Læsetid: 3 min.

En film er dens blikke

Som på en bølge føres man gennem filmmuseet på Potsdamer Platz i Berlin og dermed gennem historien om tysk film fra Fritz Lang og die Asta til Marlene Dietrich og Fassbinder
Som på en bølge føres man gennem filmmuseet på Potsdamer Platz i Berlin og dermed gennem historien om tysk film fra Fritz Lang og die Asta til Marlene Dietrich og Fassbinder
1. februar 2008

Hvor Det Danske Filmmuseum er en velbevaret hemmelighed for alle andre end cineaster, har det tyske en central placering på den befærdede Potsdamer Platz. Udenfor skal en statue af den store og populære lokale komiker Heinz Rühmann trække besøgende ind (i Danmark kunne det tilsvarende være Olsen-bandens tre medlemmer). Det er det, museet kan: være et udstillingsvindue og dermed en multimedie-reklamesøjle for biograffilm som sådan.

Film er handling, bevægelse og kys, men navnlig blikke, lyder museets 'indgangsreplik' til publikum. Per Kirkeby skrev engang, at en film er dens billeder. Lars von Trier ville måske fremhæve pauserne. Men tyskerne har måske mest ret: De sigende blikke. Film er selvfølgelig det hele på én gang, men læg mærke til blikkene næste gang, du ser film.

Der spilles på mytologien, de store legender. At følge den nøje afstukne rute gennem det i grunden ikke ret store museum, dog i to etager, er som at blive ført på en bølge gennem tysk film gennem 100 år. Det føles behageligt, for ikke at sige 'lækkert'.

Dæmpet belysning og lysende montrer og med mulighed for at se små filmglimt. Det meste er jo fotostater, avisartikler og dokumenter, men også kostumer og effekter, som har tilhørt stjernerne.

Enkelt sat op og koncentreret om de helt store navne. Magien således fastholdt.

Metropolis

Nogle få apparater fra filmens barndom, og vi er i et rum, som hylder Asta Nielsen eller die Asta, den store danske stumfilmsdiva, som tyskerne tog til sig som deres egen, med blandt andet hendes teaterkikkert såmænd.

Videre til forløberen for Star Wars, Fritz Langs science fiction-film Metropolis med store panoramaer med højhuse på grænsen til det skyskrabede plus special effects.

Dengang i 1920'erne konkurrerede Berlins Babelsberg-studier med Hollywood om at være filmverdenens metropolis, men det fik en ende, da nazisterne tilranede sig magten, og en række af de største navne ikke hurtigt nok kunne fly til Hollywood.

En af dem blev - Leni Riefensthal, i hvis afdeling en model af Berlins olympiske stadion 1936 er opstillet, så man kan få et fagligt indtryk af hendes kameravinkler.

Tysk film var rig på store navne - Lubitsch, von Sternberg, Emil Jannings - men størst af dem alle var Marlene Dietrich, som blev et af århundredets ikoner, intet mindre, idet hun rummede en stor bid af Europas politiske historie i sig. Også hun tog til Amerika, hvor hun blev venner med Ernest Hemingway, der kærligt kaldte hende Kraut. I en montre ses et brev fra ham til hende: "For my dearest Kraut with all my love. Papa."

Nedenunder står "1934-1959-always."

Så er man tæt på både film- og litteraturhistorien, mens die Krauts kendte sange von kopf bis fuß skaber atmosfæren i den del af museet.

Seneste kapitel

I et i dag kuriøst brev fra en militærperson påbydes Marlene Dietrich at holde igen med at vise sine berømte ben frem i en optræden for de amerikanske soldater, da det støder kirkelige kredse. Det er en ordre, og en ordre er en ordre, skriver Howard Hobbs, men "lad os tales ved, når du kommer."

Tysk film er også lystspillene, som i sagens natur mest har national interesse, fordi de nok underholder tyskerne, men ikke løfter filmen kunstnerisk, som den senere Rainer Werner Fassbinder gjorde med Hannah Schygulla som hovedskuespillerinden, der blev præsenteret på forsiden af Time Magazine, her udstillet som Europas førende.

Med dem og med Volker Schlöndorff er vi nået frem til det museumsmæssigt sidste kapitel af tysk films historie. I disse år skrives endnu et med film, som reviderer Hitler-tiden og originalt beskriver perioden med og efter Muren, men det er ikke gammelt nok til at være med.

www.filmmuseum-berlin.de

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu