Læsetid: 4 min.

Faderfigur eller bølle med messiaskompleks

Hvem er han, manden der ville redde Britney Spears fra sig selv, hvad kan han, og hvorfor kan vi lide ham?
Dr. Phil. Tv-stjernen er højreorienteret på den skingre måde, men han er bragende god underholdning. Her er han til juleshow med blandt andre - ja, George W. Bush.

Dr. Phil. Tv-stjernen er højreorienteret på den skingre måde, men han er bragende god underholdning. Her er han til juleshow med blandt andre - ja, George W. Bush.

Manuel Balce Ceneta/Ritzau Scanpix

11. januar 2008

Det går godt for Barack Obama i den amerikanske valgkamp, og man kan spekulere på, om det, vi er vidne til, er 'Oprah-effekten', for lige siden talkshowværtinden Oprah Winfrey arrangerede støttekomsammen (på et stadion) for Obama, er det gået mere end godt. Man kan spekulere i, hvad andre håbefulde præsidentkandidater kunne få ud af Dr. Phils uforbeholdne støtte, dette andet store amerikanske tv-fænomens enorme popularitet taget i betragtning.

Tv-mæssigt startede min barndom god og uskyldig med Anna og Lotte og øko-rosiner knuget i den lille hånd. Senere opdagede jeg, at andre børn spiste rigtigt slik og havde kabel-tv. Så blev jeg venner med dem. DR1 og Århus Kanalen havde aldrig givet mig det samme berusende fix, som jeg nu oplevede via kabelnettet, af gennemført kommercielt, amerikaniseret og mavepumpende underholdende tv.

Dr. Phil debuterede på skærmen i et afsnit af Oprah. Det blev så stor en succes, at Phillip tell it like it is McGraw de næste fire år var et fast ugentligt indslag både i mit teenageliv og i Oprah-showet, indtil han i 2002 fik sit helt eget tv-program. Hans myndige alfaderlighed og square and fair familieværdier grundlagde en mediemaskine og en popularitet, der blandt andet har materialiseret sig i otte populærpsykologiske bestsellere, en slankeproduktserie, en Dr. Phil-fond og altså et tv-show, der er det næstmest sete i USA - efter Oprah naturligvis.

Brutalt ærlig

Konen, Robyn, er en del af varemærket, og hun har sin faste plads blandt publikummerne i studiet, altid enig og nikkende, når kameraet stiller skarpt på hende, mens Dr. Phil går i kødet på temaer som utroskab, fedme, børneopdragelse og skilsmisse. Enkelte afsnit handler om meget alvorlige emner som hustruvold eller seksuelt misbrug, og der er tale om tuff love, når Dr. Phil som en ærkeamerikansk erstatningsfar konfronterer sine dysfunktionelle gæster.

Han lever af sit ry som brutalt ærlig.

"Du snyder dig selv, du snyder din mand, du snyder din familie, men du snyder ikke mig," messer Dr. Phil under et show til en kvinde, der er kommet til at være sin mand utro igen og igen.

I et andet show halvråber han: "Hvad er der galt med jer?" ind i hovederne på et storøjet skilsmissepar, efter at vi lige har set rystende billeder af dem skændes og slås foran deres angste børn derhjemme. Det er her, når den store, halvskaldede mand rusker folk ud af deres illusioner om sig selv, at underholdningsværdien topper.

Redaktør for det amerikanske tidsskrift New Republic, Michelle Cottle mener, at Dr. Phil fungerer som en rollemodel for mange i USA. Han opfattes som en genrejser af konservative værdier og har med mottoerne family first og relationship rescue påtaget sig en rolle som moralens vogter i det moderne Amerika.

"For en nervøs, usikker nation er intet mere forførende end en streng, men kærlig faderfigur, der tilbyder at løfte beslutningsprocessens byrde fra vores skuldre", skriver Cottle, der kalder Dr. Phil for en "hyklerisk bølle med et messiaskompleks."

Men hvad er det fascinerende ved denne hykleriske bølle? Hvad fascinerer mig, der i en længere periode stillede mobilalarmen efter alle tre daglige Dr. Phil-show? Ud over den åbenlyse sladderværdi og voyeurisme, der stikker hovedet frem, føler man sig tiltrukket af udstillingen af den menneskelige tåbelighed, hykleriet og selvbedraget hos deltagerne.

Jo dummere de er, jo stærkere og mere vanedannende bliver følelsen af bekræftelse i, at man ikke er som dem. Samtidig føler og håber man med dem, og man genkender sig selv i deres skrøbelighed, deres sorg og deres vrede. For det er rigtige mennesker med rigtige problemer. Det er 'reality-talkshow'.

Forrygende underholdning

Det ligger lige til det intellektuelle højreben at blive bekymret over, hvad et fænomen som Dr. Phil Show siger om den amerikanske virkelighed. Kritikere peger især på det usunde ved den personkult, som er opstået omkring Dr. Phil, der senest har tilbudt sin faglige ekspertise (og muligheden for primetime-terapi) til den overeksponerede og psykisk nedbrudte popskandale Britney Spears. Mens kritikere påstår, at han kynisk udstiller og udnytter folks sårbarhed, er den gode doktor selv opfyldt af en smittende, stålsat tro på, at han både hjælper sine gæster og den bredere almenhed ved at skabe opmærksomhed om psykologiske tabuer. I Dr. Phils verden findes nemlig ingen modsætning mellem at yde hjælp og underholde. At han er skingrende højreorienteret, bundkapitalistisk og lige så selvgod som Søren Ryge, ændrer ikke på hans psykologiske dygtighed, og det ændrer ikke ved, at The Dr. Phil Show er forrygende god underholdning.

Britney Spears har afvist Dr. Phils indblanding, og selv om jeg så går glip af et kolossalt Dr. Phil show, kan jeg være tilbøjelig til at se det som den fornuftigste beslutning, hun har taget længe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu