Læsetid: 5 min.

Dagpengesystemet sikrer diversitet i kunsten

Stramningen af dagpengereglerne vil i høj grad ramme kunstnerne. De vil ikke lave kunst på dagpenge. Men de kan heller ikke lave kunst uden
Stramningen af reglerne om supplerende dagpenge og de allerede restriktive rådighedsbestemmelser gør, at kunstnerne ikke har mulighed for at stå til rådighed for deres egen branche. For skuespillerne er det især reglerne om, at man skal stå til rådighed for helårsstillinger for at modtage dagpenge, der gør livet besværligt.

Stramningen af reglerne om supplerende dagpenge og de allerede restriktive rådighedsbestemmelser gør, at kunstnerne ikke har mulighed for at stå til rådighed for deres egen branche. For skuespillerne er det især reglerne om, at man skal stå til rådighed for helårsstillinger for at modtage dagpenge, der gør livet besværligt.

8. januar 2008

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen mener, at kunstnerne skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og dagpengesystemet ikke er til for at hjælpe kulturlivet. Kunstnerne er enige. De vil ikke lave kunst på dagpenge. Men stramningen af reglerne om supplerende dagpenge og de allerede restriktive rådighedsbestemmelser gør, at kunstnerne ikke har mulighed for at stå til rådighed for deres egen branche. For det er sandt, at mange kunstnere er dybt afhængige af dagpengesystemet, hvis de skal kunne opretholde deres engagement i kunsten. Det er et besøg på diverse foreningers hjemmesider et godt billede på. Her er vejen til linket om a-kasse og dagpengeregler noget kortere end hos andre fagforeninger.

For skuespillerne er det især reglerne om, at man skal stå til rådighed for helårsstillinger for at modtage dagpenge, der gør det svært. "Der findes omkring 100 helårsstillinger for skuespillere i Danmark," siger formanden for Dansk Skuespillerforbund, Henrik Pedersen: "så det er praktisk talt umuligt for en skuespiller at blive helårsansat. Og i forhold til kravet om konstant at søge job er det også vanskeligt: Hvornår har man sidst set en jobannonce i berlingeren, hvor Ole Bornedal søger skuespillere? Ansættelser i vores branche foregår i lukkede netværk."

Skuespillerne har altså svært ved at leve op til de krav, der stilles, mens de er på dagpenge, også selvom de søger stillinger på livet løs: "De fleste stillinger er kortidsansættelser, og det er ikke nok, når man modtager dagpenge. Det vil i praksis sige, at vi ikke står til rådighed for det kunstneriske arbejdsmarked, når vi står til rådighed for det almindelige," siger Henrik Pedersen. "På længere sigt vil yderligere stramninger af dagpengesystemet gå ud over kvaliteten i kunsten," tilføjer han.

Der er også langt mellem jobopslagene, hvis man er filminstruktør, bemærker Jens Loftager, der er formand for Danske Filminstruktører. "Der eksisterer mange forskellige former for arbejdsmarkeder, og det er vi nødt til at indrette a-kassesystemet efter. Det er et meget fleksibelt system, og det er jo ikke sådan, at vi, der lever i det, synes, det er det fedeste i verden, men jeg tror, at det er den måde, der sikrer det største udbytte, " siger han.

Stigmatisering

Også hos Billedkunstnerforbundet er man frustrerede over ministerens udmelding.

"Jeg synes Claus Hjort Frederiksens udspil er med til at kriminalisere og stigmatisere kunstnerne. Det kommer til at virke, som om kunstnerne laver kunst på dagpenge. Sådan forholder det sig bestemt ikke. Kunstnerne er enormt hårdtarbejdende og engagerede. Vi har undersøgelser, der viser, at de fleste billedkunstnere arbejder 70 timer om ugen, men lønningerne er lave, og det er de færreste, der kan leve af at sælge værker."

Hvis man ikke længere skal kunne få supplerende dagpenge, mens man har et deltidsjob, så må de lønnes procentvis højere end fuldtidsjobs, mener Nanna Gro Henningsen: "Det må jo ske i erkendelse af, at der er nogle arbejdsgivere, der ikke har råd til at udbyde fuldtidsjob, hvilket gælder for de fleste kunstakademier. Kultursektoren er underfinansieret, og det må man jo så tage på sig," siger hun. Myten, om at kunstnere ikke kan leve af deres kunst, fører ifølge Nanna Gro Henningsen det uheldige med sig, at de også bliver lønnet ud fra den opfattelse:

"Hvis du som kunstner laver en seperatudstilling på et museum, så ligger der sandsynligvis et helt års arbejde og en investering på mange penge forud for dig, men museer og institutioner er jo ikke salgssteder. Det vil sige, at du producerer noget til offentlig visning, men du får meget sjældent honorar fra institutionen, fordi man har en mytisk forestilling om, at det er nok betaling, at kunstneren får den offentlige eksponering."

Del af arbejdsmarkedet

Både Jens Loftager, Nanna Gro Henningsen og Henrik Pedersen efterlyser, at de forskellige kunstområder accepteres som en seriøs del af arbejdsmarkedet.

"Vi betaler altså også til a-kasserne, når vi er i arbejde. Det er jo ikke en social støtte eller bistand, selvfølgelig putter staten også penge i det system, men man skal ikke glemme, at det er lønmodtagerne, der betaler størstedelen. Det undrer mig i høj grad, at det skal komme fra en socialdemokrat at foreslå, at kunsterne selv skal oppebære sig," siger Nanna Gro Henningsen og henviser til den tanke, som socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov luftede i søndagens Politiken: "Der er ingen lov, som siger, at der kun er ét a-kassesystem i Danmark. Og hvis kulturlivet har nogle specielle behov, så burde de måske lave en a-kasse, hvor de hæftede mere solidarisk for hinanden, når de havner i deres arbejdsløshedsperioder," sagde han.

Jens Loftager er mere åben for at se på a-kassesystemets indretning: "Det kan da godt være, at vi skal se på om vi skal give en smule mere i kontigent for at sikre fleksibiliteten i systemet og diversiteten i kunsten. Det må kunne gradbøjes. Vi vil gerne stå til rådighed for arbejdsmarkedet og vil gerne yde mere, hvis det er det, det handler om," siger han

Jens Loftager mener, at omkring 90 pct. af de beskæftigede indenfor teater og film arbejder på freelancebasis, og derfor handler diskussionen om at opretholde dagpengesystemet i virkeligheden om, om man ønsker at bevare kunsten.

Tavs kulturminister

Men spørgsmålet er, om der ikke er nogle kunstnere, der ved hjælp af dagpengesystemet, får kunstigt opretholdt en karriere, der måske bare ikke er gangbar? Jens Loftager medgiver, at der altid i sådanne systemer vil være eksempler på, at det bliver udnyttet, men han kan ikke forestille sig et system, der alene satsede på kunstnere med en bæredygtig karriere:

"Jeg ser sådan på det, at dagpengene er med til at sikre diversiteten i kunsten. Jeg har svært ved at forestille mig, at man kunne skabe et lønningssystem - så ender vi måske med noget á la Østtyskland 1963. Her laver man måske nogle livstidsfastansættelser indenfor teater og film, men man har kun råd til at give 10 mennesker ansættelser, og de skal så stå for hele kulturudbuddet."

Både Jens Loftager, Nanna Gro Henningsen og Henrik Pedersen undrer sig over, at kulturministeren forholder sig tavs i sagen. "Det er da rigtigt, at det er et arbejdsmarkedsspørgsmål, men jeg kan da ikke forestille mig, at kulturministeren er interesseret i, at der foretages indgreb, der på længere sigt kan resultere i, at det er umuligt at leve som kunstner, derfor undrer det mig meget, at han ikke blander sig i denne debat."

Fra kulturministeret lyder det, at ministeren fortsat er på ferie, og at han i øvrigt opfatter dette som et arbejdsmarkedsspørgsmål og derfor ikke ønsker at kommentere, da det er beskæftigelsesministerens bord.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Borgerløn til kreative folk. Det har jeg ment i mange år. Det vil spare nationen for en masse bøvl og penge og bureaukrti ( offentlige ansatte kontrollører). Det må da være noget for det liberale Danmark, som det ser ud for tiden. Eller Danmark er måske ikke så liberalt endda når det kommer til stykket? Liberal skal naturligvis i denne udgave forstås , som det ordet reelt betyder i min ordbog og ikke ud fra nogen økonomisk ramme tænkning.

VKo regeringen har ikke forstand på kunst eller livet i sin helhed , de tænker KUN i penge og sport og skal bare knokle med ligemeget hvad.
Anders Fogh er en bondemand og Claus Hjort er en nærig morfar der er i fuld gang med at være sur over at Børnebørnene får en tier i julegave.

Hvorfor har folk valgt den regering 3 gange er mig en gåde hvis ikke det var fordi de har scoret på friværdien.

"Der findes omkring 100 helårsstillinger for skuespillere i Danmark," siger formanden for Dansk Skuespillerforbund, Henrik Pedersen: "så det er praktisk talt umuligt for en skuespiller at blive helårsansat."

Jamen, der findes tusindvis af ubesatte stillinger som postbude, kommunale madudbringere, måleraflæsere osv. Jeg vil ikke forsørge disse såkaldte kunstnere, fordi de er for fine til at søge ansættelse udenfor deres eget lille område. Bare kom i sving.

I og for sig har jeg stor forståelse for kunstnernes arbejdsvilkår - jeg kan bare ikke se at det er dagpengesystemet der skal stå for den støtte som evt er nødvendig. Hvis man er på dagpenge har man bare at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, også i forhold til jobs som egentlig ikke har ens interesse. Den beskrevne adfærd er efter min bedste overbevisning misbrug af systemet. problemet er vel, at det kan være nødvendigt indtil et andet støttesystem er på plads

"Dagpengesystemet sikrer diversitet i kunsten". Sikrer det også kvalitet? Og siden hvornår er kunstner og filminstruktør blevet jobs? Hårdt arbejde er det, men ikke arbejde. Og sidst men ikke mindst: Fik Hammersshøi dagpenge? Fik Dreyer? Er der nogen i de nye generationer, der kan måle sig med dem?

Jeg er fuldstændig enig med Nebukadnezer mht. de forkælede "kunstnere". Skrup ud og rens toilletter for ISS indtil der viser sig noget bedre! Tilsyneladende er det kun DEN RØDE LØBER og mediernes kameraer som interesser disse wannabees og linselus. Heldigvis er der ingen kære mor længere - Det skal Claus Hjorth nok sørge for, hæhæ!

Hold da kæft for en samling rindalister, der stikker hovederne frem her. Jeg forstår godt, ingen af dem tør lægge navn til.

Nu går deet med kulturen og kunsten som der er gået med forskningen, det skal kunne bruges til noget.
Så hvis de ikke kan få nok arbejde så må de lade være med at være kunstnere eller søge penge på Pia Kjærsgaard i kunstfonden.
Vi går i sandheden næringsfattige tider i møde!

Må jeg ikke erindre alle folk her om at i f.eks. USA eller England, ja der arbejder folk altså gladeligt som opvaskere, bartendere og tjenere mv. for at tjene til livets opretholdelse mens de går til forskellige auditions og også melem forskellige jobs mv. Selv Harrison Ford arbejdede som snedker eller tømrer mens han gik på skuespiller-skolen, og også en smule tid derefter.

Og nej hverken Hammershøi eller Dreyer fik dagpenge, til gengæld havde de private mæcener, også kaldet 'patrons' som sørgede for at de blev udstillet og som også købte stort set alle deres værker (som de jo selv havde bestilt) hos dem.

