Interview
Læsetid: 4 min.

'Danish Mullah-Sahib' i Afghanistan

Christian Ulrich Terp var for halvandet år siden udsendt som dansk feltpræst til Afghanistan, hvor han så et folk og et landskab, der mindede om det gamle testamente
Kultur
26. januar 2008
Bibelens land. Feltpræsten Christian Ulrich Terp var med som feltpræst for den danske indsats i Afghanistan. Som delingens ældste var han ofte med til forhandlinger med civile afghanske myndigheder, ofte præsenteret som den agtværdige Mr. Danish Mullah-Sahib. Han har nu udgivet sine rejseskildringer fra et land, der på mange måder mindede om Mellemøsten, som det må have set ud på Jesus tid.

Bibelens land. Feltpræsten Christian Ulrich Terp var med som feltpræst for den danske indsats i Afghanistan. Som delingens ældste var han ofte med til forhandlinger med civile afghanske myndigheder, ofte præsenteret som den agtværdige Mr. Danish Mullah-Sahib. Han har nu udgivet sine rejseskildringer fra et land, der på mange måder mindede om Mellemøsten, som det må have set ud på Jesus tid.

Christian Ulrich Terp

Om et par uger kan Christian Ulrich Terp fejre sit 25-års jubilæum som feltpræst for danske soldater.

Med jævne mellemrum har den nu 55-årige præst forladt sin gerning ved den danske kirke i Slesvig og er draget ud i verden for at forkynde evangeliet for danske soldater.

Det har bl.a. ført ham til Bosnien i 1999-2000 og sidst til Afghanistan med den danske ISAF-styrke 9 i første halvår af 2006.

Om sidstnævnte mission har Terp udgivet en rejsedagbog på 268 sider på forlaget Hedeby: Rejsen til Ariana.

Som dansk feltpræst skulle Terp være bevæbnet, så han var i stand til at forsvare sig selv og sin menighed, om galt skulle være.

- En moderne korsridder bevæbnet til tænderne?

"Overhovedet ikke. Jeg var bare de danske soldaters præst. Godt nok er danske soldater ikke udpræget kirkelige, men fordi 84,6 procent af befolkningen er medlemmer af folkekirken, så er der en stærk og selvfølgelig tradition for, at også danskere uden for landets grænser skal have kirkelig betjening. En folkekirke skal ikke svigte sine sognebørn, heller ikke selv om de er soldater på den anden side af jorden."

Et bibelsk landskab

Heldigvis fik Terp hverken brug sin 9 mm Neuhausen pistol eller 5.65-karabinen, selv om sikkerhedsituationen blev stadigt værre i de måneder, han var i Afghanistan. På sine rejser rundt til de fire forlægninger, hvor der var danske soldater, oplevede han et landskab og et folk, der på mange måder mindede om Mellemøsten, som det må have set ud på Jesus tid.

"Når jeg så sådan en lerbrun by klistret op til en bjergside, så kunne jeg ikke lade være med at tænke: Det er jo Nazareth! Eller når jeg så en mand, der kom trækkende med en kvinde ridende på et æsel, tænkte jeg: Der har vi jo Josef og Maria på vej til Betlehem! Det var en meget stærk fornemmelse."

- En religiøs fornemmelse?

"Både ja og nej. Jeg så jo også et samfund, der var religiøst og kulturelt integreret på en måde, der er fuldstændig fremmed for os."

Selv om omgivelserne i det muslimske land var næsten bibelske, var det alligevel op ad bakke for den danske feltpræst, når han skulle forkynde evangeliet for sine soldaterkammerater. For de fleste unge soldater er kirke, gudstjeneste og især de mange salmer et relativt tyndt bekendtskab.

"Når man lever så tæt sammen, som man gør under en udsendelse, så får man også et skarpt blik for det fortrolighedstab, vil jeg næsten kalde det, som præger de yngre generationers forhold til folkekirken. På de givne vilkår havde vi et godt og lærerigt kirkeliv med hinanden til gavn og glæde, også for præsten."

Masser af læsetid

Med i køjesækken havde Terp en masse bøger. I løbet af de seks måneder fik han læst sig gennem værker af bl.a. Dostojevski, Dante, Bergsøe, Hamsun og Augustin.

- Havde du for lidt at lave?

"Feltpræstens vigtigste funktion er at være til stede, når nogen har brug for det. Men det er sjældent noget, man kan planlægge i forvejen. Selv om man er udsendt til en krigszone, hvor man skal være på vagt hele tiden, så bruger soldaterne også megen tid på bare at vente og at hvile. Der er meget fritid og lediggang, når man lever under den slags forhold."

Man fornemmer i rejsebogen, at feltpræsten må have deltaget i adskillige diskussioner om de afghanske kvinders påklædning, ikke mindst tørklædet og burkaen. På de ikke specielt religiøse danske soldater virker kvindernes tildækning overvældende.

Selv er Terp tilbøjelig til, som han skriver, at lade afghanske mænd og kvinder selv om, hvordan de går klædt. Han er dog enig i, at f.eks. en burka indebærer et kvindesyn, der ikke er acceptabelt ud fra en vesteuropæisk synsvinkel.

Men som han også siger: "Dybest set er det fuldstændigt ligemeget, hvordan de afghanske kvinder klæder sig. Det er måske slet og ret islam, der er vores problem."

Mullah-Sahib

En af de opgaver, Terp ofte blev sat til, var at deltage i kontakten med civilbefolkningen, når det af sikkerhedsmæssige grunde kunne lade sig gøre at bevæge sig uden for militærejrene. Som delingens ældste og forsynet med et værdigt gråt skæg deltog han i flere forhandlinger med civile afghanske myndigheder, ofte præsenteret som den agtværdige Mr. Danish Mullah-Sahib.

Under sådan en udflugt til en skole, hvor de danske soldater skulle ordne skolens strømforsyning, fotograferede Terp en afghansk skolepige. For ham blev hun symbolet for den danske indsats i ISAF.

"Hun blev en slags drøm for mig om, at der alligevel er noget, der kan lykkes i Afghanistan. I al sin enkelthed viste hun, hvad det hele drejer sig om: Vi skal hjælpe med sikker skolegang, rent vand, husly, sundhed, bedre ernæring ...

Alt sammen ting, der er en selvfølgelighed i vores samfund."

Kan missionen lykkes?

Flere steder i bogen virker Terp en smule mismodig i forhold til ISAF-missionen. Han skriver f.eks. i et efterskrift, at han tænker meget over, "om STAGE 3 i Kandahar og Helmand måske er en strategisk fejltagelse."

Måske skulle man i stedet have ladet Taleban være i fred og koncentreret sig om at få det øvrige Afghanistan til at blomstre, funderer han.

"Afghanerne er virkelig et handelsfolk. Hvis man kan få den brede del af befolkningen til at forstå, at ISAF betyder sikkerhed og stabilitet, så tror jeg på, at missionen vil lykkes. Men det kræver altså, at man bliver ved," siger Terp og tilføjer:

"Måske skal man være præst for at tro på det."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her