Læsetid: 4 min.

Mogens Olsen var den bedste

Gymnastiklæreren holdt sammenbidt på sit og jeg på mit, og vi var lige ved at blive uvenner. Så kom dansklæreren forbi, men han er nu degraderet til underlærer
26. januar 2008

"Cykling er det store epos, fodbold er som romanen, fægtning som digtet, men hvad er håndbold andet end plump kortprosa?" sagde dansklæreren.

Det kan godt være, han ved noget om Oehlenschläger, Karen Blixen og Søren Kierkegaard, f.eks. hvordan de staves, men håndbold har han tydeligvis ikke forstået en brik af.

Håndbold er verdens bedste spil og modsat fodbold, som kan være dræbende kedsommeligt og ende uden et eneste mål, sker der hele tiden noget i håndbold. Spillere vises ud, så det er en lyst, og der scores i snit en gang i minuttet.

Navnlig de sidste fem minutter kan byde på en tilspidset spænding, hvor sekunderne opleves som verdens længste, sådan som vi har set det ved flere af kampene ved de igangværende Europamesterskaber.

Lille troldmand

Jeg gik ellers fredeligt og fejede i skolegården, da først idrætslæreren kom forbi - eller gymnastiklæreren, som jeg ynder at kalde ham, hvilket han vist har vænnet sig til.

Vi gerådede i en disput om, hvilken spiller der har været Danmarks bedste gennem tiderne. Vi kunne enes om, at Anja Andersen var bedst inden for damer, men herrer?

"Jørgen Petersen," sagde han. Det samme hørte jeg en mand sige i morgen-tv forleden, og det er det værste vrøvl, jeg har hørt.

"Mogens Olsen", sagde jeg.

Gymnastiklæreren holdt sammenbidt på sit, og jeg på mit, og vi var lige ved at blive uvenner.

Nu ved jeg godt, at alle helst vil have, at de store helte kommer fra deres lokalområde. Sjællændere vil sige Per Theilmann eller Jørgen Petersen, fynboerne, Jørgen Peter Hansen eller Jens Ove Hansen, men jeg kan dokumentere, at Mogens Olsen var den bedste.

Jørgen Petersen, der spillede for HG og siden Helsingør og blev kaldt den lille troldmand, var en udmærket spiller i sin tid, men så heller ikke mere.

Mogens Olsen derimod blev - og her kommer dokumentationen - topscorer ved verdensmesterskaberne i 1958.

Et lignende resultat opnåede Jørgen Petersen eller andre danske herrer aldrig.

Kringlen

Ligesom Anja var Mogens en sand boldkunstner, der kunne score næsten efter behag og på de mest umulige bolde. Han, der til dagligt spillede for Århus KFUM og til daglig var bankbud, udviste på banen en lynende intelligens og opfandt sit eget skud, kaldet 'kringle', som han affyrede ved drastisk og hurtigt at vride kroppen over til siden og simpelthen kringle sig uden om forsvarere.

Selvom alle vidste det, formåede man sjældent at dæmme op for dette skud. Talrige mål scorede han direkte på tremeterkast, nogle i sidste sekund eller efter normal spilletids ophør, hvor et tremeterkast lige skulle tages, og hele fjendens hold dannede mur. Mogens kastede sig vandret ned, så lang han var - og kom alligevel på en eller anden måde igennem.

Dertil kom, at han havde en evne til at opildne sine medspillere. Han pacede sine folk frem med skiftevis stok og gulerod og fik derved det bedste ud af dem. Det var en fornøjelse at se ham i aktion, og Århus Stadionhal kogte af begejstring, når han tog fat og vendte en kamp, man var bagud i.

Reservebænken

Århus havde dengang hele fire hold, AGF, Skovbakken, Fremad og KFUM i første division. KFUM blev flere gange dansk mester, og jeg kan endnu se holdet for mig: Erik Holst, Hans Ehrenreich, Olsen, Ivan Christiansen, Thorkild Rydahl og Jan Leschly (den senere medicinalmilliardær), og så mangler jeg en, som jeg ikke kan huske.

I det hele taget får jeg sværere og sværere ved at huske, ligesom jeg har svært ved at kende forskel på de nuværende danske håndboldspillere, der næsten alle synes at hedde Lars plus et eller andet mere f.eks. Christiansen eller Jørgensen. Undtagelserne er målmanden Hvidt samt spillerne Boldsen og Boesen, der pudsigt nok hedder det samme som to af lærerne på Århus Pedelskole dengang i 1950' erne og 60'erne.

Selv oplevede jeg Mogens Olsens træneregenskaber på nærmeste hold, da vi blev jyske ynglingemestre. Desværre var jeg også dengang kun reserve, men havde han sendt mig ind, var jeg sprunget til uden betænkning.

Jeg har ofte underholdt lærerne her på skolen med, at man egentlig burde undervise i denne vigtige periode i nationens historie, ligesom eleverne burde lære navnene udenad.

Trods facts var idrætslæreren vanskelig at overbevise, idet han mente, at topscorer ved en slutrunde ikke er eneste parameter. Således kunne Jørgen Petersen dårligt blive topscorer, når han ikke var med i 1958, og der har han en pointe.

Dum presse

Så var det dansklæreren kom forbi med sin spotske nedvurdering af håndbolden, som han affyrede irriterende muntert. Han, der ligesom den sygdomsramte lærer Vinn har opnået overlærergraden, vil jeg for fremtiden tillade mig at kalde underlæreren.

Forøvrigt skylder jeg Vinn en undskyldning, idet jeg i den forrige klumme hævdede, at han har pjækkesyge. Det passer ikke. Han er selvfølgelig ude med en skade.

Engang, da jeg diskuterede Irak-krig med vores oldævl-lærer, der hedder Peter Laugesen ligesom digteren, sagde denne, at man i stedet for at sende soldater derned, burde have sendt Mogens Olsen. Jeg tror faktisk, at han ville håne mig, blot fordi jeg har haft en stor oplevelse inden for håndboldens poesi og gentagne gange vender tilbage til den. Forøvrigt døde Mogens Olsen for et års tid siden, 74 år, uden at københavnerpressen dårligt nok bemærkede det. Typisk den, men jeg håber der herved er rådet nogen bod på det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu