Webster, produceret af Per Møller Hansen.

De første dage

Dig Ben! er en gedigen boks på højkant, hvori de otte cd'er er anbragt i to rum. De udgør et puslespil, der, lagt rigtigt, afslører et gigantisk portrætfoto af Webster.

Vi kommer vidt omkring bl.a. tilbage til Rhode Island til optagelser med en slasket rytmesektion, og selv her taler Websters tidløse, varme horn i en sang som "Tenderly". Desuden er der sjældne optagelser med Webster i duo med bassisten, Milt Hinton. Cd 3 dokumenterer Websters først job i Europa nemlig i Ronnie Scott's i London.

Webster spiller veloplagt og med en bred, varm tone, der i hurtigere tempi bliver krads og gryntende, mens "Stardust" har tilbagelænet ro og luft. Ligeledes dokumenteret er også Websters første dage i København, 21. januar 1965, med trommeslageren, Al Heath, pianisten, Kenny Drew, og en kun 18-årig Niels-Henning Ørsted Pedersen, der allerede på dette tidspunkt spiller med et sådant overskud og drive, at man godt forstår, hvorfor Webster straks efter den første aften skal have ringet til bl.a. Duke Ellington og ivrigt fortalt ham om det unge bastalent.

Der er dog også passager, hvor man bliver træt af Websters højspændte, growlende racerbilslyd med rødder i swingtidens 'hotte' stil.

Balladens mester

Til gengæld er der ingen tvivl om, at hans balladespil både her og til alle tider vil stå som hans egentlige, store bidrag til jazzen. Webster var ingen avanceret musiker. Han gik efter guldet i melodien, og hans evne til at spille tema og soli så enkelt, rent og udtryksfuldt, skyldes subtile virkemidler: pausen, betoningen, syngende og bøjelige toner, det luftige futtogs-vibrato, og en usædvanlig timing.

Til bokssættet hører et 40 siders hæfte med noter om optagelserne, fine baggrundshistorier og anekdoter om Webster fra især danske musikere og jazzfolk samt nogle smukke s/h fotos.

Med dvd'en inviteres vi ind i Danmarks Radios jazzarkiver, hvor vi ellers sjældent kommer i disse tider. Her er en glimrende mulighed for at se Websters rolige, klippefaste adfærd som solist med danske jazzmusikere. De første to optagelser fra TV-byen i 1965 og 1968 (produceret af Steen Bramsen), byder på fin musik bl.a. med Niels Jørgen Steen som lyrisk arrangør for stort jazzorkester. Men den egentlige perle er tv-dokumentaren, Big Ben, i mættede farver fra 1971.

Store Ben

Filmen følger Webster først i hans lille, undselige lejlighed ved Peblingesøen i København.

Ben forlader lejligheden med jakke, hat og horn og bliver kørt ud til TV-Byen. Arrangør og dirigent, Ray Pitts, står klar med strygerorkester og rytmegruppe. Så følger en fantastisk sekvens, skudt i hele sin længde: optagelse af balladen, "Some Other Spring", hvor Webster spiller med en let sprukken, varm indlevelse.

Bagefter lytter musikerne til resultatet i tavs tilfredshed. Seancen er følt fotograferet med rolige kameragange helt i overensstemmelse med musikken. Senere drikkes der øl og hyggesnakkes i Websters lejlighed, og dokumentaren slutter med en stemningsrig optagelse fra det gamle Montmartre i Store Regnegade, hvor Webster og trompetisten, Charlie Shavers, sekunderes af NHØP på bas, Jørn Elniff (trommer), Niels Jørgen Steen (klaver) og Finn Ziegler (violin).

Ben Webster: Dig Ben! - Ben Webster In Europe & some last US Sessions (8 cd'er og booklet, 40 sider, ill. (Storyville)

Ben Webster in Denmark 1965-1971 (DVD, DR/Universal)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu