Læsetid: 8 min.

'Den ene vil beskytte min sjæl, den anden vil redde den'

Kvinder er blevet taget som gidsler i en ideologisk kamp mellem 'det frie Vesten' og 'den islamiske verden', der begge gør krav på at være 'den muslimske kvindes' forsvarer, mener en professor i sociologi. Organisationen Women Living Under Muslim Laws forsøger at punktere myten om, at kvindekamp er islam fremmed
Siden Taleban kom til magten i Afghanistan i 1996 har den afghanske feministiske organisation RAWA forsøgt at gøre det internationale samfund opmærksom på den brutale undertrykkelse af kvinders rettigheder. Men RAWA forsøgte også at få USA til at stoppe bombardementet af USA i 2001 og protesterer også jævnligt - som her - mod de nuværende magthavere i Afghanistan.

Siden Taleban kom til magten i Afghanistan i 1996 har den afghanske feministiske organisation RAWA forsøgt at gøre det internationale samfund opmærksom på den brutale undertrykkelse af kvinders rettigheder. Men RAWA forsøgte også at få USA til at stoppe bombardementet af USA i 2001 og protesterer også jævnligt - som her - mod de nuværende magthavere i Afghanistan.

Anjum Naveed

29. januar 2008

"Den ene vil beskytte min sjæl, den anden vil redde den ... så du ser mig omsluttet i sort på bøger og i magasiner. Jeg sælger oplag, jeg sælger en ide, og i folderne på min sorte chador sælger jeg på ét sted to voldeligt konfronterende ideologier, som er sat ud på en grim kollisionskurs."

Ordene er fra den iranske forfatter og fotokunster Haleh Anvaris spoken word-performance på en café i New York. Sammen med tusinder af andre kvinder med muslimsk baggrund er hun dødtræt af den ideologiske kamp om den 'muslimske kvinde', som udspiller sig mellem det islamistiske højre og det 'liberale' Vesten.

"I mere end to årtier, har kvinder identificeret fundamentalisme som politiske kræfter fra højrefløjen og det ekstreme højre, der arbejder under dække af religion og kultur," lyder det fra den feministiske organisation Women Living Under Muslim Laws (WLUML), et netværk af kvinder i 70 forskellige lande. De ønsker at "sprænge myten om, at kampen for kvinderettigheder er fremmed for samfund, der bekender sig til Islam."

Gør op med Huntington

WLUML skelner ikke mellem troende og ikke-troende kvinder, ligesom de ikke skelner mellem kvinder, der bekender sig til islam eller andre religioner. Fælles for kvindernes livserfaringer er, at de er født, opvokset eller lever i samfund, der er præget af muslimske love - juridisk såvel som socialt.

"Solidaritet betyder anerkendelsen af, at kvinders rettigheder bliver angrebet alle steder - i forskellige forklædninger og med forskellige midler," lyder det fra WLUML, der ønsker at gøre op med Samuel P. Huntingtons ide om 'civilisationernes sammenstød', som de mener, er en ideologisk fejlslutning, der kun tjener til at fodre alle former for fundamentalisme.

"Civilisationernes sammenstød eksisterer ikke. Sammenstødet i verden i dag er mellem facisme og anti-facisme," lød det i organisationens erklæring til World Social Forum i 2005 - et perspektiv, der går igen i deres feministiske arbejde på tværs af landegrænser og religioner.

Fundamentalisme findes ifølge WLUML i hele verden og kan kendes på sine kvindefjendske politikker, som f.eks. angreb på prævention og retten til abort i USA og Europa eller tvungen tildækning og angreb på frihedsrettigheder under Taleban-lignende regimer.

I deres kamp for at styrke kvinders individuelle og kollektive rettigheder i muslimske samfund fokuserer WLUML på modstand mod fundamentalisme, militarisme og vold mod kvinder. Blandt netværkets metoder er uddannelse af kvinder gennem seminarer og workshopper, internationale kampagner mod f.eks. stening af kvinder og udbredelse af analyser og information om erfaringer og strategier fra kvinder i muslimske samfund.

