Læsetid: 4 min.

Byerne overtager planeten

Urbanisering. Vi er med stormskridt på vej i byernes århundrede, og vi tager vores problemer med os: klimaforandringer, fattigdom - og krig
Kultur
5. januar 2008
Fremtidens krigsmål. Mange af fremtidens konflikter vil være rettet mod netop byerne. En forsmag fik vi med 11. september 2001 og terrorbomberne mod Madrid London i årene efter, siger en række eksperter.

Fremtidens krigsmål. Mange af fremtidens konflikter vil være rettet mod netop byerne. En forsmag fik vi med 11. september 2001 og terrorbomberne mod Madrid London i årene efter, siger en række eksperter.

Adam Roundtree

Det 21. århundrede vil tilhøre byerne, og snart gælder det samme de fleste af os mennesker: En gang i 2008 vil menneskeheden træde over en historisk tærskel, og derefter vil mere end halvdelen af os bo i byer. Hele verdens befolkningstilvækst sker nu i byerne, og allerede i 2030 vil to tredjedele af os ifølge de seneste prognoser fra FN være byboere. Væksten svarer til en ny by omtrent på størrelse med Storkøbenhavn - hver uge.

Og når menneskeheden flytter til byen, flytter vores problemer med. Klimaforandringer, ulighed, fattigdom - og endda krig.

Eksperterne advarer nu om, at vores fremtid her på planeten i høj grad vil blive afgjort af, hvad vi gør med vores byer.

Blandt de, der arbejder hårdest med at dokumentere udviklingen, er FN-organisationen UNHABITAT med hovedsæde i Nairobi i Kenya.

Organisationen har i flere år forsøgt at råbe op om den kaotiske byudvikling - og det er der flere grunde til.

"Fremover vil menneskeheden skulle bo i stadig større byer, og det medfører en lang række miljømæssige udfordringer," siger UNHABITAT's direktør, Anna Tibaijuka.

Allerede i dag står byerne for en uforholdsmæssig stor del af udledningen af drivhusgasser og dermed den globale opvarmning - mellem 60 og 80 procent, alt efter beregningsmetode. Ifølge FN finder tre fjerdedele af verdens energiforbrug sted i byerne, selv om kun halvdelen af os bor der.

Hvis fremtidens byer ikke bliver mere bæredygtige end nutidens, kan vi derfor få mere end svært ved at vinde kampen mod klimaforandringerne. Dertil kommer lokale miljøproblemer i form af sundhedsskadelig luftforurening og store mængder affald.

På vej mod en slumplanet

Men byernes vækst har også store menneskelige omkostninger. Der er nemlig noget særligt ved væksten i verdens bybefolkning: Langt størstedelen af den udgøres af fattige mennesker. Udviklingslandenes byer vil opsluge hele 93 procent af verdens befolkningstilvækst de næste 40 år, og mange steder er byvækst lig med slumvækst. I dag bor en milliard mennesker i slum - ofte uden adgang til rent vand, sanitet og sundhed. Det tal kan være fordoblet om blot 25 år, advarer UNHABITAT.

Udviklingen kan få en meget mærkbar konsekvens også i vores del af verden, påpeger Anna Tibaijuka: "Et endnu større antal fattigdomsflygtninge ved Europa og Nordamerikas porte. Hvis udviklingslandenes byer ikke bliver bedre at bo i, vil folk i stedet søge mod nord," mener hun.

"Mennesker flytter sig, når de er desperate. Man kan allerede se presset, både på lokalt og internationalt plan," siger Anna Tibaijuka.

Den kraftige vækst i slumbyerne, som især har taget fart de seneste 15 år, får også flere eksperter til at advare om stigende spændinger mellem rige og fattige i byerne. Uligheden er på verdensplan steget kraftigt de seneste 25 år, og efterhånden som de fattige flytter til byen, bliver kontrasterne tegnet knivskarpt op.

I sin seneste bog, Planet of Slums, slutter den amerikanske sociolog og byforsker Mike Davis således med at spørge, om slummens fattige før eller siden vil rejse sig i protest og gøre oprør mod deres rige naboer.

Også en af verdens førende teoretikere inden for byforskning, sociologen og økonomen Saskia Sassen, advarer om øgede spændinger i byerne: "Jeg mener, at konflikter er blevet vævet ind i byrummet," pointerer hun. Det giver sig udtryk i alt fra småkriminalitet og vold i New York og Los Angeles til "sporadisk bykrig," som hun formulerer det, i eksempelvis Rio de Janeiro.

Fremtidens krige skal udkæmpes i byen

Det er dog langt fra alle eksperter, som tror på en fremtid, hvor byernes fattige i stigende grad vil gribe til våben i protest.

Men byerne er allerede blevet hjemsted for en helt anden konflikt - nemlig krigen mod terror. Det mener professor Stephen Graham fra det britiske Durham University, som har redigeret bogen Cities, War and Terrorism. Heri argumenterer en lang række førende eksperter i alt fra sociologi og geografi til militære studier for byernes stigende betydning for fremtidens geopolitik.

"Det var Washington og New York, som blev angrebet den 11. september 2001, det var London, som blev angrebet i 2005, og det var Madrid, som blev angrebet i Spanien," siger Stephen Graham.

Byerne har nemlig stor symbolsk betydning, og fremover vil også deres strategiske betydning vokse, mener han. I Cities, War and Terrorrism fremhæver forfatterne særligt Irak-krigen, hvor kampene udkæmpes fra blok til blok i Bagdads gader mellem militsgrupper og den amerikanske hær.

"Nøgletendensen er et skift væk fra krig, som føres stat mod stat," siger Stephen Graham. Vi kan med andre ord godt vinke farvel til erklærede krige som dem i det 20. århundrede, hvor der var slagmarker, frontlinjer, en start og en slutning. Billedet er i dag langt mere mudret:

"Nu lever vi en meget mere diffus verden, hvor statsmagten står over for en hel række ikke-statslige aktører - stammemilitser, private hære, modstandsbevægelser og anti-statslige aktivistgrupper, som meget ofte opererer i byer," siger Stephen Graham.

Hvad enten det drejer sig om fattigdom, klimaproblemer eller krige, vil slagene i det 21. århundrede altså efter al sandsynlighed skulle udkæmpes i byerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ralph Sylvestersen

Vi mod dem!

Verdens førende teoretikere indenfor byforskning...en lang række førende eksperter...bla bla bla bliver her citeret for en række af selvfølgeligheder - "Det var Washington og New York, som blev angrebet den 11. september 2001, det var London, som blev angrebet i 2005, og det var Madrid, som blev angrebet i Spanien," siger Stephen Graham, ja, ingen ved deres fulde fem forventede vel, at forsamlingshuset i Sdr. Omme blev angrebet ved samme lejlighed?

Fremtidens krige skal udkæmpes i byen..."skal", noget af en udmelding, og igen hvem frygter en krig på indlandsisen?

Artiklen opildner til en unødig polarisering.

Steen Rasmussen

Statsmagten har underlagt sig det økonomiske systems rationalitet, sat sig selv ud på et sidespor, overladt alle primære instrumenter til det irrationelle delsystems lovmæssigheder. Frihandel, vækst, mangel på modvægt til dette, overdragelse af demokrati til et økonomisk diktatur i EU regi med USA som forbillede, østasiatiske tigerøkonomier uden illusion om det, der ikke er der, altså demokrati, uden hykleri, ren tilbedelse af vækst, ja, artiklen siger ikke noget, den handler ikke om noget. Men selvfølgelig melder udviklingen sig der hvor menneskene er, i byerne. En artikel der ingen ting vil, andet end at vise sig, som om den vil noget.