Læsetid 5 min.

James Joyce og de dunkle ord

Gådefuld. Hans hovedværk er blevet kaldt pornografisk, ulæseligt og det 20. århundredes vigtigste roman. Forfatteren, sproggeniet og nyreelskeren James Joyce ville være fyldt 126 år på lørdag. Information har besøgt The James Joyce Centre i Dublin
Trange kår. Et lille rum i the James Joyce Centre i Dublin er indrettet som en kopi af den særdeles spartanske lejlighed, Joyce og hans kone Nora boede i. Sengebordet er her forsynet med den irske forfatters karakteristiske briller og en notesblok, hvor titlen Telemachos, 1. kapitel i Ulysses, lige kan anes. Ifølge centrets leder, James Quin, var Joyce således ofte nødt til at sidde i sengen og skrive, da der ikke var plads til et skrivebord.

Trange kår. Et lille rum i the James Joyce Centre i Dublin er indrettet som en kopi af den særdeles spartanske lejlighed, Joyce og hans kone Nora boede i. Sengebordet er her forsynet med den irske forfatters karakteristiske briller og en notesblok, hvor titlen Telemachos, 1. kapitel i Ulysses, lige kan anes. Ifølge centrets leder, James Quin, var Joyce således ofte nødt til at sidde i sengen og skrive, da der ikke var plads til et skrivebord.

31. januar 2008

DUBLIN - "Jeg fandt Ulysses i min fars bogreol, da jeg var meget ung. Han var ikke nogen stor læser og er det stadig ikke, men han havde den altså stående. Han havde sikkert købt den, fordi han havde hørt, den var pornografisk," griner James Quin.

Quin er leder af the James Joyce Centre i Dublin. Han er en lille, men ganske omfangsrig mand, som fortæller hver eneste James Joyce-anekdote - og dem kan han mange af - med en næsten barnlig iver og i reglen efterfulgt af et energisk, indforstået grin. Således den, han lige har afsluttet, om, hvordan Ulysses i sin tid blev afvist både i England og USA på grund af dens 'erotiske indhold'.

"Så jeg læste Ulysses første gang som meget ung - uden at forstå et ord af den selvfølgelig," fortsætter Quin og kommer dermed med en erkendelse, som han uden tvivl deler med mange andre Joyce-læsere.

For at få klicheen af vejen med det samme, er hovedværket, Ulysses, der udkom i 1922 på den irske forfatters 40 års fødselsdag, nemlig ikke ligefrem nogen let læst lægeroman. Ja, nogen vil måske endda hævde, at den i mindre grad er en roman end den sproglige version af en blæksprutte, der løser en Rubiks terning i Spejlhuset i Tivoli. Og Joyce skrev da også selv i et brev til sin franske oversætter:

"Jeg har indlagt så mange gåder i den, at det ville holde professorer beskæftiget i flere århundreder med at diskutere, hvad de betød. Det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sin egen udødelighed."

Til det kan man ind til videre konkludere, at Joyce lever videre i bedste velgående. Her knap 86 år efter udgivelsen kæmper professorerne i hvert fald stadig indædt med gåderne i en bog, der såmænd bare fortæller den relativt simple historie om en dag i den jødiske annonceagent Leopold Blooms ganske uglamourøse liv i Dublin. Joyce var nemlig en almindelighedernes mand, som mente, at en mand fortæller mere om sig selv, når han binder sit snørebånd, end når han erklærer krig, og at en kvinde karakteriserer sig selv tydeligere, når hun skærer en skive brød, end når hun skærer halsen over på en rivalinde.

Joyce til folket

Beskrivelsen af Blooms' dag er imidlertid så mættet med sproglige labyrinter og politiske, religiøse, filosofiske og litterære parodier og referencer, langt ud over den grundlæggende parallel til Homers Odysseen, at det stiller gigantiske krav til læseren. Men faktisk stillede Joyce kun ét eneste krav, fortæller James Quin:

"Det eneste, Joyce krævede af læseren, var, at han eller hun satte hele sit liv af til at studere værket."

"Men," tilføjer Quin hurtigt, "det skal man ikke lade sig afskrække af. Man kan sagtens bare tage Ulysses frem og læse den. Mange opfatter desværre Joyce som noget elitært for nogle få udvalgte, der taler til hinanden i Joyce-citater. Det afskyr jeg," siger Quin og skærer en grimasse.

"Formålet med the James Joyce Centre er netop at få Joyce ud til alle, og det er også sådan, Joyce ville have det. Han var en forfatter af folket."

