Læserbrev
Læsetid: 5 min.

Læserbreve

Om bogbrænding på bibliotekerne, Monica Papazus, Søren Krarup, Film og bøger og Peter Øvig Knudsen og Montanaprisen
Kultur
31. januar 2008

Stop bogbrændingen

Kristina Stoltz, forfatter

Ifølge Hannah Arendt ligger kimen til revolution indbygget i selve nataliteten, ja i en hver begyndelse. Omstyrtning af det bestående kan måske give et øjebliks luft, men fører ikke altid noget bedre med sig. Og slet ikke, hvis man ikke har gjort sig klart, hvad det er, man gør oprør mod, før man begynder at brænde bøger og viske fortiden ud.

Bibliotekarerne har et brændende ønske om at mindske udvalget af bøger på det enkelte folkebibliotek. Det vil medføre, at store dele af ikke alene den danske, men også verdens litteraturhistorie vil være forvist til fjerne centralbiblioteker, som der fra 2010 kun skal være seks af.

Det er et udtryk for forarmelse og kan ikke undgå at få mig til at tænke på, at vi her har at gøre med en bibliotekarstand, der famler i blinde i et oprør mod noget, de skræmmende nok ikke rigtigt ved, hvad er. For hvad er de støvede gamle bøger egentlig andet end nogle støvede gamle bøger? Hvad står der egentlig i dem?

Bibliotekarerne kan umuligt have haft mere end få timers litteraturhistorie, siden de med forstanden i behold kan gå ind for, at et oplyst vestligt land, hvis fremmeste eksport i fremtiden skal være viden, skal have næsten bogløse biblioteker.

Der er noget uhyre provinsielt over den falden på knæ fascination, bibliotekerne stadigvæk har af internettet, og de nye medier.

I bibliotekernes forkrampede forsøg på at følge med tiden ved at komme af med bøgerne og installere stadigt flere fladskærme er tiden for længst løbet fra dem. For i virkelighedens verden ligger stort set alle danske hjem inde med en eller flere computere og adgang til internettet.

Nutidens skoleelever har således både adgang til internettet derhjemme og i skolen, og det må primært være skolens opgave, og ikke bibliotekernes, at undervise dagens unge i, hvordan man søger viden på nettet. Det er udmærket, at man kan låne musik og computerspil på bibliotekerne, men hvis man ender med ikke at kunne kende forskel på en ungdomsklub og et folkebibliotek, hvad er så ideen med at betale skattepenge til bevarelsen af bibliotekerne? Kan vi så ikke lige så godt poste pengene ind i undervisningssektoren eller hospitalerne? Og hvis bibliotekernes bogudvalg ikke adskiller sig fra paperback udgaverne af krimier og chiclitt bøger i boghandleren, ja hvorfor så overhovedet have biblioteker? Et af tidens mantraer er, at vi frem for alt må følge med tiden, for ellers falder vi af toget på den hastigt voksende kommunikationsmotorvej.

Men det som burde være bibliotekernes fremmeste rolle i det moderne kommunikationssamfund, er tværtimod at skabe rum for fordybelse, så vi stakkels moderne mennesker kan få den fornødne viden og åndelige belast med os til at overleve medfarten.

Så derfor lyder mit opråb: Stop bogbrændingen og bevar bøgernes bibliotek.

Læs Papazu

Peter Kocsis, Holte

Jeg kan kun give Søren Krarup ret, når han i Inf. den 24.1. opfordrer os til at læse Monica Papazus bøger om Kosova. Læs dem! Bøgerne er nemlig glimrende eksempler på den tankens kloak, hvoraf den serbiske national-religiøse chauvinisme er opblomstret, et rendyrket idiotisk sammensurium af løgne, myter, forvrængninger og had, hvis ypperste frugter er psykopatiske krigsforbrydere som Arkan, Milosevic, Mladic, Karazdic m.fl.

Læs dem og få et indblik i en "åndfuld, dybtgående og enestående" apologetik for folkefordrivelse og massemord, altsammen i Jesu navn.

