Kommentar
Læsetid: 3 min.

Det levende billede

Fjernsyn er en gave, når de beherskede ord ikke kan skjule det triumferende blik
Kultur
25. januar 2008

Sommetider er fjernsyn virkelig en gave. Hvis et billede taler mere end tusind ord, og den er jeg med på, så taler et enkelt levende billede somme tider - ikke altid - mere end tusind faste.

Tag nu for eksempel statsministeren. Med rutinen fremtræder han i stigende grad statsmandsagtig. Rolig, værdig og med overblik. Andre medlemmer af hans regeringskoalition eller støtteparti kan råbe og skrige, hoppe op og ned, kaste med mudder og true deres egne medlemmer med eksklusion, hvis ikke de retter ind.

Den slags behøver Anders Fogh Rasmussen ikke.

Det har han folk til.

Han lader sig ikke rive ud af fatning.

Det kunne aldrig falde ham ind at sige om politiske modstandere - selv om de er grønlændere - at de "lige er kommet ned fra indlandsisen" (Søren Pind), eller at de hellere skulle tage sig af deres egne problemer med misrøgtede børn i Grønland (flere medlemmer af Dansk Folkeparti), eller at true dem med økonomiske konsekvenser i selvstyreforhandlingerne, (Venstres Inger Støjberg og flere medlemmer af DF).

Om de grønlandske folketingsmedlemmers beslutning om at stemme mod regeringen lød det alfaderligt:

"Man skal altid gøre op med sig selv, om det er det rigtige, man gør."

Munden og øjnene

Statsministeren har et af den slags ansigter, som minder om de børnebøger, hvor siden er delt i flere afsnit, og billedet forandrer sig, alt efter hvilke dele, man klapper sammen. Det sås tydeligti nyhedsudsendelserne onsdag aften, hvor den underste halvdel viste munden, som behersket og lidenskabsløst afviste, at han skulle have truet Naser Khader med valg:

"Jeg udtaler mig af princip aldrig om valg. Vi har haft gode drøftelser. Og det er vigtigt for regeringen at sikre, at der er et flertal for regeringen og regeringens politik."

Man kan nærstudere sætningen 17 gange. Manden siger ikke noget, der ikke er indlysende. Intet som helst. Hvis man er i tvivl, kan man udsætte ordene for negationsprøven:

"Det er ligegyldigt for regeringen at sikre, at der er et flertal -"

Se selv. Det er tomme ord.

Men så er det, tv viser sin berettigelse: Det viser os overflappen, den med den øverste del af ansigtet: Øjnene. De røber sig med et blik af uforfalsket, ustyrlig triumf:

"Jeg vandt. De andre kommer ned med nakken."

Ordene forblev usagte, men øjnene sagde alt. Lige så tydeligt, som Kennedys berømte citat fra Cuba-krisen (uden sammenligning i øvrigt, hverken med alvoren eller de involverede): "We saw eyeball to eyeball. And the other guy just blinked."

Manden, der blinkedei dette tilfælde, var Naser Khader. Hans ansigt er slet ikke som Foghs. Det er ikke deleligt. Faktisk passer Khaders fysiognomi slet ikke til sådan en delebog. Hos ham kan man heller ikke dele hovedet fra kroppen. Det hele hænger sammen: Kroppen hænger, øjnene flakker, og ordene farer hid og did.

"Vi har fået en ny start," siger munden, og hele kropssproget skriger, at det tror han ikke engang selv på.

Udvidet flertal

Måske er Naser Khader bare en mere redelig person fra naturens hånd, og derfor uegnet til det politiske maskespil. Det er ikke til at vide.

Men hjemme ved skærmen må man gøre sig sine overvejelser: Er der ikke noget vægelsindet ved en mand, der skifter slips tre gange om dagen? Denne detalje skyldes også fjernsynet, og - tro mig - det er den slags, vi seerebider mærke i.

Naser Khader gik hjem og skrev i sit nyhedsbrev, at udsigten til et valg om asylansøgerne ikke skræmmer Ny Alliance:

"Skulle det ske, at regeringen og Dansk Folkeparti mod forventning alligevel ikke er indstillede på at flytte sig i vores retning - så må vi konstatere, at regeringen ikke har flertal for sin politik, og den må så drage konsekvensen," skriver Khader.

Var det i grunden ikke også det, han sagde i dagene op til skole/hjemsamtalen på Foghs kontor?

Khaders udlægning - at Ny Alliance har brudt VKO-flertallet - deles af Informations leder torsdag. Så vidt jeg kan se, er det brudt ved at udvide det. Regeringen kan nu udover at regne med Dansk Folkeparti også regne med Ny Alliance.

Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man udover at høre ordene også ser øjnene.

Mon asylsøgere ser danske nyhedsudsendelser?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her