Læsetid: 4 min.

Nytår for fritænkere

Gør 2008 til året, hvor De beslutter Dem for at revidere Deres mest indgroede overbevisninger
Forsæt. Har De f.eks. besluttet Dem for at holde op med at ryge, så hold fast i den plan. At revidere sine opfattelser skal ikke være et dogme.

Forsæt. Har De f.eks. besluttet Dem for at holde op med at ryge, så hold fast i den plan. At revidere sine opfattelser skal ikke være et dogme.

Dirk Anschutz

Kultur
4. januar 2008

Dette er den tid på året, hvor millioner af mennesker i nogle få dage har held til at bilde sig selv ind, at klare målsætninger, faste forsætter og urokkelige overbevisninger vil bringe dem lykke. Sæt Dem selv et eller andet fjernt sigte - det være sig et vægttab, et karrierehop osv. - og sæt derpå alle kræfter ind på at realisere det, tilråder selvudviklingens prædikanter os.

Men hver og en af disse livsstilsguruer begår her en grundlæggende fejl. De forveksler integritet, som vi har brug for, med ubøjelighed, som vi absolut ikke behøver. Så hvorfor ikke opgive den sikre kurs imod nederlag og skuffelse og i stedet formulere et forsæt om, at 2008 må blive året uden forsætter.

Gør 2008 til året, hvor De beslutter Dem for at revidere Deres opfattelser. Thi sandheden er på samme måde som tiden på stadig fremmarch, og De vil tilmed komme i det allerbedste selskab.

Afprøvning af doktriner

Evnen til at skifte opfattelse ligger bag næsten hvert eneste nyt gennembrud i videnskab, kunst og tænkning. Fra Kopernikus til Einstein, fra Leonardo til Picasso, fra James Joyce til Bob Dylan har innovationer af blivende værdier formet sig som så lige så mange brud med fortidens principper. Darwins langvarige kamp for at tolke sit eget bevismateriale for naturlig udvælgelse som evolutionens motor står som en af de største bedrifter i selvovertalelse, vi kender til fra historien.

Ludwig Wittgenstein afstedkom en sand revolution i filosofien med sin Tractatus. Men senere traf han den beslutning, at værket var fundamentalt forfejlet i udgangspunktet, og han skabte et helt nyt, Filosofiske Undersøgelser. Og hvis ikke Alan Turing havde revideret sit synspunkt om den praktiske anvendelsesrelevans af hans højabstrakte spekulationer om "beregnbare tal", ville det apparat, hvorpå jeg skriver denne tekst, ikke eksistere.

Den stadige afprøvning af doktriner og aksiomer er selve opskriften på kulturers udvikling. Og for den sags skyld blev den moderne urbane livsform, der huser kunstens og videnskabens paradigmeskiftere i dag, først muliggjort, da Victoriatidens læger fik ændret den daværende øvrigheds holdning til epidemiske sygdommes virkelige årsager. Enhver fritænkers motto burde være John Maynard Keynes udtalelse, som han kom med, da han blev bebrejdet at have ændret sin holdning til pengepolitik: "Når kendsgerningerne forandrer sig, skifter jeg mening. Hvad gør De, Sir?"

I den just offentliggjorte nytårsudgave af webmagasinet Edge kan vi alle følge de ræsonnementer, der ligger bag en række førende videnskabsmænd og tænkeres positionsskift (se www.edge.org). Siden 1998 har denne eminent oplysende publikation rundet hvert år af med en interdisciplinær debat, hvor fremtrædende ånder får forelagt et og samme spørgsmål, og i år er Edges nytårsudfordring netop: "Hvad har du ændret holdning til, og hvorfor?" Jeg vil stærkt anbefale læsning af disse bidrag til enhver, som føler sig løbet over ende af tilhængere af vedholdenhedens overvurderede dyd.

I den offentlige sfære hænder det desuagtet gang på gang, at holdningsændringer bliver udlagt som personlig svaghed, skønt de i reglen snarere vidner om styrke. Beskyldninger for at være opportunist og vendekåbe hænger ved, uanset hvor velbegrundet den ændrede kurs måtte vise sig at være. 'The lady's not for turning,' yndede Margaret Thatcher at sige, skønt hun ofte netop lod sig bevæge til at omgøre beslutninger. For øvrigt var hun jo også kommet til magten, fordi et intellektuelt projekt om masseovertalelse havde overbevist mange vælgere om, at et ureguleret marked ville skabe bedre resultater end den dengang rådende velfærds-korporatisme.

Fra Thomas Clarksons pamfletter mod negerslaveriet til Al Gores film om den globale opvarmning er hver en indflydelsesrig social bevægelse blevet næret af reformtænkere, der har forstået at bryde med indgroede opfattelser. En vedvarende skavank ved den centrumorienterede politik, hvorefter Storbritannien er blevet styret siden Blair, er, at den begunstiger præsentationens retoriske kunst på bekostning af argumenternes åbne kamp. Når så mange vælgere på det seneste ser ud til at have skiftet præference fra mærket Brown til mærket Cameron, har dette mindre gøre med at fundamentale holdningsændringer end med reduktionen af politiske valg til forbrugermodellens luner.

Ikke et dogme

Udsultet for ægte argumenter og ængstelig for at fravige det vedtagne budskab forfalder den politiske klasse til reklamesprog og spin. Men uden for Westminsters intellektuelle ørken udspiller der sig heldigvis stadig bevidstgørende opbrud i de faste tankemønstre. Det menneskelige ansvar for klimaforandringer står i dag som det stærkeste eksempel på samspillet mellem nye opdagelser, reviderede opfattelser og sågar modificeret adfærd.

Jeg har ændret min opfattelse om alt fra country- og westernmusik til begrebet om den menneskelige natur. Jeg håber og forventer, at der vil komme nye holdningsskred i det nye år. Dog ville det være at gøre vold på fleksibilitetens og åbenhedens ånd at ophøje dette forsæt til et dogme. Så hvis De havde tænkt Dem at opgive at ryge per 1. januar 2008, så hold endelig fast i den plan.

© The Independent og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her