Læsetid: 4 min.

Fik du hvad du ønskede dig?

For 15 år siden ringede jeg desperat til Landsforeningen for bøsser og lesbiskes ungdomstelefon. Nu bliver jeg 30, og det er tid til at gøre status
Kultur
11. januar 2008

Fik du hvad du ønskede dig? Sådan stod der brutalt, et par uger efter jul i et ungdomsblad i sen-80'erne. Påtrykt var et lille fedtet logo fra Landsforeningen for bøsser og lesbiskes ungdomstelefon.

Hvis man ikke havde fået noget, eller lige netop dét man søgte - kunne man ringe. Pigen i den anden ende hed Nanna. Jeg ringede en tidlig formiddag, var voldsomt desperat og 15 år. Det er præcis halvdelen af mit liv siden. Jeg fylder 30 sidst i januar - så det er tid til at gøre status:

Materielt går det o.k. Jeg tjener flere penge, end jeg troede, man kunne, som ex-autonom og high school- drop out. Jeg har ikke solgt rigtig ud, men den lille Vesterbro-lejlighed har afkastet friværdi, og i banken giver de da hånd uden at rynke på overtræksnæsen. Karriere-wise går det også fint nok, jeg har da spillet i New York, skrevet i Information, været nomineret til et par priser og på forsiden af Politikens I byen-tillæg (som det nok overgår alle, der bare laver liiidt kreativt i København).

Følelser på Excel

Rent følelsesmæssigt kan jeg ikke huske, hvad Nanna og jeg snakkede om, men det virkede tilsyneladende ikke dengang. Der gik smerteligt lang tid, før jeg var i stand til at lokke en dame med hjem. Faktisk nåede jeg næsten at runde de 20 - så det vil sige, at jeg har været seksuelt aktiv i lidt over 10 år. I det tidsrum har jeg aldrig formået at være sammen med en mand (kaldet Goldstar i ur-lesbiske kredse). Jeg har til gengæld været i seng med 31 kvinder. Jeg har lige kørt alle forførelser og afvisninger igennem et Excel-ark for at prøve at regne ud, hvem jeg har været mest forelsket i, men glemte at følelser er svære at måle og 'all that you can leave behind' og ingen nævnt - ingen glemt. Men jeg mener at kunne huske, at jeg har været mere eller mindre kærester med de fleste. Om det er min pligtopfyldenhed eller paranoia for, at der ikke kom en bus eller pige til - ved jeg ikke, men der har klart været oplagte one-night-stands, der bad om morgenmad og udviste interesse, og derfor blev de da også lige belønnet med et halvt års forloren tosomhed.

Jeg har været ulykkeligt forelsket minimum fire gange. Jeg har mødt seks par svigerforældre. Boet sammen med to, og jeg har i hvert fald et par gange konfliktsky prøvet at undgå at være et røvhul - for så at være et endnu større, ulækkert røvhul.

30-åriskrise er krukket

30 års krise er som udgangspunkt flamingly gay og super krukket. Og jeg kan da heller ikke helt beslutte, om jeg har én. Jeg synes dog, at alle er meget unge og dygtige. Og jeg mangler både at udgive en bog og en plade. Og jeg er lidt halvsur over ikke at have været rigtig gennemført terrorist eller narkoman, dengang lejligheden bød sig. Men 31 kvinder på balkortet er da okay, især når den sejeste af dem stadig holder ud. Og jeg dukkede op på en canadisk musik-blog her forleden. Og noget af verden har jeg da set med egne øjne, og jeg prøver ihærdigt at catche op på, at jeg som helt ung klamrede mig til min dyne og nægtede at forlade Nørrebro, fordi verden var fucked og farlig.

Men jeg har aldrig rigtig været min alder. For alvorlig for tidligt og fordrukken med tiden. Jeg er en omvendt teenager og min meget yngre lillesøster er f.eks. top-voksen og højgravid! Så om jeg har fået, hvad jeg midlertidigt ville have, ved jeg ikke. Det er svært objektivt at vurdere, når man f.eks. helt tidligt og helt basic har været drevet af længsel som præmis - og har skrevet en hel klumme om utaknemmelighed og dommedag. Åh, jeg vil så gerne have det bedste til gode. Og være smukkest i modvind og være det evige talent. Det piner mig, at lige netop denne tekst skal være for sent afleveret, nonchalant i kanterne, rodet som en alt for gammel ungkarl og alligevel præget af et alt for tidligt peak.

På den anden og gode side forfalder angsten jo med kroppens andre nedprioteringer. Man får kloge øjne og personlige madopskrifter. Man får langsomt etableret sig hen imod magten og bliver en af dem 'man spørger til råds'. Jeg troede i en lang periode ikke, at jeg ville overleve livet til at blive 30 år, men halløj, se hvor det går. Min dvd-samling er respektindgydende, mit hår er stadig tykt, og min smukke kæreste nr. 7 lader intet tilbage at ønske.

Maria Gerhardt låner dj-aliasset Djuna Barnes fra sin yndlingsforfatter. Hun har været involveret i klubberne Suicide Sundays, Yo!had og Dunst, skriver kulturjournalistik og er musikkonsulent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her