Vestliggjorte forrædere

WLUML har blandt andet udgivet bogen Great Ancestors - Women Asserting Rights in Muslim Contexts, om de kvinder, der i tusinder af år har svunget de feministiske faner i muslimske lande.

Med bogen vil WLUML danne modvægt til forestillingen om, at feminisme er et vestligt projekt. En fejlslutning, der - kombineret med vestlige mainstreammediers fremstilling af 'muslimske kvinder' som passive ofre - fungerer som komponent i forestillingen om civilisationernes sammenstød.

"Dette værk (Great Ancestors, red.) afmonterer myten om, at forestillingen om kvinderettigheder blev importeret fra kolonimagter til kolonierne," siger Vivienne Wee, professor ved Department of Asian and International Studies ved Hong Kong City University, om bogen.

Hun mener, at anerkendelsen af en feministisk tradition i muslimske samfund er særlig vigtig i en tid, hvor ekstreme muslimer forsøger at slå fast, at kvinderettigheder ikke har nogen berettigelse i islam eller lande med muslimsk flertal. Muslimske feminister behandles af det religøse højre som vestliggjorte forrædere, selv om den feministiske tradition i lande som f.eks. Pakistan var lyslevende længe før koloniseringen.

"Det er en udbredt opfattelse i post-koloniale samfund, at progressive værdier, som f.eks. menneskerettigheder, kvinderettigheder, social retfærdighed og bæredygtig udvikling er vestlige værdier overført til os gennem The White Mans Burden-processen - som om der før europæisk kolonisering ikke var oprindelige forestillinger om retfærdighed eller rettigheder i de samfund, der blev koloniseret. Denne myte blev konstrueret netop for at legitimere den koloniale tilstedeværelse som en 'civiliseringsproces'," siger Vivienne Wee, der kalder det "ironisk", at post-koloniale nationalister adopterer kolonisatorernes myte ved at identificere sig selv i modsætning til kvinderettigheder.

Imperialisme uden slør

Siden erklæringen af international krig mod terror er kvinder blevet taget som gidsler i kampen mellem to voldelige ideologier: islamofobisk re-vitaliseret orientalisme på den ene side og religiøs muslimsk ekstremisme på den anden, mener Jasmin Zine, sociologiprofessor på det canadiske universitet Wilfried Laurier og bestyrelsesmedlem i Association of Muslim Social Scientists.

Hun mener, at feministisk teori og praksis bliver formet både inden for og imod denne ideologiske ramme, der gør det svært at holde balancen, fordi begge sider - det 'frie Vesten' og 'den islamiske verden' - gør krav på at være 'den muslimske kvindes' forsvarer.

Deepa Kumar, professor i medievidenskab på Rutgers Universitet i New Jersey, USA, har forsket i, hvordan vestlige medier - og vestlige feminister - hoppede med på kampagnen om, at krigen i Afghanistan handlede om at befri de afghanske kvinder fra Taleban. Kampagnen gav vestlige kolonialistiske forestillinger om civilisation over for tilbageståenhed en effektiv renæssance: "Sult, hjemløshed og andre basale livsfornødenheder blev ignoreret imens mange vestlige 'feministiske' grupper lovpriste Bushs kampagne om at befri kvinder med bomber. Afghanske kvinders kamp for demokrati, sekularisme og kvinderrettigheder er blevet marginaliseret eller stemplet som vestligt inspirerede," mener Deepa Kumar og understreger, at kvinder har lidt enormt under Taleban, og at hun byder det stigende fokus på kvinders vilkår i undertrykkende regimer velkomment.

Men Deepa Kumar mener ikke, at kvinders vilkår er blevet forbedret nævneværdigt under den nuværende regering i Afghanistan, og hun anklager Vestens snak om demokrati og kvinderrettigheder for at være falsk. Taleban var blot en belejlig byggesten i ideologien om civilisationernes sammenstød, som den amerikanske højrefløj - og dele af venstrefløjen - ukritisk har adopteret.