Nu venter vi blot spændt på, hvilke andre stuerene åndspersonligheder Krarups næste boganbefaling anbringer os i selskab med, måske nogle hutu-generaler?

Tudefjæs

Paul Smith, historiker, Århus C

Søren Krarup skjuler sig (Inf. 24.1.) bag en værre omgang klynk - og et bekvemt hukommelsessvigt - for at krybe udenom Kosovo-sagens historiske kerne:

Serberne kom ikke oprindeligt fra Kosovo men fra det centrale Ukraine, hvor alle de slaviske folk stammer fra.

Film og bøger

Marianne Wiltrup, Frederiksberg

Det var en interessant vinkel i sidste nummer af bogtillægget at få film og bøger koblet sammen, et emne, der interesserer mig meget.

Bare inden for dansk film er der jo masser af eksempler, som slet ikke blev berørt i sidste nummer; ikke engang vores to Oscarvindere Bille August og Gabriel Axel!

Jeg opstiller her min egen (og Morten Piils!) prioriterede liste over dansk film efter dansk (og norsk) litteratur:

Øhhh vi har da så vidt jeg kan huske ikke skrevet om nationale tests....?

1 - Pelle Erobreren

2- Babettes gæstebud

3- Sommerglæder

4- Sult

5- Himmel og helvede

6- Ordet

7- De nøgne Træer

8- Midt i en Jazztid

9- Løgneren

10- Pan

11- Det forsømte Forår

12- Den forsvundne Fuldmægtig

13- Hærværk

14- Tænk på et Tal

15- Jeg er Dina

Og så er der lige Carit Etlars svenskekrigs romaner:

Gøngehøvdingen

Dronningens Vagtmester

Desværre er de eneste ikke vellykkede film (med undtagelse af de to sidstnævnte) Hærværk, måske især fordi Tom Kristensens roman er en af de helt store i dansk litteratur, samt Jeg er Dina, dog synes jeg også, romanen var problematisk .

Øvig og Montanaprisen

Ole Nyegaard, mag.art. i litteraturhistorie, Åbyhøj

Når Peter Øvig Knudsen får Cavlingprisen for sine bøger om Blekingegadebanden er det velfortjent.

Et vigtigt emne. Øvig Knudsen kommer hurtigt gennem en stor stofmængde og gør det letforståeligt - god journalistik.

Når Peter Øvig Knudsen får Montanas litteraturpris, vækker det bekymring. Bøgerne er ikke særligt velskrevne, og stoffet kluntet disponeret - mange unødige gentagelser. Øvig Knudsens arbejde fungerer i en journalistisk sammenhæng, hvor vilkår som deadlines og stofmængde netop resulterer i uafpudsede tekster. Læser man Øvigs bøger som litteratur, bliver resultatet - dårlig litteratur.

Når der udgives dansk litteratur af forfattere, der både kan skrive og disponere deres stof, er det foruroligende. Især set i lyset af, at forfatterne ofte kæmper for at få tid, råd og ro til at skrive - og hverken beskæftigelses- eller kulturministeren vil kendes ved kunstnere på supplerende dagpenge (se Politiken 5. januar 2008). Og når Erik Skyum-Nielsen (i Information 18. januar 2008) siger, at Øvig Knudsen "har skabt en funktionel fortælleform", fremstår Skyum-Nielsen som useriøs (fortælleformen fungerer ikke) og gør indholdet vigtigere end formen. Det danske bogmarked fyldes med dårligt skrevne bøger af journalister og mediefolk om aktuelle emner. En udvikling som Skyum-Nielsen og Montanaprisen støtter - mens vi risikerer, at litteratur bliver en mangelvare.

At give Øvig Knudsen en litteraturpris svarer til at give cykelhandleren Nobelprisen i fysik - men det er der vel også en logik i.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak til Stoltz, Kocsis og Smith for et par gode grin. Sådan ska de ha det, de tudefjæs!