Det tyder også på, at centret går langt i jagten på det mål. Seks dage om ugen arrangerer det gåture rundt i Dublin, hvor man bliver præsenteret for steder fra Ulysses og Joyces andre værker. 28-årige Alison Lacivita er guide på turene, og hun fortæller, at deltagerne i hvert fald ikke kan beskrives som elitære litterater.

"Jeg havde engang fem nordmænd midt i 50'erne med rundt. De var så fulde, at de med garanti ikke hørte et ord af, hvad jeg sagde," siger hun og nævner en flok hollændere på polterabend som en anden af de mere eksotiske grupper, hun har ført gennem Joyces Dublin.

Alison eget første møde med Joyce var som 16-årig, da hun læste hans debutroman, Portræt af kunstneren som ungt menneske fra 1916 - og ikke forstod et ord af den.

Toohoohoordenenvejr

Oplevelsen skræmte dog ikke, og hun er nu i gang med en ph.d.-afhandling med arbejdstitlen Joyce og vejret. Og apropos Joyce og vejret, peger James Quin på en tre meter lang inskription på væggen, et af de såkaldte 'tordenord', der optræder i Joyces sidste roman fra 1939, Finnegans Wake. Der står - og lad det eksemplificere kompleksiteten i dette værk:

"bababadalgharaghtakamminarronnkonnbronntonnerronntuonnthunntrovarrhounawnskawntoohoohoordenenthurnuk."

Quin forklarer ivrigt:

"Joyce indsatte 10 tordenord i Finnegans Wake, hvor de ni første hver er på 100 bogstaver, mens det sidste er på 101. På den måde symboliserer de 1001 nat. De er sammensat af det samme ord på et hav af forskellige sprog fra engelsk og fransk til dansk og japansk. Det her betyder torden og indeholder blandt andet det oldnordiske ord for torden (i kursiv)."

I modsætning til Ulysses medgiver Quin, at Finnegans Wake ikke er en bog, man læser fra ende til anden. Han fortæller, at han vel efterhånden har været igennem den to gange, men at det er sket tre-fire sider af gangen. Samme betragtning lød i øvrigt fra den danske digter Peter Laugesen sidste år i Information, hvor han desuden fortalte, at han har læst i bogen i snart 50 år.

"En af grundene til, at Finnegans Wake er så svært tilgængelig, er, at Joyce i endnu højere grad end i Ulysses bruger ord på grund af deres lyd eller rytme i stedet for deres betydning," fortsætter Quin.

"Musik spillede en kæmpe rolle for Joyce, og der er over 1.000 referencer til musik i Ulysses, hvor hele Seirenerne-kapitlet (kap. 11) faktisk er skrevet som et stykke musik. Et kapitel, der interessant nok handler om, at Bloom skal fise," siger Quin og griner begejstret.

Kirke eller bordel

At det længste kapitel, Kirke-kapitlet (kap. 15), i Ulysses omhandler Leopold Blooms bordelbesøg - og for den sags skyld at et andet af de 10 tordenord i Finnegans Wake er skabt af ordet luder - er ikke tilfældigt. Joyce brugte en væsentlig del af sin tid i Dublins bordelkvarter, der ifølge Alison Lacivita dengang i slutningen af det 19. århundrede blev kaldt 'det værste slum i Europa'.

Samtidig med at den da 16-årige Joyce fik sine første seksuelle erfaringer i Skøgegaden, for nu at bruge Ulysses-termer, gik han imidlertid i byens Jesuitterskole og overvejede at blive præst. Et dobbeltliv, der snart førte til, at Joyce brød med og vendte sig mod religionen, fortæller Quin og opsummerer sin karakteristik af Joyce:

"Han var arrogant, selvsikker og utroligt målbevidst. Ligesom Ibsen og Wagner og før dem Byron og Beethoven. Joyce besluttede tidligt, at han ville være forfatter, og at han ville være en stor forfatter," siger James Quin og tilføjer pludseligt vemodigt, som om det er en erkendelse, der netop har ramt ham:

"Vi får desværre færre og færre af den slags i disse tider."

Men så lad der her lyde en opfordring til at læse en af dem, vi har fået, og et værk, som Hemingway kaldte "en allerhelvedes vidunderlig bog" og Virginia Woolf fandt "uopdragent". Tvivler du? Så lad da Joyce selv her til slut tilintetgøre al kritik om ulæselighed med blot et enkelt, sparsomt citat derfra - signeret Leopold Bloom:

"Du finder mine ord dunkle? Mener du ikke, dunkelhed er i vore sjæle?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu