Læsetid: 7 min.

Manden der vidste for meget

Den krigsforbrydersigtede Branimir Glavas har forladt fængslet til fordel for en plads i parlamentet. Forfatteren Slavenka Drakulic ser en tavshedens konspiration vokse frem i Kroatien. Og er det acceptabel praksis i et land, der stiler efter snarligt EU-medlemskab?
Den krigsforbrydersigtede Branimir Glavas har forladt fængslet til fordel for en plads i parlamentet. Forfatteren Slavenka Drakulic ser en tavshedens konspiration vokse frem i Kroatien
24. januar 2008

Forestil Dem, at Tyskland har holdt valg, og det nye parlament er trådt sammen for første gang. Forestil Dem endvidere, at et af de nyvalgte parlamentsmedlemmer er en person, som er sigtet for at stå bag krigsforbrydelser mod civile. Han er langtfra så stor en fisk som Adolf Eichmann eller Odilo Globocnik, men lad os sige, at han under krigen var en af de lavere rangerende 'villige bødler', som udelukkende - men måske lidt for villigt - 'parerede ordrer'.

En retssag er i gang imod ham, men efter at han er blevet valgt til parlamentet, beslutter et flertal her, at han skal løslades fra sit varetægtsfængsel. Han vil nu kunne forberede sit forsvar i frihed, hvis han da overhovedet behøver dette forsvar, da han nu har fået parlamentarisk immunitet.

Ser man bort fra de juridiske problemstillinger i en sådan hypotetisk sag, bliver det spørgsmål tilbage: Er det virkelig muligt, at en krigsforbrydersigtet kan vælges til et parlament i noget europæisk land? Det er det måske, hvis han er lovligt valgt. Men er det det hele? Er der ikke moralske spørgsmål, der både kan og bør rejses: F.eks. hvordan de øvrige parlamentsmedlemmer kan tolerere en sådan person i deres midte? Eller om de betragter krigsforbrydere som en truet art, der har behov for beskyttelse?

Synonym for frygt

Hvor utænkeligt dette end ville være i Tyskland, er det ikke desto mindre virkelighed i Kroatien. Den pågældende mands navn vil ikke sige mange noget, medmindre de er Balkan-eksperter. Men skønt han ikke er så berygtet som Ratko Mladic, Radovan Karadzic eller Ante Gotovina, er sigtelserne imod ham alvorlige nok. For i krigsårene 1991 og 1992, var Branimir Glavas' navn - især i Osijek (Krotians fjerdestørste by, red.) - et synonym for frygt.

Hvem er denne 51-årige mand, som har tillagt sig et så uhyrligt ry?

Som så mange andre hørte man først om ham i 1990 - da var han blandt medstifterne af Den Kroatiske Demokratiske Union, Franjo Tudjmans parti i Slavonien, Kroatiens østligste provins. I krigens første fase stod han i spidsen for forsvaret af sin slavoniske hjemby, Osijek, hvor han snart greb den totale magt på den eneste måde, han kendte til: ved at gøre sine ord til lov.

Snart udviklede han sig til en krigsherre i den slavoniske region, der uindskrænket kunne bestemme over liv og død. Under hans 'styre' fra begyndelsen af krigen i 1991 forsvandt adskillige civile af serbisk oprindelse i løbet af natten fra deres hjem - det præcise antal mangler endnu at blive fastslået. Den nærliggende flod Drava opslugte deres som oftest torturerede lig.

En nyttig nationalist

De krigsforbrydelser, der blev begået under Kroatiens uafhængighedskamp, blev dengang slet ikke anset for at være forbrydelser. Branimir Glavas blev først et problem og en ubehagelig og farlig byrde efter krigen. Ubehagelig, fordi han forlangte at få et stykke af kagen - farlig, fordi han vidste for meget.

Skønt Branimir Glavas opretholdt heltestatus - det er nu engang kutyme i Kroatien, også når det gælder de andre krigsforbrydermistænkte - forstod Franjo Tudjman og den just genvalgte statsminister, Ivo Sanader, efterhånden, at Branimir Glavas kunne blive en alvorlig hindring på vejen, hvis det skulle lykkes for deres parti at føre Kroatien ind i EU. Det stod dem klart, at det ville blive en elementær politisk nødvendighed at distancere sig fra Branimir Glavas og dennes ekstreme nationalistiske politik.

Indtil da havde de brugt ham, når han var nødvendig i deres interne partikampe og gladeligt overladt det til ham at styre Slavonien og Osijek, som han nu fandt passende.

Branimir Glavas havde indtil dette tidspunkt været medlem af alle parlamentssamlinger, selv i perioden hvor socialistpartiet regerede. Hans rolle i krigsforbrydelser var aldrig blevet undersøgt. Han forekom ganske enkelt urørlig.

'Garage-affæren'

Der gik mange år, før hans sag blev undersøgt, og en retsproces kom i stand - og igen skete dette snarere for at pleje landets image udadtil end for at finde frem til sandheden.

For nogle år siden dukkede der så et øjenvidne op. Endelig var en insider rede til at tale ud, således at den offentlige anklagemyndighed ikke længere kunne hævde, at Branimir Glavas udelukkende havde været en helt. Som resultat af en undersøgelse, der kom til at strække sig over to år, blev han i 2007 sigtet for to forhold med en strafferamme på 20 år, såfremt han blev erklæret skyldig.

Den første sag blev af de kroatiske medier kaldt for 'Garage-affæren', fordi Branimir Glavas blev sigtet for at have givet ordre til tortur (som angiveligt foregik i en nærliggende garage) og mord på to serbiske civile fra Osijek. Et af ofrene døde efter at være blevet tvunget til at drikke syre fra et bilbatteri.

I det andet forhold blev Glavas anklaget for tortur og drab på mindst 10 serbiske civile. Denne kom til at gå navnet 'Scotch Tape-affæren', fordi de tilfangetagne fik munden tilklæbet med tape, før de blev likvideret ved en flodbred i Osijek, hvorefter deres lig blev smidt i vandet. En af disse personer, som nu lever i Serbien, overlevede imidlertid mordforsøget og er nu kronvidne for anklageren.

Sultestrejke

Branimir Glavas, som har vandret ind og ud af varetægtsfængsel, afviser alle anklager og har tyet til alskens juridiske undvigemanøvrer og andre tricks for at redde sit skind. Han har herunder haft held til at ydmyge og true visse vidner og lagt pres på domstolen ved at gribe til sultestrejker. Sin seneste sultestrejke fortsatte han, indtil han for en uge siden blev løsladt fra fængselshospitalet.

Hans plan om at blive kandidat for det lille parti, som han selv grundlagde i 2006 (Slavoniens og Baranjas Kroatiske Demokratiske Forsamling, HDSSB), og lade sig vælge til parlamentet for sjette gang i træk for at opnå immunitet, var lige så vel tilrettelagt, som den var behændigt udført.

I dette spil var han ikke alene, hvilket han i øvrigt aldrig har været. Få dage før parlamentets samling erklærede Kroatiens statsminister, Ivo Sanader, at Glavas skulle løslades fra varetægtsfængslet og have lov til at deltage i arbejdet i det nye parlament.

Den 'clairvoyante' statsministers officielle forklaring var, at den kroatiske forfatning gør det muligt for parlamentet at intervenere i visse retsafgørelser - den slags er, tilføjede Sanader, en hævdvunden praksis i udviklede demokratier. Han glemte dog at nævne, at udviklede demokratier, i al fald i Europa, ikke tæller krigsforbrydersigtede blandt sine medlemmer. Under alle omstændigheder gik hans profeti i opfyldelse, for et flertal i parlamentet vedtog ganske rigtigt, at Glavas skulle løslades fra varetægtsfængsel - dog skulle retssagen imod ham fortsætte.

Farlig viden

Forløbet rejser flere spørgsmål. Men de er for så vidt irrelevante, da de alligevel aldrig vil blive besvaret. Af den simple grund, at Glavas nu engang bor i Kroatien og ikke i Tyskland.

Det bliver stadig mere indlysende, at han er en mand, som ved for meget. Det er han ganske givet selv på det rene med, ligesom han har sikret sig, at Kroatiens ledende politikere også forstår det.

Ved at beskytte ham med deres aparte manøvrer har statsministeren og de parlamentsmedlemmer, som stemte for at underkende retssystemet og løslade Branimir Glavas, i realiteten stræbt efter at beskytte sig selv imod de ubehagelige sandheder, der kunne kom frem, hvis hans retssag skulle fortsætte. Anklagemyndigheden insisterede forgæves på, at han skulle forblive i varetægtsfængsel - af frygt for, at han ellers skulle påvirke vidnerne. Det får han nu rig lejlighed til.

Bevismateriale ødelagt

Det bliver interessant at følge, hvad der nu vil ske. Vil de indtil videre ganske mange vidner imod Branimir Glavas nu få 'politiske instrukser' om at modificere deres vidneudsagn? Det kræver trods alt en hel del mod at vidne mod et åbenlyst beskyttet medlem af den kroatiske politiske klasse, og det er næppe videre klogt heller.

Det står tilbage at se, om Sanaders regering vil kunne slippe af sted med en sådan beslutning. Hvad vil f.eks. Den Europæiske Union sige til et kandidatland, som stiler efter snarligt medlemskab? Men det er Sanader måske ligeglad med nu, da han har sikret sig fire år yderligere ved magten.

Det kan som post scriptum tilføjes, at det netop er kommet frem, at det selv samme hus i Osijek, i hvilket serbiske mænd blev tortureret, og hvorfra de senere blev ført videre til deres henrettelse, er blevet ødelagt, ja restløst udryddet fra Jordens overflade. Det står ikke klart, hvem der står bag tilintetgørelsen af det gerningssted, som skulle forestille at stå under rettens beskyttelse.

Ejerne af huset erklærer sig overraskede, fordi de ikke havde solgt det endnu. Det var deres hensigt, men de havde kun underskrevet en foreløbig salgskontrakt. De kommende ejere er i mellemtiden forsvundet. Retten havde beordret, at nedrivningen blev standset, men da var det allerede for sent. Når så vigtige materielle beviser kan forsvinde uden videre, bør ingen blive overrasket, hvis det næste, vi hører om Branimir Glavas, er, at hans retssag er blevet sat i bero. Eller, for den sags skyld, at Kroatiens demokrati og retsstatsprincipper er blevet sat i bero.

Slavenka Drakulic er kroatisk forfatter. Hendes seneste bog, der er oversat til dansk, er 'De ville ikke gøre en flue fortræd. Krigsforbrydere for retten i Haag'

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ikke for noget men Glavas har kun kæmpet i det område der i dag er anerkendt som Kroatien. Så denne artikel lyder meget som er serbisk journalists konspirations teoerier. Kroatien er medlem af NATO og har snartligt EU de opførte sig på mange måder eksemplarisk under krigen så lad dem dog være. Glavas er en Kroatisk helt! Der kæmpede for et frit kroatien.

Lyt ikke til serbisk propaganda!