Bugtalerforestilling

Deepa Kumar mener, at Vestens hykleriske omsorg for de afghanske kvinder også kan aflæses i mediedækningen før og efter starten på den USA-ledede krig i Afghanistan. I årtier har internationale organisationer som Amnesty International, Oxfam og UNICEF offentliggjort rapporter om humanitære katastrofer i Afghanistan, og siden Taleban kom til magten i 1996 har blandt andet den feministiske organsition RAWA (Revolutionary Association of the Women of Afghanistan) forsøgt at gøre det internationale samfund opmærksom på den brutale undertrykkelse af kvinders rettigheder.

"Ud fra objektive standarder var livet i Afghanistan (under Taleban, red.) ubegribeligt hårdt. Men før afghanske kvinder blev retorisk nyttige, fandt deres tragiske omstændigheder sjældent vej til medierne," skriver Deepa Kumar i artiklen "Unveiling Imperialism: media, gender and the war on Afghanistan".

Fra januar 2000 til 11. september 2001 var der ifølge Deepa Kumars forskning 15 artikler om kvinder i Afghanistan i amerikanske mainstreammedier.

"Hvis vi sammenligner med, at der i samme periode blev skrevet 113 artikler om Talebans ødelæggelse af Buddha-statuerne, er tavsheden omkring afghanske kvinders situtation endnu mere øredøvende," skriver Deepa Kumar og argumenterer for, at så længe kvinder ikke får lov at tale for sig selv, er de perfekte rekvisitter i "en bevidst bugtalerforestilling, hvor de fungerer som passiv motor i repræsentationen af USA's interesser".

Ifølge Deepa Kumar bad både RAWA og organisationen Afghan Womens Mission Vesten om at stoppe bombardementerne i Afghanistan, mens de stod på, men fik "meget lidt eller ingen medieomtale i USA".

Racistisk feminisme

Professor i sociologi ved University of Toronto Sherene Razack, der har muslimsk baggrund, mener, at feminisme har fået en central rolle i Vestens imperialistiske projekt. I januar præsenterede hun på konferencen Power and Resistance, en konference i Oslo om kønnets betydning for relationer mellem minoritet og majoritet, sin analyse af, hvordan meget af den vestlige feministiske kritik af islam, muslimske lande og muslimske grupper i Vesten er grundlæggende racistisk.

I et interview til det norske Informasjonssenter for kjønnsforskning peger Sherene Razack på, at kulturbegrebet bruges forskelligt om Vesten og 'de andre'.

"Der, hvor de andre har 'kultur', har Vesten 'værdier'. Og for at blive civiliserede og værdige til at blive inkluderet i vores samfund, må de tage vores - moderne og rationelle - værdier til sig," siger Sherene Razack og uddyber:

"Køn er blevet den afgørende markør, der skiller de civiliserede fra de uciviliserede, de, som fortjener, og de, som ikke fortjener. Derfor er feminisme og ligestilling pludselig så meget i vælten. Logikken er, at muslimernes mangel på ligestilling gør Vestens vold legitim og nødvendig, den undertrykte muslimske kvinde må reddes fra den farlige og voldelige muslimske mand."

Sherene Razacks konferenceindlæg, "I seng med racister og neo-konservative: Samtidige feministiske reaktioner på muslimske kvinder", tog blandt andet udgangspunkt i vestlige bestseller-bøger, der kritiserer islam og muslimer for at være kvindeundertrykkende. Flere af dem er ifølge Sherene Razack holdt i en dybt racistisk tone. Hun fremhævede blandt andet den italienske journalist Oriana Fallaci, der i 2002 skrev den anmelderroste bog The Rage and The Pride.

I den skriver Oriana Fallaci blandt andet om uønskede muslimske indvandrere, der "driver rundt i vores byer med deres 'varer' og deres prostituerede, deres stoffer (...)" og besudler byerne med "de gule stænk af urin, deres stank af afføring, som blokerer hovedindgangen til San Salvatore al Vescovo: denne udsøgte romerske kirke (...), som Allahs sønner har forvandlet til et toilet". Oriana Fallaci beskriver de muslimske kvinder som "idiotiske", "uuddannede" og skyldige i at "gifte sig med røvhuller, som vil have fire koner".