Jeg er også bekymret over stramningerne i dagpengesystemet vedr. de supplerende dagpenge, dog er jeg mest bekymret for, om det nu også vil have den tilsigtede virkning, nemlig at flere kommer i fultidsjob. Mange af de personer, der p.t. er i f.eks. halvtidsjob og som således får supplerende dagpenge, er jo mennesker der reelt ikke kan passe et fuldtidsjob, og nogen gange gør man også det, at man først ansætter folk i halvtidsjob i et ½ års tid eller så for lige at se, hvordan det går, før man tager stilling til om folk skal ansættes på fuld tid.

Jeg er reelt bange for, at det betyder at selv halvtids-stillinger ikke bliver slået op længere og at de folk, der f.eks. er på halv tid i dag, bliver fyret, fordi virksomhederne ganske enkelt ikke har råd til at ansætte dem på fuld tid.

/Karsten

Tja hvor er det sørgeligt så ondt folk har i røven over at nogle har en smule fordel, vi vil alle gerne lade os underunderholde, men fanden tage os om vi vil være med til at betale. Samfundet er vel så rigt, at der er råd til det.

Bortset fra det, så har Karsten Aaen ret, mange af halvtidstilligerne vil forsvinde fordi virksomhederne ikke har råd til at oprette fuldtidsstillinger, det vil især gå ud over daginstitutioner og skoler.

Mit indtryk var egentlig også, at det især var virksomhederne der havde glæde af denne ordning og ikke de ansatte.

Til sidst et samfund der ikke har råd til kultur går til grunde, om ikke fysisk så
mentalt. Personligt ville jeg med glæde give min såkaldte skattelettelse væk, hvis vi kunne få nogle flere kunstnere og noget mere kultur.

Dansk kultur har i mange år været en hensygnet størrelse og dette vil gøre et værre og desværre er det svært at se formålet med det. Claus Hjort er en gammel sur stodder, der konstant sidder og har ondt i rø... over folk. Hvis han vil øge udbuddet af arbejdskraft, så sørg for de sidste mange tusinde ledige bliver opkvalificeret og mangler man arbejde når man nægter at antage folk på grund af alder, etnicitet, rødt hår og andet. Næppe!

Det er liberal Brage snak ikke en skid andet.

Det er jo faktisk ikke længe siden, at folk skulle søge jobs indenfor deres profession, niks weiter. Det var en god idé, der også kunne tjene til at tilskynde de mange, der ikke tager den uddannelse, vi som samfund gerne vil have dem til at tage, til faktisk at tage den.
At være ufaglært er også en kvalifikation, en kvalifikation til ufaglærte jobs.

Det er da lidt svært i disse tider med rekordbeskæftigelse at blive ved med at give supplerende dagpenge. Tiderne skifter og de supplerende dagpenge er muligvis et velfungerende initiativ når der er lavkonjunktur. Men lige nu kører det derudaf og der er næppe brug for øgede offentlige udgifter.

Kunsten klarer sig jo altid. Nogle af klodens største kunstnere levede i stor fattigdom, men præsterede alligevel fantastiske værker. Noget kunst kræver finansiering, noget gør ikke.

Handler det ikke bare om at vi i Danmark er blevet så vant til at modtage støtte at vi har svært ved at stå på egne ben, og får et chok når en støtteordning tages fra os?

med venlig hilsen
Lennart

"Det er da lidt svært i disse tider med rekordbeskæftigelse at blive ved med at give supplerende dagpenge. Tiderne skifter og de supplerende dagpenge er muligvis et velfungerende initiativ når der er lavkonjunktur. Men lige nu kører det derudaf og der er næppe brug for øgede offentlige udgifter."
Man skulle da mene at der under en højkonjuktur skulle være "råd til" og højt til loftet, og hvem har snakket kom øgede udgifter, er udgifterne til dagpenge stigende? Al den snak om rekorbeskæftigelse er måske bare spin?

Hvilken adkomst har arbejdsgivere egentlig til at bestemme, hvad folk skal beskæftige sig med? Bare fordi de synes, at deres jobs skal besættes, er det jo ikke ensbetydende med, at folk har lyst til at udføre dem.
Må jeg også erindre om, at ingen har så let ved at leve for andres penge som private erhvervsdrivende, der lånefinansierer deres virksomhedsinitiativ. Eneste forskel til kunstnerne er, at de får deres penge fra en forsikringsordning, de selv bidrager til.

Egentlig er det jo noget af en arrogance fra arbejdsgivernes side at gå du fra, at folk er så pokkers interesserede i deres lille butik, især når de selv høster så mange gange mere i indtægt end de ansatte, de forventer engagement af.

Derudover må man jo sige, at folk, der har svært ved at forstå kunstneres arbejde, eller opfatter det som særlig let, jo bare kan prøve selv! Kom i gang, Dorte og Erik Boalth, det virker jo som om, I synes, at ansvaret for hele samfundet hviler tungt på jeres skuldre. Kast åget af og kast jer ud i en sjovere tilværelse! Eller er det sådan, at I faktisk ikke kan, at I ville befinde jer ligeså meget på herrens mark, som kreative mennesker gør, når de underkastes en almindelig arbejdsdag?
Folk er heldigvis ikke ens, og der er da heldigvis nogen, der ikke vil underlægge sig et arbejdsliv, der aldrig slutter, sådan som kunstneres og akademikeres er. Rigtig mange mennesker slapper dejligt af med opfattelsen af, at man efter dagens dont på arbejdet ikke skylder nogen noget. Fred være med det.

For at skabe stor kunst kræves en umådelig og nærmest overmenneskelig energi og koncentration, også kaldet inspiration. Hvis man har været på job 7,5 time først kan det være svært at nå de store højder.

Kunstnere brænder for deres kunst, bl. a. fordi de ved at kunsten er uundværlig i verden! Nogle tror at kunst er luxus, intet kunne være mere forkert. Kunne man forestille sig en verden uden kunst?

Vi kunstnere er ligesom alle andre gladest når økonomien er i orden, når regningerne er betalt og vi ikke er sultne. Når vi er glade arbejder vi bedst, sult og depression gør os ikke til bedre kunstnere.

Nu er det sådan at vi i Danmark klapper kunstnerne på ryggen når de vinder store internationale priser, men når de ikke kan leve af deres kunst vender vi dem ryggen. Det tager tid at blive en stor kunstner, og man lever i skyggen i kortere eller længere tid. For at blive en stor kunstner skal man se bort fra om ens kunst kan sælges, og i stedet koncentrere sig om at skabe kunst af blivende værdi, af kulturbærende værdi. Det er et paradoks at så snart man tænker i salg, har man vendt kunsten ryggen.

Vi kunstnere vil gerne klare os selv, leve af vores kunst. Der er ikke altid mange penge i det mens vi lever, men nogle gange når vi er døde. For billedkunstneres vedkommende f. eks. Nogle af dem forstås. Man kunne forestille sig at billedkunstnerne oprettede en fond, donerede 5-10 værker til fonden mens de levede. Efter deres død, på det mest gunstige tidspunkt kunne billederne sælges, og pengene gå ind i fonden. Tænk hvis Picasso, Matisse, Francis Bacon, Monet, P. S. Krøjer, Hammershøi, Eckersberg, Jorn, Edward Munch osv. havde doneret nogle billeder til en sådan fond!!!
Via fonden kunne man så modtage understøttelse i de perioder man havde brug for det, eller man kunne få en månedlig ydelse uanset hvad.

Nogle vil så nok spørge: Hvordan skal man afgøre hvem der er berettigede til pengene? Hvem der er kunstnere?

Det er meget simpelt. Vi kunstnere bliver vurderede hele tiden. Optagelse på akademiet (svært!), optagelse på en af de censurerede udstillinger (svært), udstillinger på gallerier i ind og udland (svært), udstillinger på museer i ind og udland (rigtig svært!!!). BKF (BilledKunstnernes Forbund) har skrappe optagelsesbetingelser, de betingelser kunne man f. eks. bruge som norm.

Endelig må man heller ikke glemme at en stor bredde, giver et grundlag for at nogle få kan nå de store højder. Bredden er vigtig, både i kunst og sport!