Maria Eisner. 16 år, Aalborg. Går i 1. G. Arbejder, er glad for venner, familie og musik, går ofte til koncert...
Jeg har selv en MySpace- profil, og min fornemmelse er, at folk bruger det til at skabe nye sociale kontakter. Der er også tilfælde, hvor musikere ønsker at sprede deres musik og derfor ansøger en masse om venskab, så de får folk til at opdage deres musik. Jeg har ofte fået tilsendt ansøgninger om venskab fra forskellige musikere eller andre, og det virker lidt desperat, nærmest som en slags konkurrence. Da jeg lavede min profil, var det ikke for at møde en masse nye mennesker, det var mere, fordi jeg kunne se billeder eller lignende af de bands og solister, som jeg er interesseret i. Jeg bruger det heller ikke til at snakke med mine venner, så for mig er MySpace bare en hjemmeside, hvor jeg kan se, hvornår den næste koncert er. Selvfølgelig er det et godt sted at blive opdaget for bands og solister, og jeg tror også, det har været til stor gavn for mange musikere, men der er dog en grænse. Det er for desperat, når man bevidst beder folk om venskab, bare for at få sin musik ud. Så bliver det nemlig selvpromoverende og lidt 'se mig'-agtigt. Min fornemmelse er dog stadig, at nogen bruger MySpace dagligt, når de skal skrive til deres venner eller bekendte, og der er også flere og flere, som opretter en profil på MySpace. Derfor synes jeg, MySpace er det, man selv gør det til. Man kan vælge at bruge det som en ny form for socialt netværk, men det kan også bruges til at 'vise sig' med og på den måde være selvpromoverende.
Jacob Mark. 16 år.
Bor i Køge. Går i 9. klasse. Er aktiv i SFU, glad for pizza, Faxe Kondi og Juventus...
Myspace. My space. Mit rum eller min verden. Selve ideen med MySpace er jo at promovere sig selv. Er det egentlig ikke ideen med livet? At sælge sig selv. Men stadig synes jeg, at Myspace er glimrende til at lave verdener. Jeg kan lave min egen lille verden. Mit eget lille rum. Jeg kan skrive mine meninger i mine blogs. Jeg kan sætte min musik ind. Blive venner med de kunstnere, hvis musik jeg hører mest. Jeg kan se filmtrailiere. Skrive til mine venner. Jeg kan udfolde mig på alle mulige kreative måder, og personligt synes jeg, at det er fantastisk.
Det negative ved en MySpace-'verden', kan være de forfærdelige verdener, misforståede, onde, dumme, ulykkelige, udsatte mennesker skaber. Som f.eks. de unge der promoverer sig selv, som 'skolemordere'. De skaber en verden, hvor det er velanset og fantastisk at gå ind på en skole og skyde 13 af sine klassekammerater. Og folk der bliver fristet af den verden, går ind og hylder morderne som helte. Måske er det ikke alle, fra de onde verdener, der egentlig har intentioner om at føre ondskaben ud i livet. Men for nogle slår det klik. De bliver fristet af mørket.
Egentlig er det ligesom nynazisme. Som jeg ser det, er det folk, der har det svært, som finder trøst og tryghed i en verden på f.eks. en fodboldtribune. De får respekt fra deres nye venner. Måske fordi de smadrer nogle uskyldige modstanderfans. Alle har brug for et socialt netværk. Desværre er der mennesker, der finder de forkerte netværk interessante, og MySpace, samt mange andre, er indirekte med til at skabe og sprede de forkerte netværk.
Renna Rose. 17 år,
Kbh. Går i 2. G. Har det sjovt med venner og veninder. Umusikalsk...
NÅR JEG fortæller mine venner eller andre om MySpace, siger jeg ofte, at det er dér, jeg får levet den indre Arto-drøm ud. Altså et sted, hvor jeg kan få lov til at lægge billeder ud af mig selv og mine venner, og et sted, hvor jeg kan vise hvilken musik, jeg godt kan lide. Der ud over er det sjovt at surfe rundt og se venner og bekendtes profiler og nogle gange finder man en gammel ven eller veninde, man ikke har talt med i 100 år og det er så en anledning til at genoptage enkontakt.
Der er ikke mange der skriver særlig meget om sig selv derinde, men derimod prøver man at afspejle sin personlighed ved hjælp af billeder og musik, der viser, hvem man er, eller rettere, hvem man gerne vil være. For der er alligevel meget, der ikke bliver vist på MySpace. Jeg ville f.eks. aldrig lægge et billede ind af mig selv, hvor jeg - morgenhævet i hele ansigtet - spiser et eller andet klamt, som jeg i virkeligheden godt kan lide, for jeg vil ikke være rigtig ulækker. Jeg ville heller ikke lægge et billede ind, hvor jeg poserer voldsomt i nedringet trøje, for jeg er jo ikke nogen dum blondine. Jeg ville ikke lægge et musiknummer ind med f.eks. et af David Owes covernumre selvom jeg syntes, at det var godt, for jeg vil jo gerne vise at jeg er lidt sofistikeret, men stadig ikke alt for alternativ.
Så selv om jeg ville elske at sige, at jeg udelukkende bruger MySpace som socialt netværk, ville det være løgn, for hvis jeg vil lave en aftale med en af mine venner, ringer jeg i stedet for at smide en comment på MySpace, men hvis jeg derimod vil fortælle om en vild oplevelse, kan jeg bruge MySpace. Allerede her halter den med det sociale netværk lidt, og at man bruger lang tid på at vælge billeder og musik for at vise, hvem man gerne vil være i stedet for, hvem man er, er nok det der næsten dræber den teori. Så jeg må modvilligt krybe til korset og erkende, at MySpace er selvpromovering, og at jeg elsker det.