Ifølge Sherene Razacks canadiske kollega, Jasmin Zine, har den type argumentation fået status af lødig faglitteratur inden for de seneste år:

"På trods af heftige protester fra europæiske anti-racistiske grupper, som har forsøgt at få forbudt bogen som hadsk litteratur, kan den nemt findes i prominente boghandlere i sektionen for 'Internationale Affærer', og salgstallene har været enorme."

Feministisk teori og praksis, der nægter at lade sig styre af den ideologiske ramme - islamofobisk revitaliseret orientalisme på den ene side og religiøs muslimsk ekstremisme på den anden - som Jasmin Zine skitserede, er ifølge Sherene Razack en svær, men ikke umulig bedrift:

"Det er utrolig vigtigt at lægge kulturbegrebet fra os i sammenhæng med patriarkalsk vold. I stedet bør vi analysere al patriarkalsk vold på samme måde, hvad enten den begås af majoritet eller minoritet. En anden vigtig udfordring er at begrebsfæste en nation, som ikke er knyttet til arv, hvor eksklusion og inklusion ikke er afhængig af oprindelse. Jeg tror, sådan et nationsbegreb vil have stor betydning for feministiske spørgsmål."

Serie

Seneste artikler

  • Hvordan overvinder vi kvinders fristelser?

    8. august 2009
    I Egypten har Mellemøstens mest læste forfatter sat heldækkende kvindetilsløring under debat - og det er ikke en blomst, der er groet i islams have, mener han
  • Irans feminister står ved en korsvej

    8. august 2009
    Den iranske kvindesagsbevægelse må koble sig på den voksende folkelige modstandsbevægelse mod det islamiske diktatur - men uden at miste sit særpræg
  • Feministers fokus på sløret er forfejlet

    26. marts 2008
    Det feministiske projekt i muslimske lande kan ikke defineres udefra, og det er ikke mere relevant at smide sløret end at smide bh'en som frigørelsesstrategi, konkluderer et nyt speciale
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, og jeg ville endda sige

"Det er utrolig vigtigt at lægge kulturbegrebet fra os i sammenhæng med" meget andet end kvinde-mande-spørgsmål. Thi "En anden vigtig udfordring er at begrebsfæste en nation, som ikke er knyttet til arv, hvor eksklusion og inklusion ikke er afhængig af oprindelse. Jeg tror, sådan et nationsbegreb vil have stor betydning" for Danmarks og Europas overlevelse i det hele taget.

Det er ikke nogen tilfældighed at denne kloge kone bor i Canada.

Det racistiske, danske nationalitetsbegreb skal nedbrydes og erstattes af bedre.

Så Nina, bliv for Guds skyld ved.

Denne artikel er ganske typisk - godt nok er Talebans undertrykkelse af kvinder slem - men værre er det, at islam kritiseres for at være kvindeundertrykkende. Det virkelige problem er altså ikke den kvindeundertrykkelse, som foregår i islams navn, men kritikken af den.
Gad vide hvor langt feminismen var nået i vesten, hvis den ikke havde turdet tage et opgør med den kvindeundertrykkelse, der foregår i kristendommens navn, herunder den, der påberåber sig bibelvers? Før de muslimske kvinder tager et opgør med de kvindeundertrykkende elementer i islam, herunder Koranen, kommer man ingen vegne - ligesom man vesten ikke havde opnået noget, uden at tage et opgør med de patriarkalske sider af ens egen religion. Men rigtigt er det, at dette opgør må komme fra kvinderne selv - vestens kvinder kan ikke tage det på deres vegne.
Og ja, en del islam-kritik er racistisk - men ikke al islamkritik er det. Religionskritik er forudsætningen for kvindefrigørelsen, det gælder i øst såvel som i vest.

Og selv et indlæg der taler for at gøre op med den slags religiøs formørket tankegang, bruger JSR som springbrædt for sin islamofobiske propaganda.
Det er utroligt at man i sin permanente tilstand af paranoia, frarøver over en milliard mennesker evnen til at tænke selv.

Selvfølgelig vil man altid kunne finde eksempler på åndelige solformørkelser, hvadenten disse er muslimer, scientologer, protestanter katoliker eller hvad ved jeg. Desværre har nogle islamiske samfund en tendens til at ophøje deres religiøst funderede kortslutninger til lov, og det er ikke særligt hensigtsmæssigt.
Netop derfor, er der da så meget desto bedre grund til, at tage et opråb som det der forekommer i dette indlæg alvorligt, istedet for at sidde som et andet selvfedt overmenneske og øse ud af sine nagelfaste holdninger til en religion man ikke er enig i. Eller for at sige det på en anden måde. Støt det nødvendige oprør som kommer indefra, istedet for at regere med en stupid "jeg alene vide" mentalitet.
Usa bryster sig trods alt af, at have sat Sovjetunionen fra bestillingen vha. durkdreven udenrigspolitik. Så kan jeg ikke forestille mig at det ikke kan lade sig gøre med andre systemer.

Det er på tide at man bruger resten af farverne i paletten, frem for på bedste tykhovedet vis, altid at insistere på konfrontation og at fremstille modparten som dum og formørket.
Det gælder både dem og os.

Udviklingen på vores fælles jord går meget hurtigt i disse år. Grænser åbnes og nedbrydes så vi kan færdes friere mellem hinanden. Men der er stadig steder på jorden, hvor mennesker lever side om side, og er stivnede i deres sind og tankegang og fører sig frem med en stivhed, stolthed og religiøs bedreviden, som er vanskelig at forstå for fx. europæere.

Fx. i Mellemøsten....ikke så langt herfra...lever mennesker side om side i formørkede medmenneskelige forhold i lande, hvor de ikke af sig selv evner at skabe lyse og demokratiske samfund, hvor man lever sammen i fred og broderskab.

Sommetider udtrykkes folkenes stivsind i fanatisk religiøs vanvid. Mange mennesker i disse områder fatter ikke selv, at deres religiøse fanatisme ødelægger deres egne landes og folks muligheder for at udvikle sig i en lysere og positiv retning.............

Det du siger frederiksen, forudsætter altså at de i mellemøsten er dummere end vi er i Europa.
Så vidt jeg husker, var der ikke nogen der kom udefra og trak reformation og oplysningstid ned over hovedet på os, og vi evnede da at komme videre trods alt.

Det giver jo sig selv, medmindre man er en stivstikker af episke proportioner, at når nogen giver sig ti l at diktere hvordan man skal leve sit liv, så opponerer man. Ligegyldigt hvor i verden man kommer fra.

Men det er tilsyneladende ret svært at forstå. Hele vejen fra det personlige plan, til det globale.

""Det du siger frederiksen, forudsætter altså at de i mellemøsten er dummere end vi er i Europa."" Citat: Thor Hansen.

Jeg mener vi ser et meget klart eksempel på medmenneskelig og fanatisk stivsind udtrykt i de kriser, som foregår fx. mellem palæstinænsere og israelere. Om det er dumhed kan jeg ikke sige; men folk i begge lejre udtrykker sig med en "bøddel / offer" mentalitet, som er tragisk for begge folkeslags udvikling.

Frederiksen:

"Om det er dumhed kan jeg ikke sige; men folk i begge lejre udtrykker sig med en "bøddel / offer" mentalitet, som er tragisk for begge folkeslags udvikling."

Når man tager Frederiksens paniske angst for hovedtørklæder, halalmad, mærkeligt indrettede svømmehaller, og hvad hun ellers bliver udsat for af eksistentielle trusler i sin hverdag, er hun vist ikke selv fuldstændig ubekendt med at have en "offermentalitet".

Tak til Jakob Schmidt-Rasmussen for at dokumentere den lovsikrede kvindeundertrykkelse i islam ved Cairo-erklæringen for menneskerettigheder.

Vi kan kun håbe på, at muslimske feminister vil tage det op i deres kamp for lige rettigheder. Lighed i værdighed er jo en farce. Den eneste lighed der er reel er lighed for loven og den har muslimske kvinder netop ikke ifølge deres egen menneskeretighedserklæring.

Det er grotesk, at vi skal sidde tilbage med det indtryk, at den vestlige verdens feministers opfattelse af den muslimske verdens kvinder som undertrykte ofre skulle være værre end den lovsikrede kvindeundertrykkelse i islam. Det kan vist kun kaldes selvbedrag hvis man hopper på den. Og hvem gavner det egentlig? I hvert fald ikke de kvinder der lever i den muslimske verden.

Islamofobi= angsten for at kritisere islam. Det er ret godt set Jakob Schmidt-Rasmussen.

Kære Jacob.

Jeg sprutter ikke. Jeg skriver. Men det er selvfølgelig lettere på den måde, fordi så slipper man for at tage stilling til hvordan det man skriver bliver modtaget, og så behøver man ikke at træde ned fra sin pidestal. Det eneste problem er bare, at det ikke er særligt konstruktivt.

Jeg er på ingen måde tilhænger af, at man ikke må kritisere islam, af frygt for at træde nogle rabiate mørkemænd, og deres pøbler over fødderne. Og jeg er heller ikke blind for, at der er væsentlige problemer med visse gruppers evne til at overholde de spilleregler som vi er blevet enige om i vores del af verden. Religiøst motiveret vold er altid en grim ting.
Så på det punkt er vi sådan set ganske enige. Dog skal det siges, at jeg ikke synes at et møde med nogle ambasadører skal tolkes som et knæfald for rabiate islamisters luner, eller en kompromitering af ytringsfriheden.

Det som er min pointe er, at dine evige gentagelser af styggedom inden for rammerne af islam, ikke kan bruges til noget som helst konstruktivt. Det fremmer ikke dialogen, og det lyder ærlig talt som om du er ude i et eller andet ideologisk korstog. Især når du fra tid til anden leverer stikpiller f.eks. i form af: "politik+islam=sharia".

Jeg gider ikke og skændes med dig, og jeg kan heller ikke se at der er nogen grund til at fortsætte diskusionen, for vi kommer ingen vegne.

Ulrik la Cour

Alle de gode intentioner som Islam og Kristendom pryder sig med, findes også uden for disse religioner. Blot forholder det sig sådan, at intentionerne ensrettes og får et ensartet udtryk, når intentionernes ejere investerer deres integritet i en tro der inddeler verden i kætteri, hedenskab og rettrohed.

Hverken Islam eller Kristendom gør det for kvindernes skyld; de gør det for deres egen skyld. De blot tror at de vil kvinderne det godt. Men i virkeligheden er de ikke anderledes end den vildledte forældre der slår sit barn med et bælte, og tror at det er for barnets eget bedste.

Ulrik la Cour:

"Hverken Islam eller Kristendom gør det for kvindernes skyld; de gør det for deres egen skyld. De blot tror at de vil kvinderne det godt. Men i virkeligheden er de ikke anderledes end den vildledte forældre der slår sit barn med et bælte, og tror at det er for barnets eget bedste."

Det har du naureligvis ret i Ulrik, men kan du nævne en ateistisk ideologi/kosmoligi, der ikke også rummer elementer af barbari? Fundamentalistisk ateisme er lige så undertrykkende og intolerant som fundamentalistiske fortolkninger af religioner.

Husk på, at vejen til Helvede som bekendt er brolagt med allerbedste og mest altruistiske intentioner.

Per Thomsen jeg kan ikke se hvordan ateistisk fundamentalisters dårlige adfærd kan retfærdiggøre dårlig adfærd af kristne eller muslimere.

Det er naturligvis ligeså vigtigt at støtte op om de progressive kræfter inden for muslimske lande som det er i kristne lande. Religionerne indebær en religiøst motiveret forvridning af situationen, idet konkurrerende religioner har interesse i at få modparten til at fremstå som barbarisk og ukultiveret.

Min pointe er at de progressive kræfter finde på tværs af religioner, og at det derfor er en fejl at tilskrive dem skriftreligionerne. De er om man vil et mere naturligt fænomen end religionerne; for hvor religionerne kræver profeter for at opstå (hvilket involverer overnaturlige kræfter) så kræver en frigørelsesbevægelse ikke andet end en undertryk gruppe med ideen og viljen til frihed.