Læsetid: 3 min.

Journalistløfter

Etiske retningslinjer, journalistløfter og manifester er ikke en vaccine mod dårlig journalistik. Det er god forebyggelse
18. januar 2008

De journaliststuderende på Syddansk Universitet skal afgive et højtideligt journalistløfte, før de bliver sendt ud i verden. Lige nu arbejdes der på indholdet i løftet. Det bliver spændene at se, hvad det kommer til at handle om. Bliver det en dogmeversion, hvor der sværges til de presseetiske regler eller bliver det et directors cut med et specielt fingeraftryk fra Odense?

Tirsdag aften i Deadline. Kurt Strand har besøg af Mette Davidsen-Nielsen fra journalistuddannelsen på Syddansk Universitet og Annemarie Dohn fra Danmarks Journalisthøjskole.

Davidsen-Nielsen argumenterede for vigtigheden af at afgive et løfte. Indadtil kan et løfte være med til at skabe en faglig identitet, et etisk beredskab, og give den studerende en tydelig forståelse af det fag og den profession hun har valgt. Udadtil kan løftet skabe faglig profil, men også være med til at tegne tydelig grænser til bloggere og andre 'content providers' som det hedder på Montgomerysk og Murdochsk.

Dohn argumenterede for det modsatte synspunkt. Journalisthøjskolen ville ikke gå i gang med at formulere løfter, men fortsætte med at undervise i journalistisk etik som en del af den daglige, praktiske undervisning af kommende journalister. Som Dohn ganske rigtigt fremførte, sikrer man sig jo ikke imod journalistiske sager og etiske bommerter, bare fordi man indfører journalistløfter eller etiske retningslinjer. For Dohn var det også vigtigt at fastholde den håndværksmæssige side af journalistikken, hvor etik er noget der diskuteres fra historie til historie.

Det er svært ikke at være enig med Dohn i, at etik ikke må blive en abstrakt-teoretisk remse, der afkobles fra det journalistiske håndværk. Det er også rigtig svært at være uenig med Davidsen-Nielsen i, at journalistløfter er en rigtig god idé. Selvfølgelig vil journalistikken stadig komme til at lave store etiske bommerter som Triple A eller Mors-sagen. Det kan næsten ikke undgås med stadig mere pressede produktionsforhold ude på redaktionerne. Men at løfter ikke kan vaccinere mod uheldige sager, er jo heller ikke et argument for at lade være med lave løfter, må man indvende. Tværtimod. Kommende og udøvende journalister bliver kun mere etisk bevidste, mere reflekterede omkring deres egne grænser og mere oplyste om journalistikkens normer og regler ved at arbejde med journalistløfter eller andre kodekser.

Normer og regler

På RUC's journalistuddannelse formulerede man et "manifest for RUC-journalisten" tilbage i 2001. Manifestet består af seks udsagn, der både kan ses som meget overordnede etiske retningslinjer, men også som en faglig profil for de akademiske journalister, der uddannes i Roskilde. Et af buddene hedder: "RUC-journalisten ønsker at medvirke til en kvalificeret og offentlig debat. Det gør hun ved at tilvejebringe relevant oplysning og dokumentation, og ved at afprøve argumenter og påstande med akademisk, kritisk sans".

På den ene side aftegner budet et journalistisk ideal om offentlig debat og en overordnet etisk rettesnor for, hvordan den akademiske journalist griber det an. På den anden side kan buddene også bruges til at diskutere konkret journalistik i undervisningen, "Er det relevant dokumentation?", og som et individuelt kvalitetstjek, "Har jeg brugt min akademiske, kritiske sans?".

Også de store medier arbejder med journalistiske retningslinjer. Mange deler dem med offentligheden, som f.eks. Jyllands-Posten, der har lagt deres grundlov på nettet. De journalistiske retningslinjer er forskellige og ikke alle er ikke lige så detaljerede og gennemarbejdede, som det digre værk fra Danmarks Radio.

Åbenhed om normerne

Andre tiltag som læser-seer-redaktørerne på Politiken og DR, vidner også om en åbenhed i forhold til at lægge normer frem på bordet og arbejde aktivt med dem. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan og i hvor høj grad man bruger retningslinjerne i praksis. Men de er der og kan både bruges som kvalitetstjek, som opslagsværk eller som argumentation i diskussioner på redaktionen. For nyhedsforbrugeren bidrager det til en gennemsigtighed og en form for varedeklaration.

Der er jo også de presseetiske regler. I Norge aflægger man ikke journalistløfter, men siden 1936 har norske journalister arbejdet efter en række selvpålagte etiske normer, den såkaldte "Vær Varsom-plakat". De handler både om pressens samfundsrolle, integritet og ansvar, journalistisk adfærd og forhold til kilderne samt publiceringsregler. Normerne diskuteres jævnligt, og plakaten bliver revideret ofte, senest i 2006. Og der er endda også to afsnit om tekstreklame og redaktøransvar.

Det skorter ikke på journalistiske normer og regler, der kan diskuteres og aflægges løfte til. Etiske retningslinjer, journalistløfter og manifester kan dog aldrig blive en vaccine mod dårlig journalistik. Men ved sætte ord på idealer og professionelle normer sikrer vi en løbende debat om journalistik og om journalistikkens grænser. Det er god forebyggelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu